at give slip på ferien

Første hverdag efter ferien for Dexters vedkommende. Jeg har aldrig haft det så dårligt med at aflevere ham i vuggestue! Ikke engang da han startede 10 måneder gammel. Alt i min krop strittede imod tanken, og det tog mange overtalelser fra kærestens side, førend jeg accepterede at han skulle af sted. Jeg går jo bare hjemme, så i princippet behøvede han slet ikke komme af sted nu - men på et eller andet tidspunkt skulle det jo ske.

Vi har bare haft så dejlig en ferie, det var svært at give slip på. Dexter har været en fest at være sammen med (altså ud over, når han har været en pestilens, men det følger jo med). Ingen har fortalt mig, at 2-årige var så sjove! Han snakker og snakker, og man kan efterhånden lege en del MED ham, hvilket er den ultimative hygge.

Vi startede ferien med at køre en tur til Langeland. Den opmærksomme stalker vil vide, at vi jo også har udvidet familien med en automobil. Det var en skøn uge hos svigerforældrene, hvor vi hyggede som en familie, men der også blev kærestetid til overs. Derefter har vi ikke lavet det helt vilde, små hyggelige udflugter og familiebesøg, men tiden er fløjet af sted, og nu er det snart hverdag igen. Snart, fordi kæresten stadig har ferie i denne uge, og vi skal flytte på lørdag. Så der er flytterod, nedpakning og en smule stress. Det giver lidt mere frihed til at få tingene gjort, når Dexter ikke er her - men lige nu savner jeg bare larmen fra en krudtugle, der fiser omkring og beder om "duus" (juice) og forsinker nedpakningen betragteligt ved at hive alt op af kasserne igen.
Glæder mig til at give ham en fridag!

bitten tester: bordkalender i metalboks

Dette indlæg er sponsoreret!

For alt for lang tid siden, faktisk så lang tid, at jeg får helt dårlig samvittighed, tilbød onlinefotoservice.dk mig at teste en af deres fotokalendere. Det takkede jeg ja til, for hvem kan ikke bruge en kalender? For ikke at være så kedelig, besluttede jeg, at jeg ville prøve at lave deres bordkalender i metalboks.

Jeg har tidligere lavet en fotobog hos dem, og kendte derfor til måden, man designer på hos dem. Igen må jeg sige, det er jeg virkelig tilfreds med, det er så nemt at lave en masse fancy derinde, og der er rigtig mange muligheder.
Jeg valgte at lave, tadaa, en kalender med billeder af Dexter. For hver måned valgte jeg et billede af ham fra den pågældende måned sidste år, så kalenderen følger hans udvikling (med et års forsinkelse). Det var også hyggeligt at sidde og rode i gamle billeder, hvor har han været nuttet.
Ud over upload af eget billede er der mulighed for farvevalg for de enkelte sider, og man kan vælge blandt en masse grafik, man kan proppe ind efter behov.
Kalenderen består så af en lille metalboks, det minder om en lillebitte flad madkasse, med 13 billeder i (der er også en forside).

Kassen kan så åbnes op og stilles som på nedenstående billede:

Billedkvaliteten er som altid fantastisk (den afhænger selvfølgelig også af kvaliteten på dine egne billeder, som designprogrammet i øvrigt også oplyser dig om under fremstillingen).
Personligt synes jeg, at kvaliteten på selve boksen er lidt tvivlsom. Den forekommer mig lidt "billig", og min havde desuden fået en lille bule under Post Danmarks behandling. Sidstnævnte kunne jeg under normale omstændigheder sagtens have gjort noget ved, da OnlineFotoservice har 100 % tilfredshedsgaranti, men da det var en julegave, og jeg var lidt sent ude med bestillingen, kunne jeg ikke nå at ombytte den. Min mor, som fik kalenderen, udtaler, at den står ret usikkert, så hun har lagt noget til at understøtte boksen foran. Alt i alt blev hun dog rigtig glad for gaven, og den er et godt alternativ til den klassiske vægkalender.

dexter, sgt. at arms

Sidste år lå Dexter syg, da vi holdt fastelavn i mødregruppen. I år var han en af de 3 heldige, der rent faktisk kunne deltage, og dette naturligvis i udklædt tilstand.

Jeg ville som udgangspunkt helst undgå at proppe ham i et af de gængse kostumer, man kan få i BR, og var derfor i færd med at Google vidt og bredt efter alternativer. Jeg havde ved Gud ikke forestillet mig at fremstille noget selv, det er jeg ikke just kendt for - indtil jeg faldt over en hjemmelavet Sons of Anarchy-vest. Den virkede meget ligetil, og krævede ikke det store, og som en kæmpe Sons-fan var jeg nødt til at kaste mig ud i det.

Basen for vesten blev en sort sweatshirt med lynlås fra H&M, som jeg klippede ærmerne af.
Da jeg ikke var i god nok tid til at bestille rygmærker og deslige på eBay, måtte jeg også selv i gang med dem. Jeg fulgte eksemplet i ovenstående link, fremstillede dem i Photoshop med skrifttypen Carnevalee Freakshow og fandt et billede af reaperen på Google. Så tog jeg forbi Biltema efter noget transferpapir (oversat: papir, du kan udskrive på og derefter stryge på tøjet). Jeg kendte slet ikke til den slags magi! Det er seriøst smart. Man skal huske at have fat i den rigtige slags, der findes både til lys og mørk tekstil. Jeg skulle bruge den til lys, da jeg skulle stryge motiverne på et hvidt stykke stof, som derefter skulle klippes ud. Her brugte jeg bare en af Daniels gamle t-shirts, men umiddelbart kan det anbefales at finde noget mere "solidt" stof, som ikke er så pisseirriterende at klippe i.
Papiret kommes blot i en ganske almindelig blækprinter, og udskrives spejlvendt.

Jeg ved ikke, om det var mit strygejern eller blot min manglende erfaring med strygning, men jeg strøg i virkelig lang tid, før motivet gad hænge fast. Og selv derefter havde det et par ikke-hæftede hjørner. Jeg måtte knalde helt op for varmen på jernet, og jeg lod det mildest talt stå på motivet i et godt stykke tid. Man skal være helt sikker på, at det hæfter over det hele, inden man piller papiret af, for hvis først det slipper, kan man ikke stryge det fast igen.

Efterfølgende klippede jeg mærkerne ud af det hvide stof. Jeg havde egentlig bare forestillet mig at sy dem på vesten i hånden, men nu har jeg en symaskine, så jeg kunne lige så godt udnytte det. De fleste mærker var ganske nemme at sy på, på trods af det slatne t-shirt-stof, men selve reaperen... der blev bandet og svovlet på grund af alle de små hårnålesving. Det er ikke arbejde for en symaskine, og slet ikke en uerfaren syerske. Men det gik, og det var stadig hurtigere end at sy det i hånden. Måske kom der endda lidt blod på mærket, fordi jeg stak mig i fingeren. Hvem ved.

Jeg er ærlig talt jævnt tilfreds med det færdige resultat, taget i betragtning, at det er mit første forsøg med hjemmelavet kostume. Han fik selvfølgelig sit helt eget charter, omend han ikke blev præsident, fordi jeg ikke har det så godt med Jax. Og motorcyklen er lidt lille, men han var ret glad for den alligevel!
Ud over vesten var der ikke så meget andet i kostumet, jeg proppede ham bare i et par jeans, og gav ham en grå body på under vesten (jeg havde nok valgt en hvid, hvis jeg havde sådan en). Skulle det være helt perfekt, skulle han have haft et par tattoo sleeves, men dem kunne jeg ikke opdrive i hans størrelse. Og hvis det ikke var fordi jeg havde ventet så længe på, at hans hår voksede ud, havde jeg givet ham en hanekam og tegnet tribals på hans hoved...

var det den weekend?

Undskyld mig, men hvor ringer man hen for at få refunderet en særdeles utilfredsstillende weekend?

Efter jeg er begyndt i skole (hvilket jeg gerne fortæller mere om ved anden lejlighed), har jeg virkelig set frem til denne weekend. Sove længe, lange dage sammen med min søn, kærestetid og udførelse af alle de forsømte huslige pligter. Ugen har været hård, jeg har været fælt forkølet, og Dexter har haft søvnproblemer.

Men min forkølelse har naturligvis udmundet i en omgang bihulebetændelse! Ja da!
Det var ikke min weekend-drøm at sidde med et dunkende hoved og ønske både kæreste og larmende barn langt væk. Men sådan blev det det meste af tiden. Heldigvis ramte en betragtelig mængde sne os, og de kunne derfor tilbringe noget af tiden med den nyindkøbte kælk.
Og jeg kunne ligge oppe i sengen og slappe af, og kigge over på vasketøjskurven, der stadig bugnede ubønhørligt.

Dagen i dag startede med, at jeg havde så ondt, at ikke engang Panodil kunne dulme smerten. Så jeg sov til middag i et par timer, mens Dexter alligevel sov. Her til aften er smerten heldigvis næsten væk, og jeg beder til, at det forbliver sådan - for det er ekstra hårdt at sidde i et lummert klasselokale en hel dag, mens bihulerne bare dunker derudaf.
Så jeg fik taget et bad, lavet nogle lektier og spillet lidt Sims. Og nu vil jeg gøre min dyne selskab, for jeg har til min store skuffelse fundet ud af, at jeg skal møde tidligt i morgen, og ikke sent lige som sidste mandag. Sikke en redelighed.

første skoledag

Jeg sidder lige i sofaen med en kop kaffe, inden jeg skal ud af døren, køre en time i bus og møde op til min første skoledag. Meget luksuriøst skal vi først møde 9.50 i dag, og det sætter jeg pris på, det er en form for langsom opvågning for mig og Dexter.
For ikke nok med, at jeg rent faktisk skal ud af døren om morgenen, han skal også pludselig være fuldtids vuggestuebarn. Heldigvis elsker han sin vuggestue, så jeg tror ikke, at han klager. Men jeg synes faktisk, det er lidt mærkeligt, og måtte da også kramme ham ekstra i morges - selv om han kun blev afleveret en halv time tidligere, end han plejer. Det bliver spændende at se, om han bliver mærket af de længere dage, jeg synes i forvejen han har været godt træt efter en dag i vuggestuen her efter juleferien.

Nu vil jeg lette røven, svinge skoletasken over skulderen og smutte ned til bussen.
Men ikke førend jeg lige har vist jer et billede af min lille, tykke basse, som han så ud for bare et år siden, hvor vi stadig levede i barselsboblen: