Jeg købte bogen, og blev endnu mere overtalt. Det giver bare så meget mening, det bogen beskriver. Hvorfor er det, at babyen skal have en smagløs, smattet sag ind i munden, mens forældrene sidder og mæsker sig i rigtig føde, og hele hjemmet dufter? Hvorfor skal man pludselig proppe maden ind i munden på baby uden dennes accept, når den er vant til selv at søge brystet (forudsat at man ammer)? Hvorfor skal man "tvinge" barnet til at spise "en hel portion", når det tidligere har fungeret fint, at det selv kontrollerer, hvornår det er mæt? Nej vel?
Bogen mener, at man først skal servere andet end mælk for baby, når den er parat - og det er den, når de 6 måneder er passeret, baby kan sidde uden støtte og selv tage maden fra tallerkenen. Og så er det, at man tager den med til bords, og tilbyder små, håndrette stykker af den mad, man selv sidder med på tallerkenen. Grøntsagsstave, pastaskruer og den slags.
Selvsagt går der med denne metode længe, før babyen rent faktisk får noget i maven, for det første lange stykke tid handler om at sutte, studere og smide med maden. Men det er helt fint, for brystmælk er designet sådan, at babyen sagtens kan vente uden at lide nogen nød.
"Men øh, Bitten... hvis du er sådan en fortaler for denne metode, hvorfor er det så lige præcis, at jeg har set din 5½ måneder gamle knægt sidde indsmurt i grød på Instagram?", spørger den opmærksomme læser nok.
Joeh... Jeg er en svag sjæl. Der sker det, at når man både har en online og en fysisk mødregruppe, og omgives af personer af den traditionelle opfattelse, så bliver man påvirket, om man vil det eller ej. Flere og flere begynder på grød, når bettefisen bliver 4 måneder, selv om anbefalingerne lyder på at vente - det være sig på grund af dårlig nattesøvn, gruppepres eller udtalelser fra sundhedsplejersker. Og når man sidder der og ser de andre give grød i ugevis, mens ens egen yngling bare bliver ældre og ældre... ja så kan man sgu godt blive i tvivl. For er det nu det rigtige at vente? Og bør man ikke starte med grød, som folk altid har gjort?
Jeg blev i hvert fald i tvivl. Og så faldt det sammen med, at min baby begyndte at blive så sulten, at jeg måtte supplere med flaske for at få ham til at falde i søvn, og han begyndte at vågne om natten.
Det er jo ikke fordi sundhedsplejerskerne kommer og fortæller om Baby-led Weaning, nej, de fortæller om grød. Og de fortæller, hvordan man skal skynde sig at komme i gang, hvis ens baby nærmer sig et halvt år. Og jeg fik lidt stress, og tænkte: "Hvad nu hvis jeg fucker op ved at vente? Hvordan kan jeg egentlig tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved sundhedsplejerskens og lægens anbefalinger, når det er mit første barn? Hvad hvis det "vindue" for introduktion af fast føde slet ikke er en myte?".
Jeg var svag, og nu er vi begyndt på grød.
Men ved I hvad? Både mor og baby elsker det! Han er så desperat, når han sidder og spiser, og vil aller helst inhalere hele skålens indhold på een gang. Jeg er nødt til at holde igen, for at passe på hans mave. Og jeg er bare så glad for, at vi startede, fordi han tydeligvis har været totalt parat.
Samtidig er jeg glad for, at vi ventede, og ikke lod os friste for tidligt. Han bliver 6 måneder om en uge, og det er først nu, vi er sådan rigtigt i gang, hvor han får mere end blot smagsprøver.
Hvis du vil læse mere om Baby-led Weaning, så gør det eksempelvis her.
