Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag

søndag den 20. maj 2012

london #5: harry potter studio tour

Det første vi skulle, da vi ankom til London (efter en god nats søvn), var naturligvis på Warner Bros. Studio Tour og se kulisserne fra Harry Potter-filmene. Siden jeg opdagede, at de blev åbnet, har jeg været relativt vild efter at komme derhen, og nu var vi så heldige, at vi alligevel skulle forbi London.

Stedet ligger lidt uden for central-London, men det er ganske nemt at komme dertil, grundet den formidable offentlige transport, de besidder. Vi startede med at tage undergrunden til Euston, hvorfra der går tog til Watford Junction. Fra sidstnævnte station går nemlig shuttlebus direkte til attraktionen, og som I kan se på nedenstående billede, er de ikke just svære at genkende. Så snart man kommer ud fra stationen, holder de ved de almindelige busstoppesteder, og de afgår omkring hvert 20. minut. Det samme når man skal tilbage.


Selve turen gennem attraktionen er normeret til 3 timer, men det kommer helt an på, hvor længe man stirrer på tingene. Vi brugte ikke helt så lang tid derinde, for det var ikke alt, jeg fandt lige interessant. Men jeg er vældig glad for, at vi tog derhen, for det var noget af en oplevelse som Harry Potter-fan. Derfor er jeg nødt til her at bringe en længere række billeder, for det er svært at udvælge...

The Great Hall i al sin pomp og pragt! Det var en skæg oplevelse at være der. Det var det første rum, man kom ind i, og her var rent faktisk en guide, der fortalte ting og sager. Herefter var man dog overladt til sig selv.
For enden stod alle professorerne (desværre ikke i levende live, skuffende nok, men giner med deres faktiske kostumer). Ude i siden, som også anes på billedet, var ligeledes udvalg af de forskellige huses påklædning, inklusive den som Robert Pattinson har haft på. Rauw.

Det fineste udvalg af skole-remedier.

Smuk "is"-skulptur - noget fra the Yule Ball, vistnok...

Snape!!! Ja, igen af stof, desværre... Og det lokale, i hvilket han underviste. Det var rigtig fint.

Der var også et rum med alle de effekter og ting, der var blevet brugt i filmene. Her ses blandt andet en plante og en levende bog. Så får man virkelig indblik i, hvor meget arbejde, der er lagt i filmene.

Dumbledores kontor. Mit yndlingssted i hele verden. Åååh.

Det meste af studierne var indendøre, men der var også en udendørssektion, hvor man blandt andet kunne se facaderne på huset, hvor Harry har boet. Her står jeg og dufter til en falsk blomst. Jeg har også billeder, hvor jeg lurer ind af vindue og brevsprække... Udenfor var også Tom Riddles gravsted, den sjove bil, den lilla bus og et spisested, hvor man kunne få butterbeer. Det så klamt ud.

Noget af det sjoveste var denne opslagstavle med de forskellige dyr, der har indgået i filmene. Det er rent faktisk forskellige katte, der har spillet den samme kat, fordi de havde forskellige specialiteter. Det samme med uglerne, hvor den ene var trænet specifikt til at sidde på et bur, hvor en anden var trænet til at gå med Daniel Radcliffe.

Som en af de sidste ting kom man forbi miniaturemodellen af Hogwarts, og den er simpelthen så imponerende. Tænk, at nogen har siddet og modelleret den. Der var endda lys i nogle af vinduerne.

Ud over det på billederne viste var jeg virkelig imponeret af en række malerier, der var en del af udstillingen. Nogle af dem var så smukke, at jeg ville give alt for at have et af dem hængende. Ih.
Ud over udstillinger og deslige var der naturligvis også en stor butik, som solgte merchandise, og der var også meget sjovt, som jeg havde købt, hvis jeg havde været rig, fordi priserne var skyhøje. Jeg ville gerne have købt nogle af de der bønner med klamme smagsvarianter (som opkast og jord), men de kostede en bondegård. Derudover var der naturligvis en masse påklædning.

Tag forbi, hvis du er fan af Harry, og alligevel er i London! Billetpriser, anvisninger og lignende kan du naturligvis finde på hjemmesiden.

tirsdag den 8. maj 2012

ben x

For nogle år siden sad jeg i en biografsal med det nyeste Kino-magasin og læste om aktuelle film. I magasinet var nævnt en belgisk film ved navn "Ben X", som jeg straks fattede interesse for. Da filmen var relativt ukendt og relativt belgisk, delte ingen biografer eller butikker dog denne interesse, og jeg måtte undvære at se den.
Jeg har imidlertid haft filmen i tankerne siden, og i går lykkedes det mig endelig at få den set.


I dag har jeg gennem Wikipedia lært, at "The film's title is a reference to the leet version of the Dutch phrase "(ik) ben niks", meaning "(I) am nothing".".

Nå, anyways... Filmen handler om den her fyr, Ben, som har Aspergers Syndrom. Han har det ikke særlig nemt generelt, og slet ikke i skolen, hvor han ofte bliver mobbet. Fordi den virkelige verden er så utaknemmelig, lukker han sig inde i sin egen verden ved at spille ArchLord, som er et online rollespil. Her kan han nemlig være en helt, og han har sågar fået scoret sig en virtuel dame, Scarlite. Filmen handler yderligere om, hvordan Ben drømmer om at hævne sig på sine klasse"kammerater".

Hvis man kan se ud over det uendeligt sære sprog, som de jo taler i filmen, er den faktisk rigtig interessant. Og til tider meget barsk. Den formåede i hvert fald at sætte mine følelser i kog et par gange, og jeg er glad for, at jeg endelig fik den set.
Den er utrolig svær at sammenligne med andre film, men for min kæreste beskrev jeg den i går som en belgisk blanding af Donnie Darko og Elephant (omend den ikke er på højde med nogle af disse film, vil jeg lige understrege).

torsdag den 5. april 2012

the hunger games - film vs bog

Selv om der ikke var nogle graverende mangler i filmen i forhold til bogen, er der stadig visse elementer eller episoder, som jeg gerne vil have lov at omtale.

Du skal naturligvis ikke læse dette indlæg, hvis du ikke vil vide, hvad der sker i bogen og/eller filmen!


Avox-pigen

Da jeg læste bogen fandt jeg, at en af de mest spændende tematikker var hele Avox-tingen. Jeg havde glædet mig til, at Katniss skulle se den rødhårede pige i skoven, men på underlig vis udeblev denne, og den introducerende scene med hovercraften over skoven virkede ret ligegyldig. Jeg har imidlertid fuld forståelse for denne udeladelse af tidsmæssige årsager (selv om de for min skyld godt kunne have lavet filmen længere).

Katniss’ og Peetas forhold

Det er jo sådan, at det i bogen er ret uvist, om Peeta erklærer sin kærlighed for Katniss i sit interview for showets skyld eller ej. Det samme gælder Katniss’ kærlige adfærd over for Peeta under The Games. I filmen synes jeg imidlertid ikke, at denne undren vækkes så meget, som den efter min mening burde - det virker nærmere bare som om, at de er forelskede.

Gales rolle

Lad mig sige det, som det er: Gales tilstedeværelse i filmen giver ingen mening! Jeg tror virkelig der sidder nogen derude, som ikke har læst bogen, og tænker, at han kun er med for at hinte et trekantsdrama ala Twilight. Det eneste, man ser til ham, er scenerne inden The Games og ligegyldige klip med ham, når han står og surmuler over, at Katniss er sammen med Peeta. Desuden synes jeg filmen antydede, at han og Katniss havde været kærester, hvilket jo langt fra er tilfældet i bogen.

Cinnas udseende

En af mine klare favoritpersoner fra fortællingen er uden tvivl Cinna! Han er ligesom det eneste venlige, Katniss møder på hendes vej mod The Games, og det er lidt umuligt ikke at elske ham. Imidlertid havde jeg gennem bogen forestillet mig en kridhvid designer-bøsse af den bedste slags, så det var noget af en overraskelse, da han blev spillet af Lenny Kravitz. For mig gjorde det ingen forskel overhovedet, da min hjerne lidt efter var blevet indstillet på det, og han var helt perfekt til rollen. Men det får mig til at tænke på alle de sindssyge mennesker, der er gået fuldstændig amok rundt i verden, fordi Rue er mørk i filmen! Det er især overraskende, fordi hun rent faktisk er beskrevet som mørkhudet og sorthåret i filmen (hvorimod Cinnas hudfarve ikke er beskrevet). Læs nogle af de ulækre tweets her og bliv forarget (men pas på dit blodtryk).

Kommentarsporet fra The Gamemakers

Efter bogen havde jeg ventet spændt på at finde ud af, hvordan de ville greje de mange episoder, hvor hovedhandlingen foregår inde i Katniss' hoved. Ville de mon lave en voice over med hendes tanker ind over handlingen? Nu er det primært i de lange strækninger, hvor Katniss er alene i skoven, at hendes tanker dominerer, og dem var der ikke så mange af i filmen (så ville den godt nok have været lang). I de situationer, hvor hendes tanker normalt ville have forklaret os tingene, eksempelvis med hvepsereden, havde de i stedet valgt at klippe til Gamemaker-kommentarer, hvilket jeg holdt meget af. Det var en formidabel måde at komme uden om det problem på - og gav Caesar mere tid på skærmen, han var jo umådelig skæg!
 
Derudover var der selvfølgelig et hav af andre små forskelle, som i bund og grund ikke gjorde nogen egentlig forskel ud over at gøre handlen mere film-venlig (eksempelvis erhvervningen af Katniss’ Mockingjay-pin, hvor de udelader at bringe Madge ind i historien). Derudover synes jeg, at filmen ligger langt mere op til en 2’er, end bogen egentlig gjorde, hvilket er vældig godt tænkt.
Til jer, der er interesseret i flere både betydningsfulde og ubetydelige forskelle film og bog imellem, har jeg fundet en fin liste lige her.

onsdag den 4. april 2012

the hunger games (inkl. spoilers)


I sidste uge var min kæreste så sød at bestille The Hunger Games-trilogien til mig. Jeg er jo for søren bare en teenager inderst inde, så selvfølgelig skulle jeg læse den serie, der blev kaldt "det nye Twilight". Der gik ikke mange dage, før jeg havde slugt den første bog. Den var ærlig talt virkelig spændende, og jeg var omgående fan. (Omkring Twilight-sammenligningen kan jeg ikke helt se årsagen, ud over, at der er en pige og to fyre med).
Konceptet elsker jeg, og selv om jeg glædede mig kraftigt til at selve "legene" startede, nød jeg også hele optakten dertil, og fortællingen om Katniss som person. Med hensyn til legene skiftede jeg meget mellem at være fuldstændig frastødt og tænke "det var da den sygeste idé nogensinde" og "hvorfor har vi ikke det her i Danmark?". Haha. Sidstnævnte selvfølgelig kun fordi jeg var grebet af stemningen. Jeg er jo ikke sindssyg.
I går var jeg så i biografen og se filmen, hvilket jo i sig selv er ganske interessant med bogen så frisk i hukommelsen. Jeg var i stand til at sammenligne enhver lille forskel bog og film imellem, hvilket morede mig meget (men måske ikke morede Daniel så meget i bussen på vej hjem). Jeg er ikke typen, der bærer nag over ændringer, når bøger overgår til film, med mindre det er graverende forskelle eller udeladelse af vigtige ting. Sidstnævnte syntes jeg heldigvis ikke rigtig der var noget af i denne film. Jeg kunne rigtig godt lide filmen som film, men også som filmatisering af bogen, hvilket ærlig talt sjældent sker. Så alle anbefalinger herfra!

I det nedenstående skal du lige markere teksten med musen for at kunne læse det - for ligesom at sikre, at ingen får øje på det ved en fejl.
Filmen skal derudover roses for at få mig til at tude mere, end jeg nogensinde har gjort i en biograf. Jeg plejer kun at fælde en moderat tåre, men denne gang sværger jeg, at jeg ligefrem hulkede (diskret, selvfølgelig!). Det handler naturligvis om Rues død. Eller faktisk lykkedes det mig at sørge stilfærdigt gennem selve hendes død og hendes "begravelse", men da Katniss signalerede til District 11, og man så folkemængderne gøre det samme, kunne jeg satme ikke rumme det længere. Åha. Det var et smukt og hårdt øjeblik.

I morgen bringer jeg et blogindlæg, hvor jeg fremhæver de ifølge mig vigtigste tematikker ved overgangen fra bog til film - det skal I glæde jer til!

onsdag den 25. maj 2011

film for tiden

Jeg arbejder mig jo vej igennem IMDb's top 250. Ikke forstået sådan, at jeg vil se dem alle, for nogle af dem virker til at kunne tage livet af en død person. Jeg vil bare have set nogle af de "klassikere", alle folk snakker om, som jeg er den eneste i verden, der ikke har set. Siden jeg besluttede mig for det, har jeg da fået set et par stykker, og dem vil jeg lige omtale her.


Star Wars
(1, 4, 5 og 6)
Min kæreste har længe ventet på, at jeg kom til dette punkt, så i weekenden tog vi et mindre marathon. Jeg kan kun sige, at de ikke var så slemme, som jeg havde frygtet. Jeg havde virkelig frygtet det værste, også fordi jeg generelt ikke er til ældre film med, ehm, knap så flotte effekter. Men jeg var godt underholdt! De var alt for lange, og der var mange kedelige elementer - primært kampscenerne - men jeg faldt ikke i søvn, og fortryder ikke, at jeg har set dem. Jeg tror dog ikke, jeg gør det igen.
(Jeg undlader at fortælle, hvordan jeg drev min kæreste til vanvid ved konstant at drage paralleller til Harry Potter og omtale karaktererne som Snape, Dumbledore, aben og guldrobotten. Nåja og så var Darth Vader prrrretty hot - ind til han fik masken af).

Star Wars - jeg er skræmt over, at folk var så grimme dengang. De lignede alle aber.


Léon
Knaldhamrende fantastisk film, jeg var fanget fra start til slut. Den omhandler en mand, som bliver påtvunget at tage sig af en pige, og jeg elsker den måde, filmen skildrer deres forhold på. Den ville jeg til gengæld ikke tøve med at se igen. Pigen spilles i øvrigt af Natalie Portman, som tydeligvis også var noget så skøn dengang.

Léon og Mathilda <3

  The Departed
Frygtelig lang og indviklet film, jeg forstod aldrig, hvad den gik ud på. Primært en masse mænd, der ringer til hinanden hele tiden. (Det skal siges til filmens forsvar, at jeg havde svært ved at samle mine tanker den pågældende aften, så måske var det derfor. Og måske ikke. Højst sandsynligt ikke).

The Departed - mand 1 og 2

 Spirited Away
(DK: Chichiro og heksene)
Wauw. Jeg er ikke ligefrem en elsker af animationsfilm, men er det japansk, hjælper det lidt på det. Absolut smuk, skøn, underfuld, dragende og tankevækkende film, som alle i verden bør se. Jeg glæder mig til at se flere film af Hayao Miyazaki! Det er den slags film, mine børn skal vokse op med, så de ikke skal trækkes med Disney. Mwahaha.

Chichiro og ånd i tog

torsdag den 19. maj 2011

imdb top 250 + die hard

Selv om det er en dum tid at gøre det i, grundet specialeskrivning, er jeg hoppet med på vognen med at se størstedelen af filmene på IMDBs top 250. Jeg tror aldrig jeg kommer igennem dem alle, da der simpelthen er nogle af dem der lyder helt hen i vejret, men det er en god måde for mig at få set nogle flere såkaldte klassikere. Dem er jeg nemlig i underskud af.
Mit antal af sete film kan selvfølgelig ses ude i højre side af bloggen, hvor du også kan klikke dig ind og se, hvilke jeg har fået set.


I forgårs så jeg Die Hard. Nej, den havde jeg aldrig set.
Det var faktisk en okay film. God underholdning, og så var Alan Rickman ligesom med deri, det har jo sjældent gjort noget dårligt for en film. Men det er mig en gåde, hvad den laver på plads nummer 110? Det er en ganske almindelig actionfilm, for søren. Bedre end gennemsnittet måske, men det siger altså heller ikke så meget. Det er jo ikke fordi den har noget særligt (efter min mening, undskyld til alle fans). Jeg lærer aldrig at forstå, hvordan en sådan film kan placere sig HØJERE end Donnie Darko, min absolutte yndlingsfilm - eller i hvert fald en af dem. Jeg synes det er unfair, når film bliver forgudet blot på grund af kultstatus... *fnys*

fredag den 4. marts 2011

127 hours


I min iver efter at se så mange Oscar-nominerede film som muligt skulle jeg selvfølgelig også se 127 Hours. Filmen er baseret på en virkelig historie om en fyr, der er så uheldig at skvatte ned mellem nogle klipper og få sin hånd kvast af en sten - så han altså sidder fast (nej det er ikke en spoiler, det ved alle, der har hørt om filmen). Jeg havde lidt svært ved at forestille mig, hvordan en hel film skulle gå med at se på ham sidde fast. Men jeg blev klogere.
Den er virkelig god, faktisk. Og James Franco gør et fantastisk job deri. Meget overbevisende. Og så er han heller ikke det værste, mine øjne nogensinde har set. Der er et par barske scener deri (faktisk første gang i hundrede år, at jeg har måtte kigge væk mens jeg har set en film), men det er ikke et herskende element, så ligegyldigt hvor sart du er kan jeg anbefale dig, at du ser den. Det er gribende at se, hvordan han kæmper for sit liv så længe, og interessant hvilke tanker han gør sig undervejs.
Og så er jeg blevet helt skudt i musikken deri, VIRKELIG fantastisk. Det nummer af Dido og AR Rahman, som var nomineret til en Oscar, men desværre blev slået af et åndssvagt nummer fra en åndssvag tegnefilm *harme*. Lyt til nummeret... allerbedst er det dog, hvis du lytter til det under filmen!


I øvrigt er Florence Welchs (fra Florence + The Machine) fortolkning deraf, spillet til Oscar-showet, også ganske smuk, men ALT for kort...

søndag den 27. februar 2011

oscar night

Jeg har simpelthen valgt at lægge min nattesøvn til side til fordel for at se Oscar show i dag/nat. Jeg har dog måtte gøre det helt alene, da alle i min vennekreds tydeligvis vægter deres nattesøvn højere end filmverdenens største begivenhed. Men hvem siger også, at man ikke kan hygge sig alene? Jeg har både lavet dejlig aftensmad, bagt cupcakes og sørget for natmad. Opskrifter og lignende kommer på et senere tidspunkt. Nu går det snart løs! Jeg har prøvet at udfylde en stemmeseddel, men jeg synes godt nok, at det er svært. Det er faktisk første år, jeg rigtig har gået op i Oscar, og jeg har forsøgt at få set så mange af filmene som muligt, så jeg har et grundlag for at "stemme". Jeg vil gerne anmelde filmene på et senere tidspunkt, men på denne særlige aften får I et indblik i et par af mine stemmer:

Bedste mandlige birolle: Geoffrey Rush - The King's Speech (fan-tas-tisk!)
Bedste originale manuskript: Inception
Bedste scenografi: Inception
Bedste fotografering: Black Swan
Bedste underlægningsmusik: Inception - Hans Zimmer
Bedste visuelle effekter: Inception (og her er ingen tvivl!)
Bedste mandlige hovedrolle: Colin Firth - The King's Speech (helt sublimt skuespil, og jeg kan ellers ikke lide manden)
Bedste instruktør: Darren Aronofsky - Black Swan
Bedste kvindelige hovedrolle: Natalie Portman - Black Swan (jeg tror jeg begynder at græde, hvis hun ikke vinder)
Bedste film: Hold nu op hvor jeg synes den er svær! Både Black Swan, Inception og 127 Hours er helt fantastiske film. The Kids Are All Right og The Social Network er også rigtig gode, men efter min mening ikke helt værdige til denne titel. Faktisk mistænker jeg The King's Speech for at vinde, men selv har jeg, efter mange overvejelser, valgt Inception.

onsdag den 25. august 2010

remember me


Vi så som sagt Remember Me i går aftes. Det var jo i sig selv lidt interessant at skulle overvære Robert Pattinson i en film, som ikke var Twilight-relateret (ud over selvfølgelig Harry Potter), så det havde jeg glædet mig til. Og måske var han også den umiddelbare årsag til, at jeg ønskede at se filmen, sammen med selvfølgelig Emilie de Ravin, som jeg kender fra Lost, og som er rigtig fin.
Jeg må sige, at noget af det første, der slog mig var, hvor dejligt det var at se Robert ude af Edward-rollen. Jeg havde virkelig fået nok af den måde, hvorpå Edward hele tiden skulle se ud som om han havde fået stukket noget op bagi. Den der virkelig anstrengte ansigtsmimik. I denne film var han bare... normal. Det var ret fantastisk. Og jeg synes også at han får lov at vise langt mere skuespilsmæssigt potentiale i denne film. Han var virkelig sød, og ærlig talt også rimelig sexet.
Historiemæssigt var filmen okay, to unge mennesker som har været igennem lidt af hvert med hensyn til deres forældre, mødes under særlige omstændigheder og forelsker sig. Dog var der ingen vild spænding på noget tidspunkt, ud over lige til slut - men jeg vil selvfølgelig ikke afsløre for meget. Filmen er næppe Oscar-potentiale, men ret fin efter min mening, og jeg kunne bestemt godt finde på at se den igen.

schwesterlein

Endelig havde jeg min søster til overnatning fra i går til i dag. Vores dag så sådan ud:


Bagning og spisning af hindbærsnitter.


Indkøb og spisning af chips og mere sunde sager (mini-grissini, tørret æble, ananas og banan). Siden min mor fik sit abonnement til madlog har det virkelig grebet om sig, og min søster og jeg er blevet smittet med interessen for tørret frugt. Mere om det i en senere blog, tror jeg, jeg pønser på en anmeldelse af de forskellige ting.


Og ENDELIG fik vi set Remember Me. Robert Pattinson og Emilie de Ravin er med, den skulle jo ses, og så lød historien ligeledes interessant. Også mere om dét senere!
Jovist, det var et fantastisk søster-døgn kan I tro :)

mandag den 16. august 2010

dex ♥

Jeg er faldet, virkelig faldet, for Dexter. Mage til fantastisk serie finder man vist ikke! Den fangede mig virkelig fra første afsnit, og fra andet afsnit kunne jeg slet ikke lade den være. Heldigvis er jeg kun kommet til andet afsnit i sæson 2, så jeg har masser af timer tilbage i hans selskab. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, når jeg har set det hele engang. Men så er det jo godt, at disse to skattebasser kom med mig hjem i dag, så jeg kan have uendelig tid med ham!


Jeg skulle bare lige til tandlægen, og så syntes jeg altså, at jeg fortjente dem på grund af den ubehagelige tandrensning. Jeg tror jeg vil sove med dem i nat...
Du skylder virkelig dig selv at se Dexter!

fredag den 6. august 2010

shoppevanvid

Jeg havde Fabian til lægen i dag, da han skulle have fikset forbremsen. Efter jeg havde leveret ham, skulle jeg have 3 timer til at gå, hvorfor jeg var nødt til at gå rundt inde i byen. Og sådan noget er altså farligt, når man lige har fået penge.

Salling havde eksempelvis en ordentlig bunke tilbudsjeans, 79,- pr par og 120,- for 2 par. Helt ærligt, tag derind hvis du mangler jeans! Jeg gjorde, og købte derfor følgende:

Et par boyfriend-jeans (elendigt billede, de sidder super godt og er maksimalt behagelige - OG, har jeg lige fundet ud af, koster 599,- normalt)

Et par stramtsiddende jeans fra Only

Og så stødte jeg sørme også på disse herligheder, som jeg tidligere har blogget om...

De fås kun i H&M i Friis, hvis du skulle have interesse!
Jakken forefindes desværre endnu ikke i nogle af de fysiske butikker, og de ved ikke, om den nogensinde kommer til det.

Forleden købte jeg i øvrigt denne herlige film, som derfor også skal befinde sig på min blog:

mandag den 2. august 2010

inception

Så var det jo, at I skulle høre min mening om den film, jeg så i går, altså Inception.



Den handler om noget så interessant som nogle mennesker, der har specialiseret sig i at færdes i andre menneskers underbevidsthed. Dybt interessant, virkelig. Jeg synes at hele konceptet var utrolig spændende, og ydermere var filmen godt lavet med de forskellige sære ting, der kunne finde sted i drømmene.
Den indeholdt selvfølgelig også en række pænt fine skuespillere, og så Leonardo DiCaprio, som jo i løbet af de sidste år er begyndt at indgå i denne kategori. Tillykke til ham. Dog fandt jeg, at hans rolle i denne film mindede lige lovlig meget om hans rolle i Shutter Island. Men det er åbenbart dét, han kan.
Filmen ligger jo pt på en tredjeplads på IMDB's top 250. Om jeg synes, at den ligefrem har gjort sig fortjent til det? Nok ikke... Jeg synes, at den var rigtig god og spækket med spænding, og bestemt værd at se. Men jeg synes ikke, at der som sådan var noget specielt over den. Det var selvfølgelig et "nyt" koncept og sådan. Men stadig. Jeg tror det handler lidt om, at jeg havde forventet, ud fra andres udtalelser, en film hvor man sad sådan lidt: "Hvad handlede DET om?!" bagefter, men plottet, på trods af kompleksiteten, var fint gennemskueligt. Jeg kan berolige mig med, at den nok falder med tiden. Og med, at størstedelen af de højtliggende film på IMDB er noget lort (undtagen SELVFØLGELIG nummer 1!).
Det bedste ved filmen var næsten slutningen - hvor var det morsomt at fornemme en hel biografsal sidde i åndeløs spænding med blikket fokuseret på en lille snurretop! I liked.

søndag den 1. august 2010

jo-seph

Jeg har lige været i biografen med min mor og far (sjælden oplevelse, det var super!) og se Inception. Så min blog burde egentlig handle om det. Men det gør den ikke.
Jeg er nødt til at dele det her med jer. Jeg kan ikke sidde alene med følelsen, den skal ud til verden.

FUCK JOSEPH GORDON-LEVITT ER SØD!!!


Ej årrh... Når jeg ser på ham, er det som om mine indre organer smelter sammen til en ubestemmelig masse.


NURH! Jeg elsker ham sådan! Okay nej, jeg har ikke et fjollet teenage-crush på manden. Det er bare dét, at hans øjne får mig i den syvende himmel. Og når han smiler, føles det som om min krop fyldes med lyserøde bobler, som bare vil ud. Og jeg kan ikke andet end at smile stort!
Nøj han er sød. Hvis I ikke allerede har fattet det. Det er nok fordi jeg har set ham i (500) Days of Summer, hvor han er super. Og så spiller han også rigtig godt i Inception, hvorfor jeg ikke kunne lade være med at sidde og tænke "årrh".

Anmeldelse af Inception kommer højst sandsynlig i morgen!

tirsdag den 13. juli 2010

edward, jacob, juno, pesto og vandbakkelser

Alle disse ting nåede Maiken og jeg at opleve på et enkelt døgn!
Og ja, godt gættet, vi var selvfølgelig som noget af det første inde og se Eclipse (efter lige at have købt krydderier til mine nye glas, vigtig detalje). Og jeg har det sådan lidt... Jeg har egentlig ikke rigtig noget at sige om filmen. Der plejer altid at komme en aha-oplevelse i min hjerne senest et døgn efter, at jeg har set en film, omkring hvad jeg egentlig mener om den. Denne er udeblevet. Jeg gætter på, at filmen så var lidt ligegyldig, men jeg tror heller ikke, at jeg havde forventet det store. De skal jo bare ses, fordi bøgerne er fantastiske, og man ved jo godt, at de aldrig når samme niveau. Men jeg vil heller ikke sige noget dårligt om den. Eller jo, vent - Edward, hold nu din kæft! Ja, jeg er stadig træt af hans pladderromantik, oldgamle verdensopfattelse og dumme jalousi og ejerfornemmelse. Jeg var totalt Edward i bøgerne, men nu har filminstruktørerne godt nok fået skubbet mig over til Jacob. Jeg er glad for mit nye ståsted, for selv om Jacob ikke altid er lige fornuftig, så ER han altså bedre for Bella. Men når hun nu er så naiv og ikke kan se det, så må jeg jo tage mig af ham. Og Jasper, i øvrigt. Det er ærgerligt, at hans hår er blevet så langt, for han er simpelthen så fræk, at jeg dåner. Specielt i kampscenerne, nurrh. Som i øvrigt var et af filmens højdepunkter! Sammen med næsten-sex-scenen med Bella og Edward, det føltes lidt som selv at have sex.

Edward: Marry me.
Bella: I can't. I have to be home at 4.

Edward: Doesn't he own a shirt?

Edward: If we weren't natural enemies, and you weren't trying to steal my reason for existing, I might like you.
Jacob: If you weren't trying to steal the girl I love, I might.... No not even then.


Men vi kom jo også hjem til mig på et tidspunkt, hvor vi lige fyldte vores chokolademaver op med lidt M&M's (JA, piger HAR en seperat mave til chokolade!).


Så gik jeg ellers i gang med at fremstille aftensmad, mens Maiken sad og kiggede i Frøken Jensens kogebog.


Jeg skulle lave pesto for første gang, og lad mig bare sige, at min blender ikke var samarbejdsvillig. Så det blev pesto med nøddestykker i, dog stadig velsmagende. Og så brugte jeg et af mine nye krydderier, garam masala, i frikadellerne - fantastisk!


Aftensmaden blev indtaget mens vi så Juno, som er en evigt sød film, der altid kan genses.
Så kom et spændende punkt på dagsordenen, nemlig desserten - hvortil der skulle bages vandbakkelser. Enhver madlavers skræk, sammen med vandbad og husblas. Eller måske er det bare mig. Opskriften er fra AMOs Fødselsdagsbagebog, og jeg gider ikke engang skrive den ind - for gæt hvad? Lortet faldt sammen. Nå men de kunne jo spises alligevel, og det blev de, sammen med flødeskum, kagecreme og jordbær. Yderst fedtet og vammelt, men alligevel godt! Selv om det blev en lidt alternativ måde at lave fastelavnsboller på.


Jeg havde æren af at have Maiken overnattende, hvorfor jeg forkælede hende med friskbagt morgenbrød. Jeg brugte en opskrift på koldthævede søndagsboller fra AMOs Store Bagebog 2, og den var bedre end alle andre, jeg har prøvet - dog også mindre grov. Opskriften bringer jeg samtidig med scones en dag, hvor jeg får tid, for ellers bliver denne blog evig.
Jeg vil blot sige tak for et hyggeligt døgn til min kære søster!

onsdag den 7. juli 2010

hos thomas

Jeg besøgte én, som jeg aldrig har mødt før, men som jeg har kendt i pænt mange år efterhånden. Over det der man kalder internet. Han hedder Thomas, hvis I ikke har gættet det. Det var morsomt endelig at møde ham, og vi hyggede os ærlig talt vældigt med at...

... gå tur i byen og spise en forholdsvis simpel, men virkelig formidabel, sandwich på et sted, hvis navn jeg ikke husker.

... se Fight Club, som jeg ikke havde set før. Bedre end forventet, og indeholdende en pænt kær Edward Norton, omend jeg ikke synes, at filmens twist passede ind.

... sove.

... spise Guldkaramel-is.

... spise virkelig god aftensmad begge dage!

... besøge Odense Zoo. Jeg elsker at glo på dyr og hygge mig samtidig!

... se Avatar - eller nærmere, se halvdelen af den og slukke, fordi jeg var ved at kede mig ihjel. Undskyld, filmverden, jeg ved godt, at den har været dyr. Men I har glemt handlingen deri! Ærgerlig fejl at lave.

... efterfølgende skifte til The Fountain, som jeg stadig tænker intenst over, og nok skal se et par gange ekstra.

... gå på Sunset, for "nu skal vi da prøve den der burger, de snakker sådan om!". Havde de den? Nej. Havde de det andet, vi forsøgte at bestille bagefter? Nej. Hej kæmpe pizzaslice fra et andet sted. (Dog prøvede Thomas burgeren senere, og jeg genprøvede deres pommes frites).

Og så tog jeg toget hjem ved en 14-tiden i dag, hjem til en virkelig miavende og morsyg kat. Nurh. Og alle mine planter og krydderurter - hvoraf min dild dog ser ud til at omkomme snarest. Jeg kan ikke dild-førstehjælp.

Thomas og en MORSOM HEST i Zoo-butikken. Havde den ikke kostet milliarder, var den blevet indkøbt.

lørdag den 26. juni 2010

donnie darko

Jeg ELSKER Donnie Darko! (Ja, jeg har lige set den for 117. gang, og den behager og rører mig mere for hver evig eneste gang jeg ser den).


Donnie: [to his mother] How's it feel to have a wacko for a son?
Rose Darko: It feels wonderful.

Oh, please, tell me Elizabeth, how exactly does one suck a fuck?

Every creature on this earth dies alone

Why are you wearing that stupid man suit?

lørdag den 12. juni 2010

32016

"Hvis en kvinde kommer noget som helst dyr nær, for at det skal parre sig med hende, skal du dræbe både kvinden og dyret. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død."
Tredje Mosebog 20:16




Inden nogen tror, at jeg er blevet sindssyg, vil jeg sige, at jeg selvfølgelig lige har set Mænd der hader kvinder. Jeg er langt mere fascineret af Lisbeth Salander, end jeg var, da jeg så filmen uden at have læst bogen. Wauw.
Der er imidlertid en ting, der ikke stemmer overens i mit hoved; Hvorfor plaprer bogen løs om, hvor knepværdig Mikael Blomkvist er, og så har de valgt sådan en afskyelig skuespiller til rollen? Jeg begriber absolut intet. Ligner det her noget, du ville røre med en ildtang?




Nej vel?

youth in revolt

Behagelig mail at stå op til:
"Kære Bitten,
Vi er glade for at fortælle dig, at du har sikret dig et år mere som VIP-medlem af BioZonen. Det nye VIP-år starter, når din nuværende VIP-periode udløber – og dér vil du også modtage det nye VIP-kort sammen med en billet til en gang popcorn på vores regning
".
Yay, popcorn! Det er slet ikke så dårligt.


Alt sammen fordi jeg var inde og se Youth in Revolt sammen med Daniel i torsdags. Jeg kan ikke STÅ for Michael Cera! Han var da også den primære årsag til, at jeg gerne ville se filmen. Han er så nuttet på den kiksede, skoledrengsagtige måde, og sjov som bare pokker. Også i denne film. Den var morsom og sød, som de fleste andre film af denne art, han er med i. Og det blev ikke værre af, at der pludselig dukkede andre skuespillere op fra Nick and Norahs Infinite Playlist (fx Jonathan B. Wright, urrh), jeg elsker at få skuespilsmæssige aha-oplevelser.



torsdag den 13. maj 2010

kick ass!


Altså the movie. Den så jeg med Line i mandags. Den opmuntrer mig til at gå i ungdoms-mode og sige: Totalt fed film! Nice! (Hey, det er vist første gang, jeg har brugt det ord). Vi var helt oppe at køre efterfølgende og lagde mange planer om, hvordan vi to skulle fungere som superhelte i fremtiden. Det kan man næsten ikke undgå efter at have set den film, fordi det hele bare er så fedt.
Superheltefilm har virkelig aldrig været mig, og jeg har skulle lede længe efter noget mere intetsigende. Nu påstår den søde Kick Ass godt nok, at vi alle mindst én gang har drømt om at være superhelte, men jeg har altså ikke. Højst en Power Ranger. Men denne film synes jeg godt nok også er noget andet end det lort, filmindustrien indtil nu har spyttet ud med kappeklædte mennesker der tror, at de kan redde hele byer eller verdener. Den her rørte mig dybt i mine superhelte-kanaler. Og også i mit hjerte på visse tidspunkter, da den ikke bare er dum og overfladisk underholdning. Det sker sjældent med denne type film, men jeg tror jeg kan finde på at købe den, når den udkommer!
Det ville dog hjælpe, hvis de lavede en censureret version, hvori Red Mist ikke var med. Åh jeg hader ham! Det er først gået op for mig her efterfølgende. Han er så grim, at jeg får lyst til at kradse mine øjne ud, og så dum, at jeg godt kunne finde på at kradse hele vejen ind til hjernen. Men det er nok meningen, at man skal have det sådan med ham, trods alt.

Noget helt vildt andet er, at Line havde været så elskværdig at købe mig visse ting fra det tyske land, som jeg også fik i mandags :D