the hunger games (inkl. spoilers)

I sidste uge var min kæreste så sød at bestille The Hunger Games-trilogien til mig. Jeg er jo for søren bare en teenager inderst inde, så selvfølgelig skulle jeg læse den serie, der blev kaldt "det nye Twilight". Der gik ikke mange dage, før jeg havde slugt den første bog. Den var ærlig talt virkelig spændende, og jeg var omgående fan. (Omkring Twilight-sammenligningen kan jeg ikke helt se årsagen, ud over, at der er en pige og to fyre med).
Konceptet elsker jeg, og selv om jeg glædede mig kraftigt til at selve "legene" startede, nød jeg også hele optakten dertil, og fortællingen om Katniss som person. Med hensyn til legene skiftede jeg meget mellem at være fuldstændig frastødt og tænke "det var da den sygeste idé nogensinde" og "hvorfor har vi ikke det her i Danmark?". Haha. Sidstnævnte selvfølgelig kun fordi jeg var grebet af stemningen. Jeg er jo ikke sindssyg.

I går var jeg så i biografen og se filmen, hvilket jo i sig selv er ganske interessant med bogen så frisk i hukommelsen. Jeg var i stand til at sammenligne enhver lille forskel bog og film imellem, hvilket morede mig meget (men måske ikke morede Daniel så meget i bussen på vej hjem). Jeg er ikke typen, der bærer nag over ændringer, når bøger overgår til film, med mindre det er graverende forskelle eller udeladelse af vigtige ting. Sidstnævnte syntes jeg heldigvis ikke rigtig der var noget af i denne film. Jeg kunne rigtig godt lide filmen som film, men også som filmatisering af bogen, hvilket ærlig talt sjældent sker. Så alle anbefalinger herfra!

I det nedenstående skal du lige markere teksten med musen for at kunne læse det - for ligesom at sikre, at ingen får øje på det ved en fejl.

Filmen skal derudover roses for at få mig til at tude mere, end jeg nogensinde har gjort i en biograf. Jeg plejer kun at fælde en moderat tåre, men denne gang sværger jeg, at jeg ligefrem hulkede (diskret, selvfølgelig!). Det handler naturligvis om Rues død. Eller faktisk lykkedes det mig at sørge stilfærdigt gennem selve hendes død og hendes "begravelse", men da Katniss signalerede til District 11, og man så folkemængderne gøre det samme, kunne jeg satme ikke rumme det længere. Åha. Det var et smukt og hårdt øjeblik.

I morgen bringer jeg et blogindlæg, hvor jeg fremhæver de ifølge mig vigtigste tematikker ved overgangen fra bog til film - det skal I glæde jer til!