fredag den 30. juli 2010

jeg drømmer om

Jeg hader H&M, fordi de sender et katalog ud, som man er nødt til at kigge i fordi man har læst på nettet, at modellerne ser komplet tåbelige ud med deres åbne munde. Og så falder man selvfølgelig for noget af tøjet.





Så må vi se, hvad der bliver råd til. Lige nu ser indholdet af min konto fortræffeligt ud, men jeg skal også gerne spare op til blandt andet en ny telefon.

torsdag den 29. juli 2010

picnic i kildeparken

Jeg er for nylig hjemvendt fra byen. Jeg har nemlig været inde og hygge mig i Kildeparken sammen med min veninde Jeanie, og det var vældigt, på trods af at vejret ikke helt levede op til vejrudsigten. Jeg cyklede eksempelvis hjem i regnvejr, selv om klokken var langt før 18, hvor regnen skulle starte. Tak for ingenting, TV2.
Nå men vi har begge lige fået nye cykler, og de fik lov at ledsage os derind. Derudover havde Jeanie medbragt juice, og jeg havde medbragt friskbagte scones (ja, jeg er besat, det er så nemt, og alle kan lide dem).

Vores cykler, Veet og Fabian (jeg ved ikke hvad hendes hedder, men der står Veet på den, da hun har vundet den i en Veet-konkurrence)

onsdag den 28. juli 2010

hej igen, bachelor

Jeg har brugt de sidste dage på at rette mit bachelorprojekt igennem. Siden den dag jeg læste det igennem første gang efter aflevering (for et års tid siden) har jeg vidst, at der var visse småfejl. Blandt andet i tabellerne. Og lad mig sige - det er et under, at jeg bestod! Nej, det er såmænd et helt fint projekt, og jeg kunne egentlig stadig godt tænke mig at arbejde videre med emnet (identitetsdannelse på Facebook), men helt ærligt... Der er fejl i samtlige tabeller, jeg ved ikke hvorfor, men jeg har brugt nogle tal der absolut ikke summerer til 100, hvilket tabellerne ellers påstår. Jeg undres over, at det ikke blev påpeget til eksamen. Så jeg har siddet og hygget mig med at lave nye tabeller i SPSS i dag, hvilket tog et godt stykke tid. Og så var der et par dumme formuleringer og en dum graf. Gennemretningen skete, fordi der i løbet af det sidste år har været et par personer, som har efterspurgt at få lov at læse rapporten, og dem er der stadigt flere af. Så nu ville jeg gøre dem (og min egen stolthed) en tjeneste. Men nu er det gjort!

tirsdag den 27. juli 2010

bittens fabelagtige sauce af kød

Ej, jeg lavede bare den bedste kødsauce i dag! Jeg har simpelthen ikke fulgt min madplan overhovedet, fordi jeg pludselig spiste hos andre mennesker eller fik uventede besøg. Men pasta med kødsauce blev det til i dag. Mit eneste indkøb var en dåse hakkede tomater. Og mælk, fordi Marie holdt et foredrag om knogleskørhed, da jeg besøgte hende i dag.


Bittens fabelagtige kødsauce
... der er faktisk ingen opskrift, men jeg tilsatte nogenlunde...
Hakket oksekød
Hakket løg
Hvidløg
Cocktailpølser (de var faktisk ulækre, ville foretrække ægte pølser, men det havde jeg ikke)
Gulerod i skiver
Hakket flået tomat
Sød chilisauce (meget vigtig ingrediens!)
Chiliflager
Salt
Peber

- og jeg har rester :D

fluffy cupcakes (m/ananas)

I går invaderede Line venligt nok mit hjem med sit Fluff. Ja, dette er tilsyneladende et vidunderprodukt, man kunne fristes til at kalde det for madlavningens gaffatape. Vi var lidt usikre på, hvad det egentlig kunne anvendes til, så vi kastede os over opskriftdelen af deres hjemmeside, og udvalgte en Seven-Minute Frosting. Dertil skulle selvfølgelig anvendes nogle kager. Her valgte vi at afprøve en opskrift på nogle cupcakes med ananas fra en af mine bøger.

Tropiske ananascupcakes
12 stk (nærmere 8 stk)

2 skiver ananas på dåse i egen saft
85 g blødgjort smør eller plantemargarine til bagning
85 g sukker
1 stort æg, pisket let sammen
85 g mel
3/4 tsk bagepulver
1 spsk saft fra ananasdåsen

Forvarm ovnen til 180 grader. Anbring 12 papirbageforme i en linse- eller muffinform, eller sæt 12 dobbelte papirforme på en bageplade.
Hak ananasskiverne fint. Kom smør og sukker i en skål og pisk, til det er luftigt og cremet. Pisk ægget i lidt ad gangen. Tilsæt mel og bagepulver og vend det i blandingen ved hjælp af en stor metalske (...but why?!). Vend den hakkede ananas og ananassaften i. Fordel dejen i papirformene med en ske.
Bag kagerne i den forvarmede ovn i 20 minutter, eller til de er pænt hævede og gyldenbrune. Sæt dem til afkøling på en bagerist.
Opskrift fra Favoritter: Muffins & Kager (forlaget Parragon)

Dertil lavede vi så den ovennævnte frosting, og pyntede dem med alt hvad mit cupcake-skab rummede. Er de ikke FINE?


Det skal også lige nævnes, at Line havde medbragt mig verdens bedste souvenir fra Mallorca; en ... øh, ske til at lave iskugler med, oprindeligt. Men den er FANTASTISK til at poppe cupcake-dej ud i formene, størrelsen passer perfekt. Jeg vil anbefale alle at rejse til Mallorca efter sådan et aggregat. Og lad jer ikke skræmme af dens foruroligende lighed med et gynækologisk redskab...


Og afslutningsvis et billede af min overdådigt lækre kat! Et dovent miav skulle jeg viderebringe.

søndag den 25. juli 2010

parade of absolutely no sails

Da min mor danser linedance hos Side By Side, som skulle optræde til Tall Ships Races i går, var jeg inde på havnen endnu en gang. Det var et absolut fint danseshow, og der var ankommet dansere fra hele Nordjylland, som også deltog på sidelinjen. Selv nogle fra publikum fik sig en svingom.

De orange t-shirts fyldte havnen.


Dog måtte showet stoppes før tid, fordi det åbenbart var vigtigere at bruge strømmen til tv- og radiooptagelser, da der jo skulle være Parade of Sails - altså skibene skulle sejle bort fra Aalborg. Dog tror jeg, at de havde glemt navnet på begivenheden, for ingen af de store skibe valgte at slå sejlene ud. Noget af en skuffelse, da jeg havde glædet mig til at blive imponeret. Men det var hyggeligt alligevel - også selv om det tog en krig for dem at lette røven og komme af sted. Og så var vejret heller ikke noget at råbe hurra for...

Ingen var helt tilfredse - og slet ikke manden med den itugåede paraply (undskyld mand, hvis du læser med her, men jeg synes det var så sigende et billede - og du fik jo samlet paraplyen igen).

Himlen, da det første skib tog af sted, siger vist det hele.

Så tager vi afsted.

Det fine sørøverskib - hvor manden ude til venstre morede sig over at have lært det danske ord "farvel!"

Og så klarede det ellers op, så der kunne tages rigtig fine billeder.

Ikke alle tog afsked uden at gøre sig bemærket - her en lille dans.

Det er næsten helt sørgeligt, at skibene er draget bort, for det har nu været hyggeligt med en summen af liv i Aalborg by. Man kan håbe at de vælger at returnere snarest.

fredag den 23. juli 2010

jeg vil bare OPLEVE noget

Kender I den følelse? Jeg er virkelig ikke i humør til at sidde herhjemme for tiden, slet ikke når der foregår så meget i Aalborg grundet det der Tall Ships Races.

Jeg slæbte Daniel med derind i går, og vi lagde ud med at gå en tur for at se på skibene. Jeg prøvede at lade mig imponere, virkelig. Men skibe siger mig vist ikke så meget. Det, der imponerede mig mest, var de mange snore, som skal holdes styr på. De er meget finere med sejl oppe, altså... Jeg smider en klase billeder, men kvaliteten er lidt slatten, fordi man skal kilometer væk for at kunne få hele skibet med, når de er så gigantisk høje.

Tak til de fine mennesker, som blev ved med at gå ind foran skibet...

Det her skib vandt vist et eller andet... Så tillykke til det!

"Se løven... den skal vi have et billede af" - citat Daniel

Så var der den her lille båd, som jeg ville tage et billede af, fordi vi havde set nogle mennesker med dens navn på en T-shirt (Miles to go). Billedet blev egentlig ikke så godt - men så syntes jeg faktisk, at det var yderst stemningsfyldt alligevel.


Så kom vi over på den falske side af broen, efter den egentlige attraktion som var, at Figurines spillede. Jeg blev introduceret til dem i min første tid på gymnasiet, og deres musik er ret hyggelig, så jeg skulle da se dem igen nu når det var gratis. Det var super fint ved aftenstide, hvor skibene tændte lys i masterne! Dog var der lidt koldt til sidst. Men Figurines var fine! Her kommer lige en gammel og dårlig video med et af deres første numre, som jeg blev overordentligt begejstrede, da de spillede i går. Gad desværre ikke selv tage nogle billeder af dem.

torsdag den 22. juli 2010

ømme stænger og scones

Ham der Fabian... Han giver mig godt nok noget ømme stænger! Jeg har jo lyst til at cykle hele tiden. Og jeg føler også, at jeg brugte hele dagen i går på at cykle. Jeg cyklede ind til byen (9 km), da jeg skulle ind til Marie og have en kop iskaffe og snakke om lidt af hvert. Blandt andet hvordan man som kommende sociolog opfinder en metafor og gør den berømt - bare vent til I om nogle år støder på Maries Pyt-metafor. Jeg havde medbragt friskbagte scones, opskriften kommer langt om længe i denne blog.
Da jeg var hos Marie, sms'ede min kære søster pludselig en vel modtaget invitation til grill hos hende og kæresten, hvorfor jeg selvfølgelig omkring aftensmadstid cyklede ud til dem (endnu 9 km). Det var overordentligt lækkert, både maden og selskabet. Efter endt spisning tog vi ud til vandet med deres hund, så den kunne få en dukkert. Jeg forstår ikke, hvordan mine ben på daværende tidspunkt stadig kunne bære min kropsvægt. Ej heller hvordan jeg kunne cykle de sidste 5 km hjem senere på aftenen. Men det lykkedes. Så jeg cyklede altså 23 km i går - intet under, at mine ben har en vis ømhed i sig i dag. Jeg skal ind til byen og se nogle ting i anledningen af Tall Ships Race i aften, og har endnu ikke besluttet mig for, om mine ben er med på idéen om endnu en cykeltur. Det må jeg bedømme til den tid. Der spilles så meget musik rundt omkring i byen, der lyder interessant, og det piner mig, at jeg ikke kan være flere steder på én gang.


Engelske Scones (20 stk)
Ca. 700 g Amo Hvedemel
4½ dl sødmælk (jeg brugte nu letmælk, da Fakta ikke sælger sødmælk i små kartoner)
100 g margarine (blødgjort)
150 g florsukker
Evt. hakket chokolade (jeg synes nu, det er påkrævet)

Pensling:
1 æg
1 dl mælk (piskes godt sammen).

Bland alle ingredienser sammen (jeg lagde ud med at smuldre margarinen i melet). Dejen vil være blød.
Dejen rulles ud til ca 2 cm tykkelse. Stikkes ud med et glas ca 6 cm diameter (som I kan se, skar jeg dem ud i firkanter).
Lad dejen hvile ca 10 min (mens ovnen varmer op).
Pensles med æg og mælk.
Bages ca 10 minutter i en 250 grader varm ovn (225 ved varmluft). (Hold øje med dem, bagetiden er ret forskellige alt efter hvilken ovn man bruger, og de er altså ikke lige så interessante hvis de bliver brankede).
Opskriften er fra AMOs Store Bagebog 2, som kan købes i diverse supermarkeder. Fantastisk bog!

tirsdag den 20. juli 2010

varmen sætter ind

Jeg har ikke rigtig spist noget i dag, fordi det har været så varmt. Ifølge min madplan skulle jeg jo have rester af min gryderet, men da jeg sad ved spisetid og var sulten, kunne jeg slet ikke udholde tanken om mad, og da slet ikke varm mad. Så jeg skrottede den idé og smuttede i Fakta efter yoghurt, som jeg kunne klemme ned. Nu her har jeg så tænkt, at jeg ikke har fået andet end dét at spise hele dagen, og at jeg hellere må få noget ordentligt. Så jeg varmede lige en rest - for derefter at opdage, at varmen har gjort mig sindssyg. Jeg snakkede simpelthen med maden.

Maden står i mikroovnen og begynder at sprutte. Jeg åbner lågen.
"Mad! Tag lige og styr dig lidt".
Jeg tager tallerkenen ud og roder rundt i portionen, hvorefter den damper mig op i ansigtet.
"Okay, du kunne ikke dampe lidt mere? Syge ædelse".

...

mandag den 19. juli 2010

fabian

Mød min nye cykel!


Med mig på. Åh han er så dejlig. Han hedder Fabian.
Jeg vidste, at jeg skulle have ny cykel, fordi min gamle var ved at udvikle sig til noget skrammel, og jeg fik ondt i ryggen af den stilling, jeg sad i på den. Så jeg var ved at spare op (deraf det med ikke at bruge penge på mad). Men jeg havde ikke troet, at det skulle være allerede. Pludselig så jeg dog en saftig reklame i Kvickly, som åbenbarede denne skønhed for mig, og så måtte jeg slå til. Det var en hård ventetid i går, og i dag gik turen så ind til byen for at investere, og derefter få den evigt venlige Daniel til at samle den for mig. Han gav også dejlig aftensmad, og så hyggede vi lidt med sening af forskellige serier. Derefter cyklede jeg hjem på Fabian, og jeg må sige: WAUW!
Min tidligere cykel var en mountainbike, og der er jo en sindssyg forskel. Jeg kan jo sidde oprejst på den her! Og det gavner virkelig min ryg. Og så er sadlen bare behagelig. Hvor det førhen har været sådan lidt en pine at cykle, på grund af den akavede stilling og anstrengelsen, er det nu en afslappende disciplin. Mmm. Dog skal der også en del tilvænning til. På grund af styrets form skal mine hænder befinde sig i en anden stilling. Fabian har kun 3 gear, hvilket umiddelbart ikke gør noget, da jeg kun brugte 3-4 af gearene på den gamle, men det er alligevel nyt. Og så er hans affjedring ikke helt så god, hvilket jeg lige skal huske på, når jeg cykler over ting. Dækkene er derudover en del smallere, hvilket er en skør og usikker fornemmelse, jeg lige skal vænne mig til. Men han har for søren en kurv! Det har jeg ønsket mig så længe. Mmm, Fabian (efter Cancellara, i øvrigt).

søndag den 18. juli 2010

dagene

Torsdag aften var min elskede veninde, Mia, som normalt bor i København, på besøg. Vi hyggede os med at spise en masse usundt og spille en masse Wii. Jeg havde lavet nogle ganske simple cupcakes til os:


Mia brugte i øvrigt meget af tiden på Tabitha, som altid, og prøvede at vinde hendes gunst, hvilket er noget af en opgave:


Fredag besøgte jeg min mor, som fik den idé at tage ind til byen. Hun var i et dejligt gavehumør, hvilket resulterede i et par nye og rigtig lækre jeans til mig, til den nette sum af 49,- (Bik Bok har ophørsudsalg, og er næsten tom). Derudover hjembragte jeg også en ny toilettaske, en Depend neglelakfjerner og 7 par nye ankelsokker. Jeg ORKER ikke at tage billeder af tingene lige nu. Men mindst lige så vigtigt har jeg også fået Lime & Mint krydderi! Jeg har ikke prøvet det endnu, skal jo holde mig til min madplan, men det lyder simpelthen så spændende.

I dag har jeg været ude at løbe en tur, hvilket var absolut lækkert at få gjort. Desværre kan jeg afsløre, at det ikke er let foreneligt at spise sundt og ikke at bruge penge på mad resten af måneden. Jeg har lige spist 2 gulerødder, hvilket var noget nær det sundeste i mit hjem, men de fylder jo for søren intet i min mave. Så nu må jeg mæske mig i noget usundt brød, indtil mit rugbrød tør op.

onsdag den 14. juli 2010

så bliver man vist ikke frækkere...


Og dog...


madplan for fattig måned

Sandt at sige er måneden ikke fattig, men da jeg sparer sammen til en ny cykel, har jeg valgt, at jeg ikke vil bruge penge på mad resten af måneden. Derfor skal jeg primært leve af småkedelige ting samt min frysers indhold.

Uge 28
Onsdag: Yoghurt (fik sandwich i byen)
Torsdag: Pitabrød med tun
Fredag: Spiser hos min mor
Lørdag: Rugbrød, måske?
Søndag: Spiser hos Daniel (farsbrød)

Uge 29
Mandag: Gryderet med ris og oksekød
Tirsdag: Rester
Onsdag: Pasta og frikadeller
Torsdag: Rugbrød med frikadeller
Fredag: Kartoffel-lime-laksefad
Lørdag: Rester, evt. kartoffel på rugbrød
Søndag: Kartoffelmos

Uge 30
Mandag: Pasta og kødsovs
Tirsdag: Rester
Onsdag: Hotdogs
Torsdag: Pasta-pølse-mix på panden
Fredag: Dyr mad, for der kommer penge :P

tirsdag den 13. juli 2010

edward, jacob, juno, pesto og vandbakkelser

Alle disse ting nåede Maiken og jeg at opleve på et enkelt døgn!
Og ja, godt gættet, vi var selvfølgelig som noget af det første inde og se Eclipse (efter lige at have købt krydderier til mine nye glas, vigtig detalje). Og jeg har det sådan lidt... Jeg har egentlig ikke rigtig noget at sige om filmen. Der plejer altid at komme en aha-oplevelse i min hjerne senest et døgn efter, at jeg har set en film, omkring hvad jeg egentlig mener om den. Denne er udeblevet. Jeg gætter på, at filmen så var lidt ligegyldig, men jeg tror heller ikke, at jeg havde forventet det store. De skal jo bare ses, fordi bøgerne er fantastiske, og man ved jo godt, at de aldrig når samme niveau. Men jeg vil heller ikke sige noget dårligt om den. Eller jo, vent - Edward, hold nu din kæft! Ja, jeg er stadig træt af hans pladderromantik, oldgamle verdensopfattelse og dumme jalousi og ejerfornemmelse. Jeg var totalt Edward i bøgerne, men nu har filminstruktørerne godt nok fået skubbet mig over til Jacob. Jeg er glad for mit nye ståsted, for selv om Jacob ikke altid er lige fornuftig, så ER han altså bedre for Bella. Men når hun nu er så naiv og ikke kan se det, så må jeg jo tage mig af ham. Og Jasper, i øvrigt. Det er ærgerligt, at hans hår er blevet så langt, for han er simpelthen så fræk, at jeg dåner. Specielt i kampscenerne, nurrh. Som i øvrigt var et af filmens højdepunkter! Sammen med næsten-sex-scenen med Bella og Edward, det føltes lidt som selv at have sex.

Edward: Marry me.
Bella: I can't. I have to be home at 4.

Edward: Doesn't he own a shirt?

Edward: If we weren't natural enemies, and you weren't trying to steal my reason for existing, I might like you.
Jacob: If you weren't trying to steal the girl I love, I might.... No not even then.


Men vi kom jo også hjem til mig på et tidspunkt, hvor vi lige fyldte vores chokolademaver op med lidt M&M's (JA, piger HAR en seperat mave til chokolade!).


Så gik jeg ellers i gang med at fremstille aftensmad, mens Maiken sad og kiggede i Frøken Jensens kogebog.


Jeg skulle lave pesto for første gang, og lad mig bare sige, at min blender ikke var samarbejdsvillig. Så det blev pesto med nøddestykker i, dog stadig velsmagende. Og så brugte jeg et af mine nye krydderier, garam masala, i frikadellerne - fantastisk!


Aftensmaden blev indtaget mens vi så Juno, som er en evigt sød film, der altid kan genses.
Så kom et spændende punkt på dagsordenen, nemlig desserten - hvortil der skulle bages vandbakkelser. Enhver madlavers skræk, sammen med vandbad og husblas. Eller måske er det bare mig. Opskriften er fra AMOs Fødselsdagsbagebog, og jeg gider ikke engang skrive den ind - for gæt hvad? Lortet faldt sammen. Nå men de kunne jo spises alligevel, og det blev de, sammen med flødeskum, kagecreme og jordbær. Yderst fedtet og vammelt, men alligevel godt! Selv om det blev en lidt alternativ måde at lave fastelavnsboller på.


Jeg havde æren af at have Maiken overnattende, hvorfor jeg forkælede hende med friskbagt morgenbrød. Jeg brugte en opskrift på koldthævede søndagsboller fra AMOs Store Bagebog 2, og den var bedre end alle andre, jeg har prøvet - dog også mindre grov. Opskriften bringer jeg samtidig med scones en dag, hvor jeg får tid, for ellers bliver denne blog evig.
Jeg vil blot sige tak for et hyggeligt døgn til min kære søster!

søndag den 11. juli 2010

sommer

Der er sket det, at jeg for et stykke tid blev tagget i en sommer-blogleg af Janne. Og nu sker der så det, at jeg rent faktisk besvarer den. Selv om jeg har mere lyst til at gå ud og sætte mig i køleskabet.

Først er det pålagt mig at smide et sommerfoto. Dystert og mørkt er det, af et sommerbillede at være, men det er for søren det eneste, der er til at holde ud i denne hede! Billedet er fra i dag, hvor jeg forsøgte at undgå at smelte i min sofa. Mmm:


Nævn tre ting, som du især godt kan lide ved sommeren:
Frugterne, det manglende behov for overtøj og ferien.

Nævn tre ting, som kan være træls ved sommeren:
Manglende mulighed for at komme til stranden fordi man ingen bil har. Varmen indenfor. Når det er for varmt til at bage!


Hvad kan du bedst lide at lave, når det er godt vejr:
Læse en bog i solen.

Yndlingsblomst:
Dem har jeg altså ingen af.

Yndlingsfarve:
Gennemsigtig.

Yndlingssommerret:
Frugt, hvis det var en ret. Det er svært at komme i tanke om noget, når man mangler appetit på grund af varmen. Koldskål måske! Og alle former for grillmad.

3 yndlingsis-smage:
Jordbærsorbet og ananassorbet fra ParadIS. Og så pistacie, bare ikke derfra (den smager slet ikke syntetisk!)

Hvor går drømmerejsen hen:
Frankrig.

Bedste sommerferierejse:
Nu har jeg ikke været så langt væk, men ferierne i sommerhus da jeg var barn :D

Badetøj:
Får jeg aldrig brugt, fordi jeg ikke bor ved en strand.

Sommerferieplaner for 2010:
LÆSE. Og nyde min midlertidige frihed.

lørdag den 10. juli 2010

mit køkken

I dag fik jeg lagt (næsten) sidste hånd på mit køkken, da Daniel var hjemme hos mig og lege handyman. Han satte min skønne hylde op og fiksede min bordbelysning med ledninger og den slags. Nu elsker jeg virkelig bare mit køkken, og har lyst til at bo derude! (Har også noget at gøre med, at der er dejlig køligt). Der er morgensol direkte ind af vinduet samt en smuk udsigt.

Køkkenet set fra køkkendøren. Til venstre er køkkenbord med vask samt vindue. Til højre er køleskab og højskab

 Mit spisebord med nuttede kagebilleder over

Det køkkenbord hvor jeg tilbereder mad og den slags. Indeholdende min Vel opvaskemiddel, som her den 1/7 fyldte 1 år, og stadig er 1/3 fuld :D

Min nye krydderihylde! Smuk som bare pokker. Mit krydderimarked er under udvidelse, og først på mandag skal jeg købe fyld til de 5 Rosendahl krydderiglas, der står og lurer. Nåja og så min Senseo og min mikroovn :)

Vindueskarmen, som netop er blevet hjem for 3 krydderurter og min halvdøde Brændende kærlighed

 Stabel af de resterende stole, kattemadsskåle, køleskab og højskab

Jeg elsker virkelig mit køkken, og jeg gruer for at finde en lejlighed næste gang, hvor køkkenet ikke er lige så stort!
Min plan er selvfølgelig også at indvie jer i de andre rum i min lejlighed, men det må vente, ellers bliver indlægget jo evigt (ikke at jeg har så mange rum).

helt fantastisk dag

Jeg havde en helt fantastisk dag i går, og havde også glædet mig til dens oprindelse længe.

For det første skulle jeg have massage. Professionel massage altså. Det foregik hos Michael Norre, og han er virkelig vidunderlig! Jeg elsker den måde, hvorpå han kan udrette mirakler for ens muskler, uden det overhovedet gør ondt (før bagefter, vel at mærke). Mmm.

Jeg var derinde med min mor, som også modtog en behandling, og efterfølgende skulle vi i IKEA. Jeg er ved at få styr på de sidste finesser i mit hjem, de mest vigtige, selv om der stadig mangler en del småting. Jeg købte:

Hylde i hvid højglans til mine krydderier (skal sættes op i dag!)


Urtepotteskjuler, jeg købte 3

Billeder med kager

Rammer til billederne

Lysrør til køkkenbordet

Skuffe til min garderobedims i klædeskabet

Badesvampe

Små grønne servietter

Jeg vil snart tage billeder af mit hjem og smide på bloggen, da jeg er ved at være godt tilfreds.

I øvrigt er jeg begyndt på The Host, som virker lovende. Kan stadig godt lide Stephenie Meyers måde at skrive på, så det begrænser sig altså ikke til Twilight-serien.