var det den weekend?

Undskyld mig, men hvor ringer man hen for at få refunderet en særdeles utilfredsstillende weekend?

Efter jeg er begyndt i skole (hvilket jeg gerne fortæller mere om ved anden lejlighed), har jeg virkelig set frem til denne weekend. Sove længe, lange dage sammen med min søn, kærestetid og udførelse af alle de forsømte huslige pligter. Ugen har været hård, jeg har været fælt forkølet, og Dexter har haft søvnproblemer.

Men min forkølelse har naturligvis udmundet i en omgang bihulebetændelse! Ja da!
Det var ikke min weekend-drøm at sidde med et dunkende hoved og ønske både kæreste og larmende barn langt væk. Men sådan blev det det meste af tiden. Heldigvis ramte en betragtelig mængde sne os, og de kunne derfor tilbringe noget af tiden med den nyindkøbte kælk.
Og jeg kunne ligge oppe i sengen og slappe af, og kigge over på vasketøjskurven, der stadig bugnede ubønhørligt.

Dagen i dag startede med, at jeg havde så ondt, at ikke engang Panodil kunne dulme smerten. Så jeg sov til middag i et par timer, mens Dexter alligevel sov. Her til aften er smerten heldigvis næsten væk, og jeg beder til, at det forbliver sådan - for det er ekstra hårdt at sidde i et lummert klasselokale en hel dag, mens bihulerne bare dunker derudaf.
Så jeg fik taget et bad, lavet nogle lektier og spillet lidt Sims. Og nu vil jeg gøre min dyne selskab, for jeg har til min store skuffelse fundet ud af, at jeg skal møde tidligt i morgen, og ikke sent lige som sidste mandag. Sikke en redelighed.

at være syg som mor

I dag ligger jeg i sengen med ondt i halsen og sløjhed i kroppen, der højst sandsynligt skyldes en let feber. Noget siger mig, at jeg skulle have taget truslen alvorligt og løbet for livet, da pædagogen ved gårsdagens aflevering sagde: "Der er mange, der er syge lige nu, bare så du er advaret".
Sidste efterår og vinter var jeg syg hele tiden. Og det var ikke bare en let snue, det var influenza en gang om måneden. Siden maj har jeg faktisk ikke været ret meget syg - jeg har endda haft et par "forkølelser", noget jeg ellers ikke praktiserer, jeg bliver RIGTIG syg i stedet. Denne gang er det heller ikke så slemt, som jeg havde forventet. Det begyndte i går eftermiddags, hvor jeg fik ondt i halsen og ubehag og frøs. Havde dette været før i tiden, ville jeg i dag ligge i sengen og vride mig i febertåger og kunne ingenting. 

Men det gør jeg ikke! Jeg ligger godt nok i sengen, men jeg er i stand til at rejse mig og hente mad. Endda skrive blogindlæg. Og det får mig til at tænke...

Er det sådan, det er at blive mor? Siger kroppen "ja, jeg er godt nok syg, men så er det heller ikke værre, jeg skal jo passe et barn"?

Da jeg var meget og ofte syg først på året, var det et helvede. Dexter gik ikke i vuggestue, og feberramte mig skulle passe ham dagen lang (når Daniel ikke tog fri). Og det gjorde jeg sguda. Det var fælt, men jeg gjorde det. Jeg var døden nær, men jeg stod troligt op og ammede ham, når han havde behov. Også selv om han bare kunne have fået flaske.
Man får bare nogle kræfter, når man har født et barn.

Nu er det som om min krop har indset, at det ikke kan betale sig at blive alt for syg, fordi der er et barn, der skal passes. 

Jeg skal hente ham i vuggestuen om lidt, føler godt nok ikke rigtig jeg orker at stige på cyklen, men jeg gør det alligevel. Jeg ved, at han vil sprudle af energi, når han kommer hjem, og det udmatter på forhånd mit sind. Men helt ærligt, så er det også lidt dejligt, for så fokuserer jeg ikke på min sygdom. Jeg bliver lidt mindre syg i hans selskab.
Så pyt, at vi nok får pølser og pommes frites til aftensmad, fordi jeg ikke kan overkomme en tur i Brugsen. Bare der er ketchup, så er han glad.

sikke en morgen

Puha, det har ikke været min bedste morgen nogensinde...
Jeg har ligget syg de to sidste dage, og har derfor ikke været på arbejde (og har vel at mærke lige haft en uges ferie, så jeg har snart behov for at komme tilbage!). I dag var jeg mere frisk, og besluttede derfor at tage af sted. Det var første gang, jeg skulle på arbejde her fra min nye bolig, og med sne og den slags var det lidt spændende, fordi jeg skal med to forskellige busser, en times kørsel i alt.
Jeg tog den første bus, og den var kun et par minutter forsinket, så det var jo perfekt. Men da vi har kørt i et kvarters tid, begynder jeg at blive rigtig svimmel og få det skidt. Jeg prøver sådan at afklæde mig lidt for at se, om det hjælper, men intet held. Så det ender med, at jeg må stå af midt i det hele ved et tilfældigt stoppested, sætte mig i busskuret og trække noget frisk luft. Jeg slipper heldigvis for at besvime, men kan godt fornemme, at det ikke dur at tage på arbejde i den tilstand, så jeg ringer til min chef og melder mit fravær.
Efter at have fået det bedre går jeg over på den anden side af vejen og tager en bus i retning mod mit hjem. Et par stop før jeg egentlig skal af, får jeg det selvfølgelig skidt igen, og er nødt til at stå af. Suk. Men da den friske luft tydeligvis er min frelsende engel, kan jeg sagtens gå resten af vejen hjem - omend det er ret koldt.

Så ja, jeg tager lige endnu en ufrivillig fridag... Har været oppe og sove lidt, fået noget at spise, og har det nogenlunde fint igen. Jeg er bare træt af ikke at se andet end hjemmets "fire" vægge - også selv om det er et skønt nyt hjem, og vi er ved at komme godt på plads.
Så i dag skal jeg bare pleje mig selv (igen igen) og få hvile, og så er planen at læse videre i "Eksil" af Jakob Ejersbo. Og så henter min fine kæreste vist mad fra den lokale i aften... ;)

I pleje-anledningen får I lige et billede af den bakke med proviant, jeg lavede til mig selv i går, som kom med mig op i soveværelset.

2011, sygdommens år

Jeg har været mere syg de første 3 måneder af 2011, end jeg kan huske at have været i løbet af noget andet år. Jeg plejer oftest kun at være syg et par gange om året. På trods af mit udtrykte ønske i tidligere blogindlæg blev det ikke kun til en forkølelse denne gang, jeg skulle selvfølgelig også tage et par dage i sengen med feber og sådan.
Jeg har været syg en uge i både januar, februar og marts. Det vil faktisk sige, at jeg har brugt en fjerdedel af mit år på at være syg! Jeg har illustreret det i nedenstående diagram, hvor det fremstår, så enhver kan se uretfærdigheden deri.

Er det ikke bare fælt? Tænk at jeg har brugt så stor en del af min tid på at bekæmpe infektioner i min stakkels krop. Men nu er jeg rask for denne gang (undtagen pudsen af næse og ømhed i bihuler ved denne aktivitet), og kan forhåbentlig atter blogge løs.
Jeg håber, at april bliver den første måned i dette år, hvor jeg ikke skal ligge i sengen!

forkølelse

Jeg var simpelthen den heldige ejer af ondt i halsen og tunghed i hovedet, da jeg vågnede i morges. Fluks måtte jeg aflyse en ellers dejlig dag med min søde lillesøster (som netop har afleveret sin fagprøve, wuhuu *kaster med flag*), hendes søde kæreste og min søde kæreste. Vi skulle ellers have spist sammen og det hele, men for det første har jeg det sikkert ikke bedre i aften, og for det andet vil jeg ikke smitte.
Ind til videre holder det sig heldigvis til forkølelsestilstand, hvilket ellers er en sjældenhed for mig, der altid ender med influenza og sengeliggen. Så jeg krydser fingre og skriver speciale og plejer min krop.
Ligger du inde med et godt råd mod forkølelse, så byd endelig ind.

eksamensfeber

Jeg tog så den dejlige beslutning at ligge mig syg med influenzalignende tilstand lørdag aften. Det er altid godt, når man skal til eksamen om mandagen og bare ved, at sådan en sygdom ikke går over på en enkelt dag. Hele dagen i går lå jeg bare i sengen, og det var ærlig talt røvkedeligt. Heldigvis manglede jeg ikke rigtig at læse noget til eksamen, og mit oplæg var også klaret. Så den stod på masser af Årgang 0 på dvd'en.
Da jeg vågnede i morges var jeg i en ganske feberpræget tilstand. Jeg tænkte et kort øjeblik, at jeg ikke kunne undvære min dyne, og kiggede derfor på reglerne for sygeeksamen - først eksamen i august. Det orkede jeg alligevel ikke, så jeg dopede mig med piller og begav mig af sted. Det endte da også med at gå, som jeg havde håbet (ikke forventet, mine forventninger var enten at omkomme på vej til universitetet eller at ende blandt ænderne i universitetets vandløb), og jeg fik et fint 7-tal. Jeg vidste godt, at der ikke var noget eksklusivt over dette projekt, fordi det havde været rimelig krævende at skrive 2 projekter samtidig, så jeg er godt tilfreds.
På vej hjem skulle jeg lige forbi Fakta efter nogle kiks. Jeg havde haft lyst til kiks hele dagen i går, fordi de er let spiselige, men ikke haft kræfter til at forlade sengen. I stedet for at vende hjem med en pakke kiks, vendte jeg hjem med: En 3-pak Digestive-kiks, en 3-pak Mariekiks, en pakke kanelknækbrød, en pakke müsli, havregryn, mælk, yoghurt, 3 bananer og en frysepizza. Jeg måtte jo proviantere, da jeg kunne mærke, at min krop bare gerne ville hjem i sengen igen. Og det er den så kommet nu :)