at være syg som mor

I dag ligger jeg i sengen med ondt i halsen og sløjhed i kroppen, der højst sandsynligt skyldes en let feber. Noget siger mig, at jeg skulle have taget truslen alvorligt og løbet for livet, da pædagogen ved gårsdagens aflevering sagde: "Der er mange, der er syge lige nu, bare så du er advaret".
Sidste efterår og vinter var jeg syg hele tiden. Og det var ikke bare en let snue, det var influenza en gang om måneden. Siden maj har jeg faktisk ikke været ret meget syg - jeg har endda haft et par "forkølelser", noget jeg ellers ikke praktiserer, jeg bliver RIGTIG syg i stedet. Denne gang er det heller ikke så slemt, som jeg havde forventet. Det begyndte i går eftermiddags, hvor jeg fik ondt i halsen og ubehag og frøs. Havde dette været før i tiden, ville jeg i dag ligge i sengen og vride mig i febertåger og kunne ingenting. 

Men det gør jeg ikke! Jeg ligger godt nok i sengen, men jeg er i stand til at rejse mig og hente mad. Endda skrive blogindlæg. Og det får mig til at tænke...

Er det sådan, det er at blive mor? Siger kroppen "ja, jeg er godt nok syg, men så er det heller ikke værre, jeg skal jo passe et barn"?

Da jeg var meget og ofte syg først på året, var det et helvede. Dexter gik ikke i vuggestue, og feberramte mig skulle passe ham dagen lang (når Daniel ikke tog fri). Og det gjorde jeg sguda. Det var fælt, men jeg gjorde det. Jeg var døden nær, men jeg stod troligt op og ammede ham, når han havde behov. Også selv om han bare kunne have fået flaske.
Man får bare nogle kræfter, når man har født et barn.

Nu er det som om min krop har indset, at det ikke kan betale sig at blive alt for syg, fordi der er et barn, der skal passes. 

Jeg skal hente ham i vuggestuen om lidt, føler godt nok ikke rigtig jeg orker at stige på cyklen, men jeg gør det alligevel. Jeg ved, at han vil sprudle af energi, når han kommer hjem, og det udmatter på forhånd mit sind. Men helt ærligt, så er det også lidt dejligt, for så fokuserer jeg ikke på min sygdom. Jeg bliver lidt mindre syg i hans selskab.
Så pyt, at vi nok får pølser og pommes frites til aftensmad, fordi jeg ikke kan overkomme en tur i Brugsen. Bare der er ketchup, så er han glad.