svømmehaller - gigantium vs haraldslund

I fællesskab med min søster har jeg taget en beslutning om, at nu skal der svømmes regelmæssigt. Jeg elsker at svømme og havde en periode, hvor jeg gjorde det rimelig ofte, men det gik ligesom i sig selv igen. Normalt svømmer jeg i Haraldslund Svømmehal, hvor jeg også har et turkort til.
I fredags besluttede vi dog at prøve den nye svømmehal, der er kommet i Gigantium. Da den kom tror jeg lidt det var vores indtryk, at den ville være hammerdyr, fordi den var nybygget, og derfor har den ikke figureret yderligere i vores hoveder. Plus at jeg også har det der turkort til Haraldslund, som jeg naturligvis gerne vil have brugt. Men vi tog i Gigantium. Allerede turen derud gav point, fordi den ligger i cykelafstand fra min bopæl, så jeg skal ikke bruge yderligere penge på transport. Lettere forvirrede træder vi ind i svømmehallen, og kan hverken finde det ene eller det andet. Vores ansigtsudtryk resulterer i, at der to gange er fremmede, der retter henvendelse til os for at hjælpe. Det var kun lidt pinligt.

Det første, der sprang os i øjnene, var tomheden af omklædningsrummet. Ved ankomst i Haraldslund, næsten ligegyldigt hvornår, plejer der altid at være en respektiv menneskemængde, men her var næsten ingen. Fantastisk. Hvis det stod til mig, ville jeg gerne have det hele for mig selv.
Da vi kom ud til bassinet (efter lidt hjælp, der stod ikke, hvilken dør man skulle gå ud af...) blev vi mødt af den smukkeste udsigt over bydelen. Forblændede gik vi hen og dyppede vores tæer i vandet - og tænk, det var ikke isvand, som man knap kan få sig til at sænke sig ned i! Det var dejlig lunkent vand, som man ikke kunne VENTE med at fordybe sig i. Det var en seriøs fryd. Og vi havde jo nærmest det hele for os selv. Jeg kan ikke helt regne ud, hvorfor der ikke var flere mennesker. Måske har de fleste ikke opdaget, at den er blevet bygget. Måske er det bare ikke de gamle damers tilholdssted (som jeg kan love for, at Haraldslund er).
Efter nogle udmattende baner gik vi ind i "Stillezonen", som deres afslappende varmtvandsbassin hedder. Der var både boblezone og nogle meget hidsige massagedyser. Og nogle utrolig nuttede babyer.

Lad mig opsummere.

Du skal gå i Haraldslund, hvis:

• Dit primære mål med besøget er at hverve medlemmer til strikkeklubben
• Du vil lave hold-aktiviteter (der er ikke så mange af disse i Gigantium - endnu)
• Du bor i midt/vestbyen
• Du foretrækker at svømme i koldt vand
• Du godt kan lide udfordringer i form af at forsøge at svømme imellem de andre mennesker

Du skal gå i Gigantium, hvis:

• Du vil svømme i verdens lækreste omgivelser
• Du godt kan lide at have god plads at svømme på
• Du vil have en smuk udsigt
• Du bor i østbyen
• Du vil have et fancy armbånd, der også kan låse skabe op, i stedet for en dum elastik med en klirrende nøgle, som vil irritere dig under hele dit ophold
• Du kan lide afslappede forhold, når du svømmer

Det eneste negative jeg har at sige om Gigantium henvender sig til deres café - jeg synes der er lige lovlig stor fokus på burger og hotdog. Jeg ved godt, at det sikkert er hvad de unge vil have, men for mig virker det lidt latterligt (og ja, det er også fordi jeg får lyst til klam mad når jeg får smækket sådan nogle skilte i fjæset efter fysisk udmattelse ;).

Jeg har stadig 6 (!!!) klip tilbage til Haraldslund, men derefter investerer jeg helt sikkert i et klippekort til Gigantium. Mit nye yndlingssted.

åndssvage energifordeling

Jeg er stødt på et "problem" i min hverdag.
I forbindelse med sommervejrets komme er jeg blevet helt vildt frisk først på dagen. Jeg kan ikke sove længere end til 8.30, og når jeg står op, har jeg så meget energi, at det kvarte kunne være nok. Jeg løber en tur (det går forresten fint med at følge løbeprogrammet), vasker tøj, gør rent, rydder op, planlægger London, der er simpelthen ikke det, jeg ikke får gjort. Men dét er selvfølgelig ikke problemet.
Problemet opstår sidst på eftermiddagen. Ved 16-tiden, hvor jeg ender med at sidde og stirre ud i luften og tænke: "Gid klokken var 21, så jeg kunne forsvare at gå i seng". Og sådan fortsætter aftenen ellers, dog med små energiopsving af og til.
Jeg ville jo ellers gerne kunne udnytte min aften til specialeskrivning disse dage, hvor jeg må indrømme, at jeg foretrækker at befinde mig ude i solen mens den er fremme. Men det er åbenbart for meget forlangt.
Nu vil jeg løbe en tur...

sund!

Det sidste stykke tid har jeg følt mig som et fedt og inaktivt læs, der lever af kage. Virkeligheden ser selvfølgelig langt fra sådan ud, men det er følelsen, der betyder noget. Kage er godt, meget kage er sindssygt godt, men følelsen efter alt for mange dage med kage er tragisk. Det samme med slik og den slags. Det er egentlig ikke fordi jeg selv køber vildt meget sødt, men der byder sig altid en anledning, og så stopper man i hovedet.
Det skal være slut nu!
Jeg kunne aldrig finde på at forbyde mig selv slik og kage, da jeg ikke går ind for dødsstraf. Men jeg gider ikke føle mig usund og doven længere. Så nu skal der ske ændringer. I dag begyndte jeg eksempelvis at løbe igen, hvilket var lækkert, da der var vejr til 3/4-løbebukserne, så mine hvide, behårede stænger kunne se dagens lys.
Derudover har jeg i mit stille sind startet et lille eksperiment. Det er noget, jeg godt kan lide at gøre en gang imellem, at udfordre mig selv. Planen er, at jeg i en periode vil indtage så lidt unødig sukker som muligt. Unødig sukker som i eksempelvis slik og hvidt brød. Nogle afbræk kommer der til at ske (ja, der er altså nogle dage i min kalender, hvor der allerede er planlagt kage), men jeg vil have fokus derpå. Jeg kan allerede nu mærke, hvor hårdt det er... Jeg kan nærmest lugte al den chokolade, der befinder sig i mit køkken, og mærke hvordan min kontorstol stille og roligt ruller i den retning. Men jeg er standhaftig, og har købt nogle dyre knækbrød med ting i, som må lade livet i stedet.
Heldigvis behøver det ikke være kedeligt at være sund, især sommerens frugter hjælper.

Jeg holder jer opdateret!

aktiv fredag

Jeg laver alt for meget.
Jeg havde overnattet hos Daniel, og i morges stod jeg op i den tidlige morgenstund for at tage i svømmehallen. Jeg har ikke været der siden efteråret, og savner det egentlig rigtig meget, jeg ved ikke helt, hvorfor jeg stoppede med at komme der igen. Men nu er vanen genoptaget, og dette har jeg sikret ved at købe mig et 10-turskort dertil. Det var helt fantastisk at komme i vandet og få rørt sig igen, og det samme var det varme bassin og sauna efterfølgende.
Efter svømmeturen returnerede jeg til Daniels hjem, da vi havde snakket om at tage ned i byen. Forleden var jeg hos Marie, som bød på sushi med den forudsætning, at jeg selv deltog i fremstillingen (indlæg derom følger). Der opdagede jeg, at jeg havde evner indenfor faget, og jeg har derfor lovet Daniel at lave sushi til ham en dag. Vi tog derfor ned i det kinesiske supermarked for at indkøbe de mest basale ting, altså måtte, tang, sushiris, spisepinde, wasabi, soya og riseddike. Herefter skulle Daniel i synoptik for at finde nye briller, og mens han fik foretaget synsprøve, så jeg mit snit til at smutte på Behag din smag med Marie. Vi fik verdens lækreste kop Caffe Mocha Orange samt en formidabel scone med lemoncurd. En dag bør jeg også købe mig fattig derinde. Se den lige:

Skummet nåede at gå lidt i stykker inden jeg fik sat mig og fundet kameraet frem, men I kan alligevel se, hvor dygtige de er.

c25k

Måske erindrer i, at jeg engang fulgte I FORMs 5 kilometers løbeprogram. Første gang inden jeg begyndte at blogge, og der kom jeg næsten op at løbe de 5 kilometer. Anden gang mens jeg havde bloggen, men der begyndte jeg at få smerter, og stoppede derfor igen. Jeg kan faktisk rigtig godt lide deres løbeprogram, men denne gang har jeg valgt at kaste mig over de 5 kilometer på en ny måde. C25K står for Couch to 5 km. Og selv om jeg egentlig relativt sjældent befinder mig i min sofa, tiltaler dette mig. Især efter jeg opdagede, at man kunne få en applikation til telefonen som hjælp.
Jeg har hentet applikationen til min SE x10 mini. Den gør, at man kan lytte til sin egen musik på telefonen og samtidig få at vide, når man skal skifte tempo. Det er faktisk vældig smart. Imidlertid er applikationen ingenlunde optimeret til x10 mini, hvorfor det er svært at ramme de forskellige funktionstaster på skærmen, og umuligt at logge ind på Facebook derigennem. Twitter derimod fungerer udmærket. Men jeg kan stadig bruge applikationen til det vigtigste, så det er fint nok. Lige nu er jeg glad for den, men jeg ved ikke hvad jeg gør på tidspunkter, hvor jeg ikke har løbetøj med lommer.
Jeg gennemførte min første tur i dag, og det gik rigtig godt. Man skal løbe meget oftere end med I FORM (i dag skulle jeg i 20 minutter skiftevis løbe 60 sekunder og gå 90 sekunder), så det bliver ikke helt så kedelig en tur. Jeg havde ingen problemer på noget tidspunkt, så det er en god start. Jeg håber min krop er med på dette løbeprogram!

svømning er jo hårdt

Sådan virkelig hårdt. I hvert fald, hvis man ikke har svømmet siden folkeskolen ud over et par enkelte svømmetag i Fårup/Djurs Sommerland. Men Selma inviterede (eller også inviterede jeg mig selv med, same same), og jeg befinder mig rigtig godt i det våde element, så vi var af sted i går efter vores seminar i socialpsykologi. Mmm det var rart at befinde sig i vand igen! Troede godt nok, at jeg skulle dø lige i starten, efter blot at have svømmet en enkelt bane. Jeg bruger en del muskler, som jeg aldrig tror har været brugt før, og de blev ret hurtigt udmattede. Men efter nogle baner forsvandt forpustetheden nogenlunde. Det var især behageligt, da vi gik over i det varme bassin med boblerne som en afslutning! Derefter tog vi forbi Nadia's og købte frokost, som vi tog hjem til Marie og indtog, hun havde nemlig inviteret på kaffe. Det var rimelig perfekt med en lille pause indlagt dér, idet jeg skulle på cyklen hjem, og min krop var rimelig brugt.
Da jeg kom hjem, var mit højre lår virkelig ømt, da jeg åbenbart havde overanstrengt det. Jeg åd en pille og satte mig under min dyne, samt sørgede for at strække regelmæssigt ud. Det var åbenbart den helt rette kombination, for i dag har det slet ikke været mere end normalt ømt - bortset fra lige en periode, hvor jeg vandrede inde i byen. Det føles dog helt skørt, fordi musklerne i låret nogle gange "hopper". Jeg købte nogle ting inde i byen, men dem må I vente med at få et indblik i :)

mig og madlog

Nu er jeg også endt på madlog.dk. Det smitter, når man tilbringer en lørdag sammen med sin mor, som er oprettet, og sin faster, som selv samme dag opretter sig. Så er man ligesom nødt til det. Det har jeg nu også ville rigtig længe, så det er dejligt endelig at kunne prøve kræfter med det.
Det er egentlig ikke, fordi jeg skal tabe mig. Jeg kunne bare utrolig godt tænke mig at få et indblik i, hvad det egentlig er, jeg stopper i hovedet, og måske lige blive holdt i ørerne så jeg oftere vælger det sunde alternativ. Nedenstående er min mad og motion for denne dag, og det skal lige siges, at jeg ikke vidste jeg ville blive oprettet i dag, så jeg har bare spist som jeg normalt ville, når jeg ikke har tænkt på indtastning.

Jeg mener at erindre, at jeg stadig mangler at spise 400-og-noget kcal. Det sker nok ikke lige, eftersom jeg snart går i seng. Og så skal det nævnes, at fuldkornsbollerne til morgenmaden ikke passer helt, idet mine var hjemmebagte, men jeg havde ikke lige opskriften liggende hjemme hos mine forældre, hvor jeg indtastede det. Min caffe latte passer heller ikke, da min selvfølgelig var helt og aldeles hjemmebrygget.
"Tian af grøntsager", som vi fik til aftensmad, er i øvrigt en rigtig fin ret. Det er basically bare grøntsager i et fad, men jeg må hellere smide opskriften på bloggen, da den kunne være interessant for eksempelvis vegetarer. Eller bare folk, der spiser grøntsager.

ømme stænger og scones

Ham der Fabian... Han giver mig godt nok noget ømme stænger! Jeg har jo lyst til at cykle hele tiden. Og jeg føler også, at jeg brugte hele dagen i går på at cykle. Jeg cyklede ind til byen (9 km), da jeg skulle ind til Marie og have en kop iskaffe og snakke om lidt af hvert. Blandt andet hvordan man som kommende sociolog opfinder en metafor og gør den berømt - bare vent til I om nogle år støder på Maries Pyt-metafor. Jeg havde medbragt friskbagte scones, opskriften kommer langt om længe i denne blog.
Da jeg var hos Marie, sms'ede min kære søster pludselig en vel modtaget invitation til grill hos hende og kæresten, hvorfor jeg selvfølgelig omkring aftensmadstid cyklede ud til dem (endnu 9 km). Det var overordentligt lækkert, både maden og selskabet. Efter endt spisning tog vi ud til vandet med deres hund, så den kunne få en dukkert. Jeg forstår ikke, hvordan mine ben på daværende tidspunkt stadig kunne bære min kropsvægt. Ej heller hvordan jeg kunne cykle de sidste 5 km hjem senere på aftenen. Men det lykkedes. Så jeg cyklede altså 23 km i går - intet under, at mine ben har en vis ømhed i sig i dag. Jeg skal ind til byen og se nogle ting i anledningen af Tall Ships Race i aften, og har endnu ikke besluttet mig for, om mine ben er med på idéen om endnu en cykeltur. Det må jeg bedømme til den tid. Der spilles så meget musik rundt omkring i byen, der lyder interessant, og det piner mig, at jeg ikke kan være flere steder på én gang.

Engelske Scones (20 stk)

Ca. 700 g Amo Hvedemel
4½ dl sødmælk (jeg brugte nu letmælk, da Fakta ikke sælger sødmælk i små kartoner)
100 g margarine (blødgjort)
150 g florsukker
Evt. hakket chokolade (jeg synes nu, det er påkrævet)

Pensling:
1 æg
1 dl mælk (piskes godt sammen).

Bland alle ingredienser sammen (jeg lagde ud med at smuldre margarinen i melet). Dejen vil være blød.
Dejen rulles ud til ca 2 cm tykkelse. Stikkes ud med et glas ca 6 cm diameter (som I kan se, skar jeg dem ud i firkanter).
Lad dejen hvile ca 10 min (mens ovnen varmer op).
Pensles med æg og mælk.
Bages ca 10 minutter i en 250 grader varm ovn (225 ved varmluft). (Hold øje med dem, bagetiden er ret forskellige alt efter hvilken ovn man bruger, og de er altså ikke lige så interessante hvis de bliver brankede).
Opskriften er fra AMOs Store Bagebog 2, som kan købes i diverse supermarkeder. Fantastisk bog!

dagene

Torsdag aften var min elskede veninde, Mia, som normalt bor i København, på besøg. Vi hyggede os med at spise en masse usundt og spille en masse Wii. Jeg havde lavet nogle ganske simple cupcakes til os:

Mia brugte i øvrigt meget af tiden på Tabitha, som altid, og prøvede at vinde hendes gunst, hvilket er noget af en opgave:

Fredag besøgte jeg min mor, som fik den idé at tage ind til byen. Hun var i et dejligt gavehumør, hvilket resulterede i et par nye og rigtig lækre jeans til mig, til den nette sum af 49,- (Bik Bok har ophørsudsalg, og er næsten tom). Derudover hjembragte jeg også en ny toilettaske, en Depend neglelakfjerner og 7 par nye ankelsokker. Jeg ORKER ikke at tage billeder af tingene lige nu. Men mindst lige så vigtigt har jeg også fået Lime & Mint krydderi! Jeg har ikke prøvet det endnu, skal jo holde mig til min madplan, men det lyder simpelthen så spændende.

I dag har jeg været ude at løbe en tur, hvilket var absolut lækkert at få gjort. Desværre kan jeg afsløre, at det ikke er let foreneligt at spise sundt og ikke at bruge penge på mad resten af måneden. Jeg har lige spist 2 gulerødder, hvilket var noget nær det sundeste i mit hjem, men de fylder jo for søren intet i min mave. Så nu må jeg mæske mig i noget usundt brød, indtil mit rugbrød tør op.

det forsvundne tegn

Jeg kom vist til at love at skrive et lille indlæg om Det forsvundne tegn af Dan Brown, som jeg netop har læst færdig. Det eneste jeg vil sige er sådan set, at jeg godt kunne lide den. Ja, den er typisk mr. Brown, og ja, handlingen er mere eller mindre den samme som de to andre med Robert Langdon. Men den var spændende, og hvis ikke mere, så i hvert fald lige så god som de andre bøger jeg har læst af ham. Og den sneg sig endda ind i min underbevidsthed, da jeg en nat havde et mareridt om en klam, skaldet mand. Så det må man give ham.
Jeg har dog opdaget, at jeg ikke er speciel fan af Langdon - og jeg er temmelig sikker på, at det er fordi han bliver spillet af Tom Hanks, som jeg har et eller andet dybt imod.

Jeg skylder jer forresten at sige, at jeg er startet midt i iForms 5-kilometers løbeprogram, og håber, at mine knæ vil følge med denne gang, hvilket det heldigvis lader til. Jeg har jo været oppe og løbe næsten 5 kilometer (26 minutter) i træk før, men denne gang vil jeg gerne færdiggøre det og vedligeholde mit løb. I denne anledning har placeret en lille feature øverst til højre på bloggen, hvor mit program for den igangværende uge er beskrevet. Ugenummeret er altså fra programmet, og ikke kalenderugen. Så kan I rigtig følge med i, hvor langt jeg løber!

løbebukser

Jeg købte i dag et par løbebukser i Aldi til den nette sum af 70,-. Nu er jeg glad. Det er damemodellen på følgende billede.

forår!

Jeg har opdaget (eller genopdaget, siden sidste sommer) skoven her i min dejlige by. Det er praktisk her under Tæl Skridt-konkurrencen. I dag gik jeg rundt derude i en time, fordi jeg blev ved med at opdage nye, spændende stier. Til sidst måtte jeg stoppe udforskningen af den gule rute, fordi jeg skulle nå hjem og vaske tøj.

Og så lige mine påskeliljer fra, tadaa, påsken - som er de første friske blomster, jeg har købt. Men bestemt ikke de sidste.

tæl skridt!

Min praktikplads er med i kampagnen Tæl Skridt, hvilket betyder, at jeg netop har fået udleveret en skridttæller, som jeg (og de andre i min afdeling) skal bære fra på mandag og 3 uger frem. Det er faktisk yderst morsomt indtil videre, selv om det kun er i øvestadiet, og allerede i løbet af i går begyndte vi at udtænke strategier for at få flest mulige skridt. Uden at snyde, selvfølgelig.
Det endnu federe er, at jeg er blevet udnævnt som holdkaptajn, hvilket, ud over at jeg skal holde styr på de andres antal skridt, betyder, at jeg har mulighed for at vinde en masse fine præmier. Min chef insisterede på, at det skulle være mig, hvilket er lidt sødt.
Om lidt skal jeg en tur i Ikea med min elskede familie, hvilket nok skal give masser af skridt! En skam at den rigtige optælling først begynder mandag.

lækre nye løbesko

Jeg havde ligesom besluttet mig for, at jeg i forbindelse med forårets komme ville begynde at løbe igen, hvilket jeg påbegyndte sidste forår men stoppede med igen, da mit liv pludselig blev rodet. Men nu, hvor visse dele af mit liv også er rodet, vil jeg benytte det som noget positivt.

Jeg var så heldig, at mine forældre ønskede at sponsorere nogle midler til min seneste tandlægeregning. Min mor var heldigvis enig i, at det var fornuftigt at benytte de overskydende penge til nye løbesko, så jeg atter kunne komme i gang, og så købte jeg disse skattebasser:

De er bare lækre! Har lige været ude og prøve"køre" dem. Jeg er altså vant til at løbe i min lillesøsters aflagte, som virkelig er slidte, og derfor ikke indeholder en skid støddæmpning - men det gør disse, skal jeg lige love for. Det er næsten som at flyve. Tror lige præcis de var den motivation, jeg manglede for at komme i gang igen.
Det var i øvrigt en fryd at komme ud at løbe igen. Var lidt nervøs for, hvordan min kondi var blevet, og hvor meget af løbeprocessen min krop havde glemt. Men det var slet ikke så slemt, kunne sagtens løbe længere strækninger uden problemer. Slappede dog lidt af, da jeg ikke ville presse min stakkels krop for meget, og dermed afskrække den. Men nu er mine ben trætte, og det føles virkelig behageligt. Glæder mig til næste gang!

flotte pøllehorn!

Så tog jeg mig endelig sammen til at lave flotte pølsehorn, i stedet for de boller med en pølse indeni, som jeg plejer at konstruere. Det er grove horn med havregryn, grahamsmel og rugmel i.

Jeg er virkelig træt i dag! Det startede allerede, da jeg var på praktikpladsen, men det er bare fortsat, og jeg har faktisk lyst til at gå i seng. Forsøger at komme ind i en vane med at træne på Wii Fit hver dag, hvilket er gået fint de sidste 3 dage, men det bliver ikke aktuelt i dag. Har alligevel også ondt i mine skuldre. I det mindste tog jeg en Body Test i morges, så den kommer ikke til at brokke sig i morgen!

en... uge...

Støn! Sjældent har jeg oplevet en sådan grad af udmattelse. Det har godt nok været en hård uge at komme igennem. Men heldigvis samtidig virkelig god.
Man skal godt nok lige vænne sig til at være ude i den virkelige verden, hvor det hedder 8-16. Hold op jeg er træt sidst på dagen. Jeg mangler stadig nogle tricks til, hvordan man holder sig vågen, for den sidste 1½ time kan jeg næsten ikke holde øjnene åbne. Det samme gælder i øvrigt, når jeg er kommet hjem og har spist aftensmad. Men det er da også noget af en omvæltning fra den ene forelæsning à 2 timer, jeg plejer at have et par gange om ugen. Og det er ikke altid det lykkes mig at komme lige tidligt i seng, plus at jeg går hele vejen hjem for tiden fordi jeg ikke kan cykle i sneen og er for nærig til at tage bussen både ud og hjem. Jeg har lige dgs'et det, og der er åbenbart 4,5 km. Er da også begyndt at kunne mærke nogle lårmuskler jeg ikke vidste eksisterede...
Der må dog også siges at være god grund til at motionere for tiden - der har ikke været en eneste dag, hvor vi ikke har fået kage ude på Nordjyske. Det klager jeg bestemt ikke over. Der har været så meget, blandt andet var der jo jubilæum, fødselsdag i går, og fødselsdagx2 i morgen (mig og en "kollega"), som også resulterede i kage - hun medbragte morgenbrød og hjemmebagte hindbærsnitter, og jeg medbragte disse lækre cookies med 2 slags chokolade (jeg er så træt, at jeg ikke engang orker at skrive opskriften ind). De bragte glæde, faktisk fik jeg allerede et ansættelsestilbud inden de overhovedet blev smagt ;)
Jeg er rigtig glad for at have weekend, selv om jeg synes det er fantastisk at være derude.
I morgen har jeg FØDSELSDAG, og skal hjem til mine forældre, hvor min mor (som har fødselsdag den 10.) og jeg begge skal fejres ♥

fit igen!

I dag valgte jeg endelig at gen-indvie min Wii med en omgang Wii Fit! Den har slet ikke været tændt i al den tid, jeg har boet her, så det var på tide. Derudover har jeg også længtes efter at komme til at træne igen, jeg har følt mig usund alt for længe. Så nu skal det altså være! Jeg håber, at jeg fra i dag af kan komme ind i en rytme med regelmæssig træning på min kære Wii.
Jeg har ikke Wii Fittet siden april, så det var lidt pinligt at opdage... Men skaden er tydeligvis ikke så stor :) Ud over, at jeg åbenbart har tabt mig lidt over 3 kg siden da, endte jeg med at slå en masse rekorder i yoga-disciplinerne. Og så fik det dejligt nok min hovedpine til at forsvinde. Min Wii Fit-alder blev kun 24. Så jeg kan ikke være helt ude af form.

Dagens Wii Fit-status: Vægt: 52,5 kg | BMI: 19,05 | Alder: 24

feriens sundhedsstatus

Så overgav jeg mig altså til blogspot i stedet for wordpress. Ikke med min gode vilje, idet jeg bilder mig ind, at jeg et sted inderst inde bedst kan lide wordpress, fordi det virker mest professionelt. Men det gør desværre også, at mulighederne omkring bloggens udseende er yderst begrænsede til en række halvkedelige skabeloner. Og her er mulighederne jo nærmest uendelige :D Så, her er jeg.

Jeg synes godt nok, at denne ferie byder på megen usundhed, hvilket jeg ikke bryder mig særligt om. Det skyldes højst sandsynligt, at mit liv midlertidigt har været noget rod, og at jeg først lige skal have etableret min hverdag det nye sted. Der har derfor ikke været det store forbrug af sund kost, og motionen har også været begrænset. Men jeg vil rigtig gerne i gang med at løbe igen, hvilket jeg påbegyndte i dag med en lille løbetur rundt i Gistrup. Jeg indrømmer dog gerne, at den ikke var synderligt vellykket. Sidestik overfaldt mig hurtigt, og jeg måtte tage den med ro. Det blev ikke til verdens længste tur, men det var godt at få rørt sig igen, og jeg glæder mig til at komme "i form" igen. Ud over dette tiltag har jeg også købt mig noget frugt; en rød grape, 2 nektariner og en pære. Mmm. Mit mål er også snarest at begynde at lave ordentlig aftensmad igen (indtil nu har målet været, at det skulle være billigt). Jeg har allerede et par opskrifter, jeg skal have afprøvet, så jeg glæder mig naturligvis. Og det skal også nok hjælpe, når jeg får vores Wii, så jeg kan træne via den.

Lidt ekstra motion bød dagen dog også på, da min kære søster valgte at besøge mig. Hun medbragte nybagt giftkage (nam nam), som vi startede med at indtage. Dernæst gjorde vi et forsøg på at forbrænde kalorierne ved at gå en tur op i skoven for at besøge fårene. Kort efter min flytning besøgte vi nemlig selvsamme skov for at konstatere, at den indeholdt en indhegning med får, som vi aftalte at komme tilbage for at se på. Vi var imidlertid ikke så modige, så da vi endelig konstaterede, at man rent faktisk kunne komme helt ind til dem, holdt vi os alligevel lidt i baggrunden. Især da vi opdagede, at nogle af dem bar horn. Men hyggeligt var det, og vores ben endte også med at blive trætte.