tirsdag den 23. marts 2010

lækre nye løbesko

Jeg havde ligesom besluttet mig for, at jeg i forbindelse med forårets komme ville begynde at løbe igen, hvilket jeg påbegyndte sidste forår men stoppede med igen, da mit liv pludselig blev rodet. Men nu, hvor visse dele af mit liv også er rodet, vil jeg benytte det som noget positivt.

Jeg var så heldig, at mine forældre ønskede at sponsorere nogle midler til min seneste tandlægeregning. Min mor var heldigvis enig i, at det var fornuftigt at benytte de overskydende penge til nye løbesko, så jeg atter kunne komme i gang, og så købte jeg disse skattebasser:


De er bare lækre! Har lige været ude og prøve"køre" dem. Jeg er altså vant til at løbe i min lillesøsters aflagte, som virkelig er slidte, og derfor ikke indeholder en skid støddæmpning - men det gør disse, skal jeg lige love for. Det er næsten som at flyve. Tror lige præcis de var den motivation, jeg manglede for at komme i gang igen.
Det var i øvrigt en fryd at komme ud at løbe igen. Var lidt nervøs for, hvordan min kondi var blevet, og hvor meget af løbeprocessen min krop havde glemt. Men det var slet ikke så slemt, kunne sagtens løbe længere strækninger uden problemer. Slappede dog lidt af, da jeg ikke ville presse min stakkels krop for meget, og dermed afskrække den. Men nu er mine ben trætte, og det føles virkelig behageligt. Glæder mig til næste gang!

3 kommentarer:

  1. Så mangler vi sådan set bare, at du tog bussen til Herning for at blive min faste løbepartner - har vi en aftale?

    SvarSlet
  2. Jeg har faktisk også luftet ideen om at løbe lidt for Joachim, som jo er helt oppe og køre over at jeg gider den slags...

    Men vil også have ordenlige løbesko, før jeg gider..

    SvarSlet
  3. Michael; Det ville vist være nemmere, hvis du tog din fine lille bil herop :) Aftale!

    Daniel; Det skal du også have, ellers kan du lige så godt lade være, for så bliver det bare en dum oplevelse fra starten. Jeg forstår Joachims begejstring!

    SvarSlet