Hvor jeg dog bare godt syntes, at denne dag kunne have været længere! Jeg har været i fuld gang siden jeg kom hjem, og synes ikke, at jeg har nået halvdelen af det, jeg inderst inde gerne ville. Jeg ville eksempelvis gerne have bagt et franskbrød. Og jeg ville også gerne have trænet Wii Fit (som jeg prøver at få en rutine op om igen, blog herom senere). Men i stedet har jeg lavet alt muligt andet. Og om lidt skal jeg i bad og videre under dynen.
Til aftensmad lavede jeg imidlertid Piskerisets krydrede kyllingefrikadeller, og dertil en pastasalat. Velsmagende, og der er rester til madpakken i morgen.
800 g hakket kyllingekød
2 tsk grøn karrypasta
1 æg
1 tsk salt
1 tsk stødt koriander
2 spsk rugmel
Alle ingredienser røres grundigt sammen. Hæld lidt olie på en pande og steg frikadellerne i fedtstoffet.
Rester til madpakken er en god opfindelse:)
SvarSletJeg kender det godt, jeg får også sjældent lavet al det jeg gerne vil...
hahaha jeg er vild med analyse kagen :D
SvarSlet