the lovely bones

Nu er det ved at være et par dage siden, at jeg var med Line inde og se denne film, men så har jeg også haft god tid til at danne mig en mening om den. Jeg er nemlig så upraktisk indrettet, at jeg ikke er i stand til at besvare spørgsmålet: "Hvad syntes du om filmen?" lige idet jeg træder ud af biografen. Den skal have tid til at vende oppe i mit hoved. Og det har denne nu fået.

You are beautiful, Susie Salmon

Der skulle dog ikke lang tid til, før jeg kunne sige: "Wauw". Og det er nok det ord, der beskriver filmen bedst for mig. Der var naturligvis gjort en del ud af billedsiden (hvorfor jeg også er af den opfattelse, at man umiddelbart får mest ud af at se den i biografen), så den var helt fortryllende at se på i de fleste tilfælde.
Derudover fandt jeg den virkelig rørende. Ikke kun rørende på den måde hvor man må kæmpe for at holde tårerne tilbage. Også på den måde, hvor man må kæmpe for ikke at skrige højt og springe op og flå lærredet i stykker. Eller for ikke at krybe ned under sædet og sige: "Sig til, når det er overstået". Den fik i hvert fald en masse følelser op i mig - og ikke kun de negative, også de glædelige.
Og så synes jeg, at slutningen var fantastisk - men den må I selv se, da jeg sjovt nok ikke vil afsløre den her.



Jeg kan sige så meget som at jeg glæder mig til at eje filmen selv, for at se om den er lige så fantastisk på en mindre skærm, og at jeg helt sikkert skal have fat i bogen.