Så overgav jeg mig altså til blogspot i stedet for wordpress. Ikke med min gode vilje, idet jeg bilder mig ind, at jeg et sted inderst inde bedst kan lide wordpress, fordi det virker mest professionelt. Men det gør desværre også, at mulighederne omkring bloggens udseende er yderst begrænsede til en række halvkedelige skabeloner. Og her er mulighederne jo nærmest uendelige :D Så, her er jeg.
Jeg synes godt nok, at denne ferie byder på megen usundhed, hvilket jeg ikke bryder mig særligt om. Det skyldes højst sandsynligt, at mit liv midlertidigt har været noget rod, og at jeg først lige skal have etableret min hverdag det nye sted. Der har derfor ikke været det store forbrug af sund kost, og motionen har også været begrænset. Men jeg vil rigtig gerne i gang med at løbe igen, hvilket jeg påbegyndte i dag med en lille løbetur rundt i Gistrup. Jeg indrømmer dog gerne, at den ikke var synderligt vellykket. Sidestik overfaldt mig hurtigt, og jeg måtte tage den med ro. Det blev ikke til verdens længste tur, men det var godt at få rørt sig igen, og jeg glæder mig til at komme "i form" igen. Ud over dette tiltag har jeg også købt mig noget frugt; en rød grape, 2 nektariner og en pære. Mmm. Mit mål er også snarest at begynde at lave ordentlig aftensmad igen (indtil nu har målet været, at det skulle være billigt). Jeg har allerede et par opskrifter, jeg skal have afprøvet, så jeg glæder mig naturligvis. Og det skal også nok hjælpe, når jeg får vores Wii, så jeg kan træne via den.
Lidt ekstra motion bød dagen dog også på, da min kære søster valgte at besøge mig. Hun medbragte nybagt giftkage (nam nam), som vi startede med at indtage. Dernæst gjorde vi et forsøg på at forbrænde kalorierne ved at gå en tur op i skoven for at besøge fårene. Kort efter min flytning besøgte vi nemlig selvsamme skov for at konstatere, at den indeholdt en indhegning med får, som vi aftalte at komme tilbage for at se på. Vi var imidlertid ikke så modige, så da vi endelig konstaterede, at man rent faktisk kunne komme helt ind til dem, holdt vi os alligevel lidt i baggrunden. Især da vi opdagede, at nogle af dem bar horn. Men hyggeligt var det, og vores ben endte også med at blive trætte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar