Hvilken ganske fantastisk film!
Jeg var inde og se den i går aftes. Det er sjældent at jeg, når jeg befinder mig i en biograf, rent faktisk glemmer, at jeg er i biografen. Og det er ligeledes sjældent, at jeg rent faktisk glemmer at spise mit medbragte slik. Dét skete i går, hvilket er et tegn på, at filmen i hvert fald var ganske fængende.
Sjældent har jeg set en film med så højt et spændingsniveau. For mig var det næsten ikke til at holde ud, og jeg ønskede til tider, at jeg havde set den før, bare så jeg kunne vide, hvad der ville ske. Det var sekvenser, specielt hen mod slutningen af filmen, hvor det var virkelig spændende i virkelig lang tid, fordi det ikke var til at gennemskue, hvad det ville ende med. Det synes jeg var ret godt, omend jeg ikke var særlig glad for det i situationen, fordi jeg fik dårlige nerver.
Og så var det helt formidabelt, at den ikke bare var filmet som en "almindelig" film, men som en dokumentar. Selv om jeg lige skulle vænne mig til det i starten, gav det en helt speciel følelse.
Så den var helt klart de 40 kroner værd! (Tak til Telia Tirsdag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar