tirsdag den 11. august 2009

småting

Jeg har lyst til at blogge, men ikke det store at byde på, så her kommer lidt af hvert...

Jeg er begyndt at læse Tankados Kode af Dan Brown. Jeg er ikke kommet så langt med den, men jeg vil mene, at den virker lovende. Jeg er fx allerede kommet til en typisk Dan Brown-kapitelafslutning, som gjorde, at jeg næsten havde det dårligt med at lægge bogen fra mig. Så jeg glæder mig til at læse videre!
Af andre bog-agtige oplysninger kan jeg fortælle, at jeg har hentet Bavian af Naja Marie Aidt som lydbog. Det foregik egentlig bare som en test, da jeg havde Mia på besøg, men det udviklede sig, og nu har jeg hørt den første novelle derfra, Bulbjerg. Sindssyg novelle, men samtidig ret fantastisk, hvilket minder mig om, hvor godt jeg kan lide Naja Marie Aidt. Så jeg ser frem til at høre flere af dem snarest.

Derudover har jeg gjort et køb. Med begrænsede midler som fattig studerende lærer man virkelig at sætte pris på de små køb, man forkæler sig selv med. Jeg fandt Juno til 49,95 i Arnold Busck i går (og opdagede efterfølgende, at den var på tilbud i cirka hele verden). Ikke nok med, at det er en sjov og sød film, hvad jeg husker, det er også den første film jeg helt selv har købt til min samling efter jeg flyttede for mig selv. Og det føles fantastisk!
Jeg købte i øvrigt også en limegrøn opvaskebalje.

Og så har jeg netop søgt et job som studentermedhjælp, så I er velkomne til at krydse jeres små fingre for mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar