mandag den 31. august 2009

produktiv dag

Jeg er så dygtig i dag, at det gør helt ondt.
For det første stod jeg op klokken 10, hvor jeg vågnede og følte mig helt frisk. Det er stort i sig selv, fordi jeg plejer at være virkelig træt og have lyst til at sove videre, når jeg vågner på det tidspunkt. Jeg vidste med det samme, da jeg stod op, at jeg ville vaske tøj i dag. Så da jeg havde indtaget min morgenmad, gik jeg ned i kælderen for at se, om der var ledigt. Men nej, nogens færdige vasketøj var efterladt i maskinen. Jeg syntes, at det er en provokerende handling at pille det ud og smide det andetsteds, så jeg gik tålmodigt op i min lejlighed for at vente. Der fandt jeg så på først og fremmest at påbegynde oprydning i mit klædeskab. Mit klædeskab består af et skab, som var blevet efterladt i lejligheden, og som jeg derfor ikke bare kunne smide ud. Desværre indeholder dette skab kun en enkelt hylde, så der forekommer et relativt rod derinde konstant. I dag rearrangerede jeg så tingene derinde og smed lidt ud. Derinde stod en pose med småting, som jeg ikke har noget sted at gøre af, og denne ville jeg stille ud i det skab, der står i mit køkken. Da jeg gjorde det, kom jeg imidlertid til at påbegynde en oprydning af dette skab også. Så nu er det ligeledes rigtig fornemt.
Efter denne oprydning forsøgte jeg mig atter med vaskekælderen, men suk, så var der sat en ny vask over af de andre beboere. Så nu skal jeg vente i timer på næste forsøg. Derfor gav jeg mig til at gøre rent på badeværelset.

Og så lavede jeg mig en lille frugtsalat, som jeg har indtaget under skrivningen af dette blogindlæg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar