Jeg er stødt på et "problem" i min hverdag.
I forbindelse med sommervejrets komme er jeg blevet helt vildt frisk først på dagen. Jeg kan ikke sove længere end til 8.30, og når jeg står op, har jeg så meget energi, at det kvarte kunne være nok. Jeg løber en tur (det går forresten fint med at følge løbeprogrammet), vasker tøj, gør rent, rydder op, planlægger London, der er simpelthen ikke det, jeg ikke får gjort. Men dét er selvfølgelig ikke problemet.
Problemet opstår sidst på eftermiddagen. Ved 16-tiden, hvor jeg ender med at sidde og stirre ud i luften og tænke: "Gid klokken var 21, så jeg kunne forsvare at gå i seng". Og sådan fortsætter aftenen ellers, dog med små energiopsving af og til.
Jeg ville jo ellers gerne kunne udnytte min aften til specialeskrivning disse dage, hvor jeg må indrømme, at jeg foretrækker at befinde mig ude i solen mens den er fremme. Men det er åbenbart for meget forlangt.
Nu vil jeg løbe en tur...
Du er velkommen hernede hvis du har så meget energi i dagtimerne, jeg kan nok finde noget at sætte dig til :-D
SvarSletMange hilsner
Birthe
hvorfor tager du ikke en lille power nap kl 16, bare lige ned og slippe, det plejer at være vildt opkvikkende...
SvarSletmange hilsener
Kim
Birthe, du sender bare transportpenge, så kommer jeg gerne forbi dit lækre hus :D
SvarSletKim, desværre fungerer en powernap ikke for min krop. Hvis jeg kun lige falder i søvn og vågner op, har det ingen effekt, og hvis jeg sover i nogle minutter, har jeg det skidt og er endnu mere træt bagefter. Dumme krop.