Puha, jeg kan næsten ikke løfte mine fingre hen over tasterne. Jeg har nemlig siddet og transskriberet 1½ times fokusgruppeinterview til mit speciale siden klokken 11 i formiddags, det er skræmmende, så lang tid sådan noget tager.
Jeg fik 3 fine blogpiger på besøg i går (der var desværre en, der måtte melde afbud på grund af sygdom), og det var både hyggeligt og virkelig informativt, så jeg er godt tilfreds. Det var mit første fokusgruppeinterview nogensinde, men det forløb helt uden problemer, og snakken kørte derudaf. Jeg fornemmer en masse guldkorn skjule sig i transskriptionen, men jeg behøver lige en pause fra det, før jeg tager ordentligt fat.
Som opdatering på mit sidste indlæg kan jeg fortælle, at jeg også har været ude at løbe i dag. Men at jeg selvfølgelig indtog kage i går aftes, hvilket dog var medregnet i mine planer. Planlagt kage feder nemlig ikke. Punktum.
Ha ha, åhh den sidste kommentar er guld værd :D
SvarSletDet er en god regel, den om at planlagt kage ikke feder. Den tilslutter jeg mig fuldstændig.
SvarSletJeg er også helt enig i det med kagen. Specielt når man er til fødselsdag, eller skal fejre noget ;)
SvarSlet