mandag den 10. januar 2011

eksamensfeber

Jeg tog så den dejlige beslutning at ligge mig syg med influenzalignende tilstand lørdag aften. Det er altid godt, når man skal til eksamen om mandagen og bare ved, at sådan en sygdom ikke går over på en enkelt dag. Hele dagen i går lå jeg bare i sengen, og det var ærlig talt røvkedeligt. Heldigvis manglede jeg ikke rigtig at læse noget til eksamen, og mit oplæg var også klaret. Så den stod på masser af Årgang 0 på dvd'en.
Da jeg vågnede i morges var jeg i en ganske feberpræget tilstand. Jeg tænkte et kort øjeblik, at jeg ikke kunne undvære min dyne, og kiggede derfor på reglerne for sygeeksamen - først eksamen i august. Det orkede jeg alligevel ikke, så jeg dopede mig med piller og begav mig af sted. Det endte da også med at gå, som jeg havde håbet (ikke forventet, mine forventninger var enten at omkomme på vej til universitetet eller at ende blandt ænderne i universitetets vandløb), og jeg fik et fint 7-tal. Jeg vidste godt, at der ikke var noget eksklusivt over dette projekt, fordi det havde været rimelig krævende at skrive 2 projekter samtidig, så jeg er godt tilfreds.
På vej hjem skulle jeg lige forbi Fakta efter nogle kiks. Jeg havde haft lyst til kiks hele dagen i går, fordi de er let spiselige, men ikke haft kræfter til at forlade sengen. I stedet for at vende hjem med en pakke kiks, vendte jeg hjem med: En 3-pak Digestive-kiks, en 3-pak Mariekiks, en pakke kanelknækbrød, en pakke müsli, havregryn, mælk, yoghurt, 3 bananer og en frysepizza. Jeg måtte jo proviantere, da jeg kunne mærke, at min krop bare gerne ville hjem i sengen igen. Og det er den så kommet nu :)

3 kommentarer:

  1. Rigtig fint med karakteren :D Og god bedring til dig :)

    SvarSlet
  2. Tillykke med karakteren og en overstået eksamen ! og go´bedring :-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med karakteren. Godt klaret trods feber der har raset i din krop :)

    SvarSlet