fredag den 23. juli 2010

jeg vil bare OPLEVE noget

Kender I den følelse? Jeg er virkelig ikke i humør til at sidde herhjemme for tiden, slet ikke når der foregår så meget i Aalborg grundet det der Tall Ships Races.

Jeg slæbte Daniel med derind i går, og vi lagde ud med at gå en tur for at se på skibene. Jeg prøvede at lade mig imponere, virkelig. Men skibe siger mig vist ikke så meget. Det, der imponerede mig mest, var de mange snore, som skal holdes styr på. De er meget finere med sejl oppe, altså... Jeg smider en klase billeder, men kvaliteten er lidt slatten, fordi man skal kilometer væk for at kunne få hele skibet med, når de er så gigantisk høje.

Tak til de fine mennesker, som blev ved med at gå ind foran skibet...

Det her skib vandt vist et eller andet... Så tillykke til det!

"Se løven... den skal vi have et billede af" - citat Daniel

Så var der den her lille båd, som jeg ville tage et billede af, fordi vi havde set nogle mennesker med dens navn på en T-shirt (Miles to go). Billedet blev egentlig ikke så godt - men så syntes jeg faktisk, at det var yderst stemningsfyldt alligevel.


Så kom vi over på den falske side af broen, efter den egentlige attraktion som var, at Figurines spillede. Jeg blev introduceret til dem i min første tid på gymnasiet, og deres musik er ret hyggelig, så jeg skulle da se dem igen nu når det var gratis. Det var super fint ved aftenstide, hvor skibene tændte lys i masterne! Dog var der lidt koldt til sidst. Men Figurines var fine! Her kommer lige en gammel og dårlig video med et af deres første numre, som jeg blev overordentligt begejstrede, da de spillede i går. Gad desværre ikke selv tage nogle billeder af dem.

1 kommentar:

  1. haha den falske side af broen ;) så sandt så sandt! Jeg fik også et billede af løvekattemissen på skibet.

    SvarSlet