tirsdag den 13. juli 2010

edward, jacob, juno, pesto og vandbakkelser

Alle disse ting nåede Maiken og jeg at opleve på et enkelt døgn!
Og ja, godt gættet, vi var selvfølgelig som noget af det første inde og se Eclipse (efter lige at have købt krydderier til mine nye glas, vigtig detalje). Og jeg har det sådan lidt... Jeg har egentlig ikke rigtig noget at sige om filmen. Der plejer altid at komme en aha-oplevelse i min hjerne senest et døgn efter, at jeg har set en film, omkring hvad jeg egentlig mener om den. Denne er udeblevet. Jeg gætter på, at filmen så var lidt ligegyldig, men jeg tror heller ikke, at jeg havde forventet det store. De skal jo bare ses, fordi bøgerne er fantastiske, og man ved jo godt, at de aldrig når samme niveau. Men jeg vil heller ikke sige noget dårligt om den. Eller jo, vent - Edward, hold nu din kæft! Ja, jeg er stadig træt af hans pladderromantik, oldgamle verdensopfattelse og dumme jalousi og ejerfornemmelse. Jeg var totalt Edward i bøgerne, men nu har filminstruktørerne godt nok fået skubbet mig over til Jacob. Jeg er glad for mit nye ståsted, for selv om Jacob ikke altid er lige fornuftig, så ER han altså bedre for Bella. Men når hun nu er så naiv og ikke kan se det, så må jeg jo tage mig af ham. Og Jasper, i øvrigt. Det er ærgerligt, at hans hår er blevet så langt, for han er simpelthen så fræk, at jeg dåner. Specielt i kampscenerne, nurrh. Som i øvrigt var et af filmens højdepunkter! Sammen med næsten-sex-scenen med Bella og Edward, det føltes lidt som selv at have sex.

Edward: Marry me.
Bella: I can't. I have to be home at 4.

Edward: Doesn't he own a shirt?

Edward: If we weren't natural enemies, and you weren't trying to steal my reason for existing, I might like you.
Jacob: If you weren't trying to steal the girl I love, I might.... No not even then.


Men vi kom jo også hjem til mig på et tidspunkt, hvor vi lige fyldte vores chokolademaver op med lidt M&M's (JA, piger HAR en seperat mave til chokolade!).


Så gik jeg ellers i gang med at fremstille aftensmad, mens Maiken sad og kiggede i Frøken Jensens kogebog.


Jeg skulle lave pesto for første gang, og lad mig bare sige, at min blender ikke var samarbejdsvillig. Så det blev pesto med nøddestykker i, dog stadig velsmagende. Og så brugte jeg et af mine nye krydderier, garam masala, i frikadellerne - fantastisk!


Aftensmaden blev indtaget mens vi så Juno, som er en evigt sød film, der altid kan genses.
Så kom et spændende punkt på dagsordenen, nemlig desserten - hvortil der skulle bages vandbakkelser. Enhver madlavers skræk, sammen med vandbad og husblas. Eller måske er det bare mig. Opskriften er fra AMOs Fødselsdagsbagebog, og jeg gider ikke engang skrive den ind - for gæt hvad? Lortet faldt sammen. Nå men de kunne jo spises alligevel, og det blev de, sammen med flødeskum, kagecreme og jordbær. Yderst fedtet og vammelt, men alligevel godt! Selv om det blev en lidt alternativ måde at lave fastelavnsboller på.


Jeg havde æren af at have Maiken overnattende, hvorfor jeg forkælede hende med friskbagt morgenbrød. Jeg brugte en opskrift på koldthævede søndagsboller fra AMOs Store Bagebog 2, og den var bedre end alle andre, jeg har prøvet - dog også mindre grov. Opskriften bringer jeg samtidig med scones en dag, hvor jeg får tid, for ellers bliver denne blog evig.
Jeg vil blot sige tak for et hyggeligt døgn til min kære søster!

3 kommentarer:

  1. Nej nej nej... Edward skal vinde!! Haha... jeg er blevet forfærdelig efter at have set filmene :) - Var næsten død af grin da han sagde: Doesn't he own a shirt - for tænkte nøjagtigt det samme selv :)

    SvarSlet
  2. Tak fordi du lige fotalte hvorfor vi piger har sådan en trang til chokolade! Den undskyldning vil jeg bruge fremover :)

    Hyggelige billeder, og dit køkken er blevet super flot :)

    Knus Maiken

    SvarSlet
  3. Alexia; Jeg er også blevet forfærdelig efter filmene, bare på den modsatte måde :P

    Maiken; Jamen jeg er overbevist om, at det må være forklaringen :D Tak for ros af mit køkken.

    SvarSlet