søndag den 4. juli 2010

der er intet så skidt

...at det ikke er godt for noget. Godt nok er jeg kommet af med Kate, hvilket er hårdt. Men jeg ved, at det er det bedste, og derfor er der også mange positive aspekter. I denne blog vil jeg nævne to af dem.

1) Tabitha er blevet en helt anden! 2 minutter efter, at Kate var blevet båret ud af døren i en transportkasse, blev hun omdannet til kælekat. Hun kan simpelthen slet ikke lade mig være, spinder og snakker som aldrig før. Jeg tror ikke nogen forstår, hvor rart det er. Mens Kate har boet her har hun været meget i "baggrunden", og er altid blevet afbrudt af Kate. Nu nyder hun virkelig at have mig for sig selv! Hun har fået sit dejlige gamle jeg igen, og jeg elsker det.

2) Nu kan jeg have planter igen! Killinger har jo ikke lært fra dag 1, at de ikke må spise mors potteplanter, så jeg har ikke rigtig haft nogen i Kate-perioden. Og dem jeg har har taget synligt skade af det. I dag blev jeg slæbt med på en dejlig udflugt i Plantorama, hvor min mor havde lovet at give et par planter.

De nye:

Krydderurter! Dild, oregano og purløg. Jeg er helt oppe at køre over dem

En slags palme, som har fået midlertidig plads på min hylde

En plante, hvis navn er ukendt. Men den er kær

3 brændende kærlighed, hvor jeg glemte at tage billede af den sidste

Kattegræs anbragt i kattehjørnet og øjeblikkeligt angrebet af Tabitha

Som sagt havde jeg også nogle planter før...

"Kattens skræk". Min mors forsøg på at give mig en plante, der ikke ville blive spist af Kate. Det fungerede

En gammel Kristi Tjørnekrone. Den er lidt sær, da den både er blevet spist og udtørret skiftevis

En ret død og halvspist version af vist nok brændende kærlighed. Jeg vil se om jeg kan redde den

En meget istykker-tygget plante, jeg ikke kender navnet på. Medflytter fra mit tidligere hjem. Jeg ved ikke om den overlever

Lille kaktus, gave fra min eks-svigerfars kone. Af en type, der har det bedst i klemte omgivelser, hvor rødderne har så lidt plads som muligt. Overlever alt

Så jo, jeg er rigtig glad! Jeg elsker planter, og det har ærgret mig, mens jeg har haft killing, at det var en umulighed at forene de to dele. De planter, jeg havde før, har været nød-placeret oppe på mit køleskab, hvor de har haft det elendigt på grund af lysmangel. Men nu er de atter fremme, og vi er alle lykkelige.

3 kommentarer:

  1. Godt at der er kommet ro i hjemmet igen:)
    Nogle dyr egner sig bar bedst til at være alene. Jeg vil også gerne ha haft en hund mere, men ved, at Emma aldrig ville blive glad for det, så hun er bar alene-hund...

    SvarSlet
  2. Ja, man må jo også tænke på de dyr, man har i forvejen :)
    Det er lidt dumt, for anskaffede mig jo Kate i sin tid for at Tabitha ikke skulle være alene. Men nu lader det bare til, at det er hvad hun helst vil.

    SvarSlet
  3. Den passer bare fint ind på den røde hylde den der palme :)

    SvarSlet