Først vil jeg slå fast, at dette indlæg ikke er til for at hænge nogen ud. Det er ikke for at sige, at nogle ting er bedre at bruge penge på end andre. Det er bare ja, refleksioner over, hvordan mødre kan opføre sig...
Og ja, det handler om bObles.
Skumgummidyr til vanvittige priser.
Det vildeste motoriklegetøj, som ingen børn i dag kan leve uden.
Det kom sig selvfølgelig af, at jeg selv gik i overvejelser, om sådan et skumdyr mon var noget for min lille Dexter. Jeg havde egentlig tænkt mig, at såfremt jeg fandt frem til, at han måtte eje sådan en børge, ville jeg smutte på Den Blå Avis og finde en brugt. For 900 (nihundrede!) kroner giver jeg edderbankeme ikke for et stykke legetøj. Altså mest fordi jeg ikke har pengene, ikke, for det er jo en god investering, såfremt barnet kan lide at lege med den, og den kan bruges i mange år. Og til mange forskellige ting.
Det var dog lige ind til, at jeg så priserne for de brugte dyr! De bliver jo nærmest ikke billigere af at blive brugt... Heller ikke selv om de har mærker og alt muligt. Måske er man heldig, at elefanten sniger sig ned på 700 kroner, men så skal der jo alligevel (oftest) betales fragt oveni. Yrk.
Så blev jeg medlem af en gruppe på Facebook, hvor bObles sælges brugt, som jeg fik anbefalet af en fra min mødregruppe. Og det var her, jeg for alvor fik mig én på opleveren.
Det er meningen - eller det var i hvert fald min hensigt med at melde mig ind - at man skal kunne spare nogle penge på skumherlighederne ved at købe dem brugt af andre skumentusiaster. Men det viser sig, at siden de er så voldsomt populære, er det slet ikke muligt. Der bliver måske sat en mindstepris på et par hundrede kroner, men lynhurtigt ryger buddene ind, og prisen stiger næsten til nypris. Det overrasker mig meget, at man hellere vil have en slidt figur og spare hundrede kroner, frem for at købe den fra ny. Jeg opgav i hvert fald hurtigt at finde mig en brugt bObles.
Det er et sjovt univers, det bObles... Jeg anede slet ikke, at der var så meget hype omkring det!
Jeg ved ikke, om det er et statussymbol, eller hvad det er, at have stuen fyldt med skumgummidyr? Jeg oplevede i hvert fald, at der var en mor, som søgte råd til, hvordan hun kunne få sit barn til at lege med de bObles, hun havde købt. Der synes jeg måske, at det tager overhånd... Men det er selvfølgelig heller ikke sjovt, hvis barnet hellere vil lege med papkasser og Fisher Price, end dyre mærkevarer, som kan udstilles i stuen.
Samtidig kan man tilsyneladende også blive stemplet, hvis man bruger alt for mange penge på bObles. Ja, det er åbenbart ikke nemt at være en "rigtig" mor!
Jeg er på een gang skræmt og fascineret over hypen. Og samtidig er jeg gået hen og blevet meget forelsket i fx den limegrønne krokodille og den gule kylling (hvorfor laver bObles dyrene i sådan nogle kedelige farvetemaer, når de kan laves i fede farver?!). Dexter kommer til at ønske sig bObles i fødselsdagsgave, og jeg tror, at han ønsker sig frøen.
Igen må jeg påpege, at det ikke er min hensigt at udstille bObles-ejere som hverken dårlige mødre eller mødre, der vil være bedre end andre! Hvis der skulle være nogen fra den pågældende Facebookgruppe, der læser med her, så vid dette: jeg er blot fascineret. Rolig nu.