at give slip på ferien

Første hverdag efter ferien for Dexters vedkommende. Jeg har aldrig haft det så dårligt med at aflevere ham i vuggestue! Ikke engang da han startede 10 måneder gammel. Alt i min krop strittede imod tanken, og det tog mange overtalelser fra kærestens side, førend jeg accepterede at han skulle af sted. Jeg går jo bare hjemme, så i princippet behøvede han slet ikke komme af sted nu - men på et eller andet tidspunkt skulle det jo ske.

Vi har bare haft så dejlig en ferie, det var svært at give slip på. Dexter har været en fest at være sammen med (altså ud over, når han har været en pestilens, men det følger jo med). Ingen har fortalt mig, at 2-årige var så sjove! Han snakker og snakker, og man kan efterhånden lege en del MED ham, hvilket er den ultimative hygge.

Vi startede ferien med at køre en tur til Langeland. Den opmærksomme stalker vil vide, at vi jo også har udvidet familien med en automobil. Det var en skøn uge hos svigerforældrene, hvor vi hyggede som en familie, men der også blev kærestetid til overs. Derefter har vi ikke lavet det helt vilde, små hyggelige udflugter og familiebesøg, men tiden er fløjet af sted, og nu er det snart hverdag igen. Snart, fordi kæresten stadig har ferie i denne uge, og vi skal flytte på lørdag. Så der er flytterod, nedpakning og en smule stress. Det giver lidt mere frihed til at få tingene gjort, når Dexter ikke er her - men lige nu savner jeg bare larmen fra en krudtugle, der fiser omkring og beder om "duus" (juice) og forsinker nedpakningen betragteligt ved at hive alt op af kasserne igen.
Glæder mig til at give ham en fridag!