bitten 1, myrer 0

Vi havde godt spottet et par myrer på underetagen, sådan rundt omkring på gulvet, og tænkt: "Nå, der er lidt myrer. Vi har tit dørene åbne, det er nok derfor". Så spottede vi nogle flere, og tænkte: "Nå, flere myrer. Vi må hellere lige finde ud af, hvor de kommer fra, og få købt et eller andet middel".

Fredelig mandag morgen. Jeg vågner tusind gange efter solens indtog, som jeg plejer, og beslutter mig til sidst for at stå op (og ser nede i stuen, at klokken kun er 7! SYV! Helt ærligt, graviditet). Fodrer kattene, laver mig en portion yoghurt med mysli, sætter tallerkenen på spisebordet. Skal til at sætte mig, da jeg opdager, at et større område af vores sorte spisebord er LEVENDE! Der var åbenbart blevet spildt et eller andet, som smagte godt.

Så er det fandme nok, små svin! Dagen efter, at jeg har opdaget mine første strækmærker? Det var dumt. Der er nu udbrudt krig. Mig ud i køkkenskabet og finde en pose kanel, og så kravlede jeg ellers rundt med min fede vom langs panelerne i stuen og dryssede det foran sprækkerne.

Derefter var det ud på terrassen, hvor jeg registrerede myrehuller langs huset, og så fik den ellers ikke for lidt med først kanel og så kogende vand. Nu ligner det så, at en ugift har holdt sin 25-års fødselsdag her...

 

Jeg ønsker jer held og lykke fremover, myrer, for det får I seriøst brug for!