For noget tid siden var der et vældigt ståhej omkring citronsnitter (eller lemon bars) rundt omkring i blogland. Jeg havde godt set dem inde hos Emily, og tænkt at de lød vældig lækre, men inden jeg fik set mig om, var de over alt.
Vi fik nogle svigerforældre på besøg på et tidspunkt, og da besluttede jeg mig for, at de skulle trakteres med disse.
Det er nogle dejlige, meget syrlige basser (snitterne, altså), som skylles fint ned med en kop kaffe. Derudover vil de udgøre et godt supplement til, hvis du serverer en gedigen chokoladekage men ikke helt synes, at der er kage nok.
Citronsnitter
Bund
225 g smør, stuetemperatur
1,2 dl sukker
4,7 dl mel
1 knsp salt
"Fyld"
4 store æg, stuetemperatur
4 dl sukker
1 spsk + 1 tsk revet citronskal (fra ca. 3-4 usprøjtede citroner)
1,6 dl friskpresset citronsaft
1,6 dl mel
Flormelis til at drysse over
Varm ovnen op til 175 grader og beklæd en 23×33 cm bradepande med bagepapir.
Pisk smør og sukker let og luftigt med en håndmixer. Bland mel og salt og hæld det i smør/sukker-blandingen. Pisk et par gange med håndmixeren og ælt det derefter sammen med hænderne, til det lige akkurat er samlet.
Tryk derefter dejen ud i formen, til den danner et jævnt lag, og ca. 2, 5 cm op ad kanterne. Stil den herefter på køl i 20-30 minutter (eller i fryseren i noget kortere tid).
Prik den med en gaffel og bag den herefter i 15-20 minutter, eller til den lige akkurat er blevet en anelse lysebrun.
Pisk æg, sukker, citronskal og citronsaft sammen med melet, med et hånddrevet piskeris - det skal ikke piskes luftigt, men bare piskes sammen.
Hæld citronblandingen over bunden og bag hele herligheden i 25-30 minutter. Ryst lidt på formen, kagen skal ikke skvulpe, men have fast konsistens.
Lad den køle af på en rist og skær den derefter i firkanter og drys flormelis over gennem en sigte.
Mmmm namme namme nam! De ser lækre ud! Vil du tro at de kan fryses?
SvarSletDe er virkelig gode! Jeg ville ikke selv turde satse på frysning, mest på grund af konsistensen. Men det er ikke afprøvet, så du må gerne vende tilbage, hvis du tør forsøge ;)
SletÅh, jeg elsker citronsnitter! Lavede det til min fødselsdag for snart to måneder siden og har fantaseret om dem lige siden :-D
SvarSletJa, tilfældigt var de også på programmet hos mig for nylig (men det har også været sæson for gode citroner), men dine ser mere "faste" ud end mine, som var lette og luftige. Tror jeg må prøve dine også en dag snart...
SvarSletÅh, hvér gang at en eller anden blogger om de snitter der, bliver jeg lækkersulten - og i dag er ingen undtagelse - må snart prøve at lave dem (:
SvarSlet- Anne