tirsdag den 12. november 2013

lidt om mad... babymad

Egentlig var jeg faldet for noget nymodens halløj, der hedder Baby-Led Weaning. Det er en bevægelse, nærmest en kult, som tager stærkt afstand fra, at babyer skal vænnes til fast føde via grød på den traditionelle måde, og især at det sker inden barnet er et halvt år. Derimod skal baby selv have grabberne i brug, og begynde med almindelige fødevarer, når den er parat.
Jeg købte bogen, og blev endnu mere overtalt. Det giver bare så meget mening, det bogen beskriver. Hvorfor er det, at babyen skal have en smagløs, smattet sag ind i munden, mens forældrene sidder og  mæsker sig i rigtig føde, og hele hjemmet dufter? Hvorfor skal man pludselig proppe maden ind i munden på baby uden dennes accept, når den er vant til selv at søge brystet (forudsat at man ammer)? Hvorfor skal man "tvinge" barnet til at spise "en hel portion", når det tidligere har fungeret fint, at det selv kontrollerer, hvornår det er mæt? Nej vel?

Bogen mener, at man først skal servere andet end mælk for baby, når den er parat - og det er den, når de 6 måneder er passeret, baby kan sidde uden støtte og selv tage maden fra tallerkenen. Og så er det, at man tager den med til bords, og tilbyder små, håndrette stykker af den mad, man selv sidder med på tallerkenen. Grøntsagsstave, pastaskruer og den slags.
Selvsagt går der med denne metode længe, før babyen rent faktisk får noget i maven, for det første lange stykke tid handler om at sutte, studere og smide med maden. Men det er helt fint, for brystmælk er designet sådan, at babyen sagtens kan vente uden at lide nogen nød.

"Men øh, Bitten... hvis du er sådan en fortaler for denne metode, hvorfor er det så lige præcis, at jeg har set din 5½ måneder gamle knægt sidde indsmurt i grød på Instagram?", spørger den opmærksomme læser nok.
Joeh... Jeg er en svag sjæl. Der sker det, at når man både har en online og en fysisk mødregruppe, og omgives af personer af den traditionelle opfattelse, så bliver man påvirket, om man vil det eller ej. Flere og flere begynder på grød, når bettefisen bliver 4 måneder, selv om anbefalingerne lyder på at vente - det være sig på grund af dårlig nattesøvn, gruppepres eller udtalelser fra sundhedsplejersker. Og når man sidder der og ser de andre give grød i ugevis, mens ens egen yngling bare bliver ældre og ældre... ja så kan man sgu godt blive i tvivl. For er det nu det rigtige at vente? Og bør man ikke starte med grød, som folk altid har gjort?
Jeg blev i hvert fald i tvivl. Og så faldt det sammen med, at min baby begyndte at blive så sulten, at jeg måtte supplere med flaske for at få ham til at falde i søvn, og han begyndte at vågne om natten.
Det er jo ikke fordi sundhedsplejerskerne kommer og fortæller om Baby-led Weaning, nej, de fortæller om grød. Og de fortæller, hvordan man skal skynde sig at komme i gang, hvis ens baby nærmer sig et halvt år. Og jeg fik lidt stress, og tænkte: "Hvad nu hvis jeg fucker op ved at vente? Hvordan kan jeg egentlig tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved sundhedsplejerskens og lægens anbefalinger, når det er mit første barn? Hvad hvis det "vindue" for introduktion af fast føde slet ikke er en myte?".

Jeg var svag, og nu er vi begyndt på grød.
Men ved I hvad? Både mor og baby elsker det! Han er så desperat, når han sidder og spiser, og vil aller helst inhalere hele skålens indhold på een gang. Jeg er nødt til at holde igen, for at passe på hans mave. Og jeg er bare så glad for, at vi startede, fordi han tydeligvis har været totalt parat.
Samtidig er jeg glad for, at vi ventede, og ikke lod os friste for tidligt. Han bliver 6 måneder om en uge, og det er først nu, vi er sådan rigtigt i gang, hvor han får mere end blot smagsprøver.


Hvis du vil læse mere om Baby-led Weaning, så gør det eksempelvis her.

11 kommentarer:

  1. Nej, what to do :-) Men det er jo heller ikke forbudt at lave kartoffelmos med gulerod og en rødspættefilet eller andet godt i - maden må gerne smage af noget. Og hvad glæde/gavn har sådan en bette én af at sidde og lege med en gulerodsstav. Og hvad er 'håndrette stykker' - er de så store, at de helt sikkert ikke kan komme i munden - og barnet få dem i den gale hals?! Det ser da ud til, at I to har fundet melodien, helt af jer selv :-)
    Men hvis jeg var dig, ville jeg sætte ham mere over i armkrogen, så I har øjenkontakt, mens du mader ham. (Og bliv ikke overrasket, hvis du af og til tager dig selv i at åbne munden, når du fører skeen op til hans mund!) Hvor er han dog en lille skat og med fine elastikker ved håndleddene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han er yndig :D
      Jeg vil mene de har meget gavn af at få lov at lege og smage lige meget hvad. Og ja stykkerne skal selvfølgelig være forsvarlig størrelse, så det ikke går galt.
      Det blev simpelthen så besværligt at sidde med ham under måltiderne, at jeg nu har placeret ham i højstolen når han spiser - så kan jeg også bedre kontrollere hans arme ;)

      Slet
  2. Åh, jeg mærker også presset, og er den eneste i min MG, der endnu ikke er begyndt på grød. Men jeg står fast, Grete-Johanne viser interesse, men ingen tydelige tegn på at være klar, og så ammer jeg stadig fuldt ud, og hun er mæt nok til at sove igennem om natten. Så først 4. december ved et halvt år, giver jeg hende - men åh, hvor jeg kender tankerne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er jo også bare så spændende, når de pludselig skal have rigtig mad!
      Men fantastisk at du holder fast, det skal man jo også bare gøre, hvis der ingen problemer er :)

      Slet
  3. Åh yes det pres var jeg også under og da min datter tilmed var overvejende flaskebarn (desværre for jeg ville så gerne amme og prøvede alt, men der var bare ikke nok, så vi supplerede og havde det fint med det) var presset omend endnu større. Jeg var og er også meget inspireret af BLW og fandt en kombi som jeg synes fungerede fint for os. Ved godt at det ikke er "rigtig" BLW hvis man også give grød/mos, men det er jo også ligemeget så længe det fungerer. Da min datter var 5 1/2 mdr startede vi. Jeg gjorde det på den måde at jeg lavede lidt mos af en slags grøntsag og samme grøntsag fik hun så i dampet version også. Den dampede version var som regel altid den mest interessante og hun brugte den som ske til at få mosen op og ved siden af fik hun preloadede skeer som hun selv samlede op og spiste. På den måde bildte jeg også mig selv ind at jeg skabte en sammenhæng for hende - den her ukendelige mos ser i virkeligheden sådan her ud og har denne smag og konsistens. Ret hurtigt droppede jeg dog mosen helt fordi hun netop var mere interesseret i de hele grøntsager og gav hende dampede/ovnbagte grøntsager. Jeg bagte flere plader forskellige grøntsager med forskelligt krydderi ad gangen og frøs det ned i mindre portioner - det fungerede fint. Grøden om morgen holdt vi fast i af den simple årsag at det var den nemmeste løsning. Jeg lavede den ofte lidt tykkere end alm grød så hun kunne spise med fingrene hvis hun havde lyst ellers preloadede skeer. Det har været en af de mere kontroversielle beslutninger jeg har truffet på mit barns vegne og jeg har tit skulle forsvare den (især i forhold til kvælningsfare, som jo altså ikke er større nærmere tværtimod i forhold til alm skemadning), men heldigvis har jeg også oplevet en del nysgerrighed omkring det og flere er også blevet inspireret af det. Jeg er virkelig glad for at vi valgte den løsning da den har passet super for os alle. Er spændt på at se om det passer vores næste barn lige så godt - for det er jo uanset hvad det vigtigste udgangspunkt at tage. Det blev en længere smøre, men ville bare lige give mit besyv med for i mine øjne behøver det så absolut ikke at være enten eller. God fornøjelse med det:-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det dejligt at høre, at I er kommet godt i gang med grød! Jeg kender det kun for godt, det med at blive påvirket fra alle mulige sider, men det vigtigste er, at du føler dig tryg ved hvad I laver, og så kan du jo bare lave din egen måde :o)

    SvarSlet
  5. Jeg har også læst lidt om BLW, og spørgsmålet er, om det er så nymodens som det bliver gjort til? Jeg tænker, hvis man bruger en kombination som Maria beskriver, så er det vel egentlig ikke nyt? Aron var vel ikke mere end omkring 5 mdr før han første gang fik et stykke melon (Læs: STJAL et stykke melon) og sad og suttede på det. Aron får lov til at sidde med mange forskellige ting efter hvad vi får og han vil have. Han får selv nogle stykker rugbrød til frokost han kan øve pincet-greb med, og i laaaang tid sad han altid med en tvebakke i hånden når han sad ved bordet, som han så suttede på og opløste. Han får lov at mærke konsistensen af grøden (når jeg giver mad), han stikker fingrene i munden og mærker på maden, men han får også skemad, fordi han simpelthen ike får nok indenbords ellers. Jeg fandt ud af, at jeg er nødt til at supplere med grød når han får mad der skal tygges, fordi det giver så mange sanseindtryk at han simpelthen bliver træt. Han kan slet ikke overskue et helt måltid hvor han skal mærke og smage og føle. Og sådan tænker jeg at man har lært børn at spise altid :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Men når man snakker BLW er der netop ikke noget, der hedder en kombination :) Essensen er at man aldrig fodrer med ske. Men ellers har du fuldstændig ret, og man behøver jo heldigvis ikke være så striks, og vælge enten det ene eller det andet.

      Slet
  6. Vi har også været meget inspireret af BLW. Det virker som en rigtig god ide, men vi ville også gerne følge sundhedsplejerskens råd og startede tidligt med grød. Men Vera tog bare selv skeen i munden fra første gang og har gjort det lige siden, så det er jo lidt BLW. Nu spiser hun stort set ikke noget moset længere - og helst alting med fingrene! Det er bare så sjovt at se hvor gode babyer er til at spise hvis bare man giver dem lov :)

    SvarSlet
  7. Det er med at følge sin mavefornemmelse når det kommer til de små pus :) og ja smagen på grød og andet mad bestemmer man jo heldigvis helt selv.

    SvarSlet
  8. Jeg er så stolt og glad for at være her for at dele dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd, vidunderligt og ekstraordinært, jeg kan bare ikke tro, nu er min tidligere mand her hos mig og tigger om alle hans forkerte handlinger og fortæller mig, hvor tom han følte sig hele tiden han var væk, han forlod mig og forårsagede mig så smerte efter en skilsmisse, der fandt sted for 5 måneder siden. Og hele dette mirakel skete umiddelbart efter at jeg kontaktede Dr. Egwali for at få hjælp, jeg er den lykkeligste kvinde i hele verden i dag, jeg vil sige 'at have ham igen ved min side. Det er et mirakel for mig og min familie og evig glæde og lyst. Jeg er så glad nu, og jeg ved ikke, hvor meget jeg skal udtrykke min taknemmelighed og taknemmelighed over for Dr. Egwali. Jeg vil kraftigt anbefale ham, hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp, da det er garanteret.
    Send ham en e-mail i dag /dregwalispellhome@gmail.com eller via
    WhatsApp: +2348122948392

    SvarSlet