fredag den 8. august 2014

min chilifarm

Jeg er meget stolt over at kunne præsentere min egen private chilifarm for jer!

I foråret købte jeg et par forskellige slags chilifrø, og fik nogle frø af min mor fra nogle gamle, indtørrede chilifrugter. Jeg såede dem i min vindueskarm og ventede spændt. Jeg har aldrig rigtig prøvet at så noget "fra bunden" før, så jeg tror ærlig talt ikke, at jeg forventede specielt meget...
Men de små planter spirede op, og jeg pottede dem om et par gange under deres vækst. Så købte jeg et minidrivhus, så de kunne flytte ud i min have, for de fyldte efterhånden en del i mit køkken. Jeg havde jo sået mange, fordi jeg ikke havde regnet med, at de alle sammen blev til noget.
Og nu, tadaa, bærer de fleste af dem frugt!


Denne plante kan jeg faktisk ikke udelukkende tage æren for, da det er en, jeg har fået af min søster. Hun opfostrede den i et drivhus nærmest fra start, så den er lidt foran mine, der først kom i drivhus senere. Som I kan se, er der store, dejlige chilifrugter på den allerede, og der nok omkring 20 kommende frugter i alt. Jeg aner ikke, hvornår de er modne, min søsters fra samme pose frø er blevet røde, men disse viser ingen tegn på farveskift.


Dette er min yndlingsplante, er den ikke bare yndig? Det er en "Fish", og se lige dens små, spraglede frugter...






Og ih, den her! Den er lidt mindre end de andre, da den blev sået senere, ud af en lille rød chili fra min mor. Jeg undrer mig en del over, at der kommer disse mørkelilla frugter ud af det, men I guder, hvor er den smuk!

Jeg har mange flere planter, men disse er mine stoltheder. Glæder mig til at se, hvor mange frugter jeg ender med, og om jeg kan finde noget at bruge dem til - ud over at lege Chili-Klaus.

3 kommentarer:

  1. Åh hvor er det skønt. Dejligt når der er liv i drivhuset :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, især når det er første gang, at mine grønne fingre skal testes! Jeg er meeeget stolt.

      Slet
  2. Sådan! At være hjemmegartner ér bare fedt B-)

    - Anne

    SvarSlet