fredag den 17. oktober 2014

min energibombe

Det uundgåelige er sket. Dexter er blevet stor! Han går til gymnastik nu. Hallo, hvordan kan han gå til noget? Han er jo mega lille, jeg har faktisk lige født ham. Ikke desto mindre er vi startet til gymnastik hver tirsdag på en nærliggende skole.

Dexter har altid haft krudt i røven, sådan virkelig. Der var en lang periode, hvor han brugte dag efter dag på bare at løbe rundt og brænde krudt af. Ingen fordybende leg, blot fysisk aktivitet. Derfor var der da heller ingen tvivl, da nogen i mødregruppen snakkede om at starte til gymnastik, og vi endte med at tilmelde os alle sammen.



Sidste tirsdag var vi af sted for fjerde gang - der er ferie denne uge. Den første gang var han noget forbeholden - det var de fleste børn. En stooor gymnastiksal og larm fra 30 unger og deres forældre kan vist tage pusten fra enhver.
Når jeg førhen tænkte gymnastik, forestillede jeg mig nok strømlinede rækker af redskaber, hvor yndige børn stod pænt i kø og udførte atletiske øvelser.
Virkeligheden for de 1-2½-årige er umiddelbart lidt anderledes. Det kan bedst beskrives som kaos.

Vi starter med at synge en sang. Læs: Jeg synger "vi si'r goddag---" og gør fakter, mens Dexter løber ukontrolleret rundt, hilser på fremmede, åbner skabe, gemmer sig bag madrasser...
Så er det typisk tid til nogle "mor og barn-øvelser". Læs: Jeg prøver at fastholde Dexter i flyvemaskine eller futtog, det lykkes i nogle tilfælde et enkelt minuts tid, så gentager ovenstående scenarie sig.
Derefter leger vi ofte med faldskærm. Dette er han ret glad for, han ELSKER at løbe ind under faldskærmen eller sidde på den, når den drejer rundt. Og han bliver skidesur, når den skal pakkes sammen.
Til slut kommer det bedste: redskabsbane! Der er alle mulige sjove ting, men især at gå op ad en planke for at springe ned på en madras er favoritten. Som han vil prøve igen og igen, og aller helst vil han snyde foran de andre børn. Her får mor også masser af motion, for der er nok at holde styr på med en vildbasse, der farer rundt mellem tingene.
Der er desuden hvad jeg vil betegne som attraktionen fra helvede - en rullemadras, der er placeret på højkant, så den udgør en "labyrint". Aka en fælde, hvor børn kan flå hinanden i småstykker, mens forældrene blot kan se på over madrassens kant. Børnene elsker at gå derind, men det er dømt til at gå galt, når så små størrelser skal passere hinanden på så lidt plads. De er jo ikke just tålmodige...

Det lyder kaotisk - det ER kaotisk, men det er sjovt og godt tidsfordriv, og vi sover altid lidt bedre natten til onsdag.

4 kommentarer:

  1. Mor trænger nok også til lidt motion

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun får nok til hverdag, når hun skal rende efter krudtuglen hele tiden ;)

      Slet
  2. Jeg har gået til gymnastik med min datter fra hun var knap 2 år, og vi elsker det begge. Denne sæson har hendes far dog taget over, da jeg må tage mig af lillebroren. Han var pænt gymnastikskeptisk (faren altså, ikke babyen), men blev hurtigt omvendt. Trods kaos og trætte børn er det nemlig en skøn måde at være sammen på, og så er det fedt at se, hvordan de små pus bare bliver bedre og bedre - både til selve gymnastikken og til at høre efter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er også mange glade fædre på vores hold :) Er også sikker på, at det bliver sjovere for Dexter, når han forstår lidt flere af øvelserne. Ind til nu trives han dog fint med at løbe rundt i salen det meste af tiden.

      Slet