tirsdag den 29. november 2011

1. advent

I tilfælde af, at det skulle være gået nogens næse forbi, var det i søndags den første søndag i advent. Totalt dårligt rent kalendermæssigt, synes jeg. Det er dumt, at der næsten er en hel uge fra sidste advent til juleaften. Men nu er jeg jo ikke den store opfinder af kalenderåret, så jeg har intet at skulle have sagt.

Dog glædede jeg mig til denne søndag, da min søster og jeg i år udveksler adventsgaver, og det er noget af det hyggeligste, jeg ved! Vi har gjort det før, og hun finder altid på nogle fine gaver. I søndags var ingen undtagelse, jeg modtog nogle yderst velduftende stearinlys fra IKEA (hvoraf jeg allerede har taget det ene i brug, som det fremgår af billedet) og nogle søde og lidt underholdende servietter. Jeg kan allerede ikke vente til på søndag!




søndag den 27. november 2011

gang i julebageriet

Fredag var min søster på visit til en lovet omgang julebagning, som vi havde besluttet at få overstået, inden jeg drager til Berlin. Vi fik i hvert fald bagt igennem, det tog os hele eftermiddagen og aftenen, men nu har vi også en ordentlig bunke småkager hver.
I får en ladning billeder at savle over.

Hele baduljen

Fedtebrød, som jeg ikke havde prøvet før, men havde lovet Daniel at bage. De blev godt modtaget, og jeg synes faktisk også, at de er gode. Måske der følger en opskrift.

Kakaosnitter ud fra "1 dej, 6 småkager" i AMOs Bagebog 2.

Brunkager, som denne gang blev vidunderligt smukke - undtagen den portion, der brændte på, og som derfor røg direkte i skraldespanden...

Lækre chokoladetoppe med og uden nødder - opskriften er her.

Specier fra "1 dej, 6 småkager". Disse blev udstukket med min søsters stjerneform samt med mine fine nye dyreforme. Desværre gjorde chokoladedutterne det lidt besværligt, de kunne med fordel have været hakket i mindre stykker.

Alle kagerne blev heldigvis ganske vellykkede, og det nyder vi godt af nu. Vi har masser af småkager herhjemme, og jeg har givet Camilla en lille æske med dem i værtindegave i dag. I morgen tager jeg endnu en stak med til mine uni-veninder, da vi skal julehygge.

onsdag den 23. november 2011

juleønsker #2: tøj

Så bringer jeg endnu et inspirerende ønske-indlæg, denne gang om beklædningsgenstande.


1. Newline Imotion Cross løbejakke (fås blandt andet her). Meget gerne den flotte lilla. Str S/M
2. Foret sweatshirt fra H&M. Farve umiddelbart ligegyldig. Str 36.
3. Løbestrømper. Mærke ligegyldigt. Gerne nogle velegnede til vinter. Str ca 39.
4. Gavekort til Change. Beløb ligegyldigt.
5. Fine toppe til lidt mere festlig brug. Str 36.
6. T-shirt fra H&M's "against racism"-kollektion - flere modeller findes. Str 36.
7. Tanktoppe i diverse farver, såvel lange som korte. Str 36.
8. Hyggelige striktrøjer (dem på billedet findes her og her og er fra H&M). Str 36.
9. Skovmands-agtige skjorter, gerne lidt tykke i stoffet (blandt andet denne fra H&M). Str 36/38.

tirsdag den 22. november 2011

tak til toms

For nogle dage siden kunne man hos Birthe læse, at hun havde fået tilsendt Toms Ekstra med lakrids. Som det chokoladeelskende menneske, jeg nu en gang er, flød jeg over af misundelse. Birthe var heldigvis venlig nok til at give mig kontaktoplysninger på dem, hun var blevet kontaktet af, så jeg skyndte mig at rette henvendelse. De var tydeligvis i julestemning, og allerede i dag kom posten med en dejlig pakke til mig!




Posens indhold var 2 plader Toms Ekstra med lakrids samt en bonus i form af ingredienser til en dejlig kop the, nemlig lakridsrod, citronmelisse og kørvel.


Mmh, chokoladen! Jeg er vild med dens indpakning og dens udseende, ligesom ved alle de andre varianter. Smagen er jeg også tilfreds med. Chokoladen smelter som altid på tungen, og i denne variant er der tilføjet små, knasende lakridsbomber, som er dejlige at få tænderne i. Jeg tror ikke det er min favoritvariant, men hvis man er til chokolade med lakrids i, er den klart værd at prøve.


Derudover lavede jeg naturligvis også theen. Fremgangsmåden er, at man kvaser kørvel og citronmelisse i glas/krus med en lakridsrod, hælder næsten kogende vand over og lader det trække. Det skal trække rimelig længe for at få smag nok, så vær tålmodig. Det smagte faktisk ret godt, men jeg vil ikke anbefale at drikke det til chokoladen, da chokoladens lakridssmag overdøver den lakridssmag, theen får af lakridsroden.
En rar the, og det var spændende at lave the på en anden måde end at komme et brev i noget kogende vand!

mandag den 21. november 2011

kartoffel-porresuppe + ny indpakning

Jeg ved godt, at der sikkert vil sidde nogle højrøvede personer derude og messe: "Lad nu vææære med at skifte design på din blog så ofte, det er forvirrende for dit klientel". Men jeg har den indstilling, at det er min blog, og det tidligere design irriterede mig og fjernede min bloglyst. Og sidst jeg skiftede, var det fordi designet ikke virkede. Ingen af disse ting gider jeg affinde mig med, så nu har jeg valgt et simpelt design som jeg egentlig godt kan lide, og så er der plads til dejligt store billeder.

Ellers har jeg en dejlig kartoffel-porresuppe at byde på!
Opskriften jeg og min kæreste fulgte var denne fra foodfanatic.dk, og jeg siger jer, at suppen indtjente point. Den er velsmagende og perfekt cremet, og det fine drys (læs: den store bunke) bacon ovenpå fuldender den.
Vi lavede den endda uden løg, så den er sikkert endnu bedre, hvis du inkluderer det.

(Seee det store billede, ER det ikke skønt? ;)