Sponsoreret indlæg!
Så var det jo at jeg var gravid, og hvor heldigt var det så ikke lige, at siden mammashop.dk dukkede op ud af det blå, netop som jeg skulle til at overgå til ventetøj? Rimelig heldigt, eftersom jeg så fik lov at afprøve et af deres lækre vente-klæder. Og jeg siger jer, det har de meget af! Det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget man ønsker at investere i af ventetøj, med min dagpenge-økonomi er det nok ikke lige et sted, jeg sådan ville shoppe en hel ventegarderobe - jeg har været ret tilfreds med H&M, mest på grund af priserne. Men selv H&M bliver kedeligt i længden, og hos mammashop.dk har de alligevel nogle ret fede ting, som man godt kan tillade sig et par stykker af, man skal jo forkæle sig selv lidt. Blandt andet har de en del ting af det populære (har jeg ladet mig fortælle) mærke byStroom, der også laver nogle lækre pusletasker, som jeg da godt kunne overtales til at bruge...
Ud over ventetøj har de også masser af babyudstyr, og jeg kan kun advare mod at kigge derind, det byder på alvorlige fristelser.
Jeg fik som sagt lov at teste et produkt, og valget faldt på denne lækre sweatshirt/jakke fra ByHolst, som jeg faldt pladask for, da jeg så den i shoppen. Skuffet blev jeg ikke, da den ankom til mit hjem, den er simpelthen så dejlig!
Jeg har forsøgt at tage et par billeder af mig selv med trøjen på, det er ikke gået så godt, men heldigvis er der mange flotte billeder inde på siden.
Som I nok kan fornemme, er trøjen udstyret med nogle ret lækre detaljer - det flotte print, ekstra lange ærmer med hul til tommelfingeren og ikke mindst de "hemmelige" lynlåse i siden, til når maven bliver ekstra stor.
Kvaliteten er så blød og lækker, specielt med laget af fleece indeni, og jeg siger jer, den er VARM! Den har været perfekt til en frossenpind som mig her til vinter, når jeg har siddet herhjemme og hygget. Glæder mig rigtig meget til at bruge den som forårsjakke - og at bruge den som almindelig sweatshirt langt ud i fremtiden, da den jo på grund af de smarte lynlåse sidder fint, selv om man ikke er gravid.