onsdag den 13. februar 2013

det fineste verdenskort

Sponsoreret indlæg!

Jeg er uden sammenligning verdens værste til geografi... nej, du er ikke værre end mig, tro om! Det hænger sammen med, at jeg aldrig har haft det som fag i folkeskolen, dengang man rent faktisk lærte om lande, men kun har haft noget fis med vulkaner og den slags i gymnasiet. Så det var lidt et krav, da vi flyttede til noget større, at jeg ville have et verdenskort af en art på væggen.

På det punkt var jeg meget heldig, for jeg var nemlig blevet tilbudt et værdibevis til Groupon.dk engang sidste år. Jeg kan ikke huske hvornår, men jeg husker, at der gik rimelig lang tid, før der på siden kom et tilbud, som jeg rent faktisk havde lyst til at benytte. Jeg har tidligere modtaget nyhedsmails fra flere af den slags rabat-sider, hvor jeg har følt, at jeg mere har været målgruppen. Groupon har bare ikke rigtig haft nogle tilbud, der har tiltalt mig. De har dog haft en del rejser og ophold, som har lydt lækre, men som på trods af den gode rabat har oversteget min økonomi med mange længder.
Men helt galt skulle det ikke gå, for pludselig lå den perfekte deal i min indbakke! Det var et værdibevis til mapsinternational.co.uk, som ligger inde med et væld af fine og anderledes måder at fremstille verden på. Min geografiske stupiditet taget i betragtning faldt det mig naturligt at vælge dette - også fordi jeg bare synes, at det er SÅ fedt:



Det pryder nu væggen i vores nye stue, og jeg er forfærdelig glad for det. Det er så lækker kvalitet, og er af noget kanvas-agtigt, så vi har heller ikke sat en ramme på.
Hvad angår Groupon, så har jeg frameldt mig deres nyhedsbrev igen, deres deals har simpelthen ikke været relevante nok for mig. Jeg kan dog se, at de sidenhen har fået deals specifikt for min by (det er jeg ret sikker på, at de ikke havde i efteråret), så måske man skulle kigge forbi i ny og næ alligevel.

7 kommentarer:

  1. Intet mindre end fantastisk. Har vist været under samme skoleskema som dig, for her var det vist også vulkaner og i samme dur i gymnasiet og intet relevant i folkeskolen. Her har vi derfor også et kæmpe kort, som vi så også kan tegne ind på hvor vi har været, da jeg vist er lidt af en rejsenørd :)

    SvarSlet
  2. Åh det er jo herre fedt. Men ak, http://mapsinternational.co.uk/ virker ikke for mig :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Mega fedt!
      Det er jeg ked af, det virker helt fint her?

      Slet
  3. Hvor er det bare flot og værd at vente på. Får også mails fra vores Groupon hernede plus noget lignende der hedder Baligam. Synes heller ikke at der er noget for mig så tit men weekendophold er der tit gode tilbud på!

    SvarSlet
  4. Hvor er det fedt - er ret vild med farverne :-)

    SvarSlet
  5. Det er altså ret fedt... Måske er det noget for os.. Jeg ved INTET om geografi!

    SvarSlet
  6. Super fedt! Jeg har det helt klassiske ala det her: http://www.allstickers.dk/verdenskort-wallsticker-p-77.html - men er egentlig lidt træt af det, så tror da jeg skal på jagt efter et som dit!

    SvarSlet