søndag den 27. juli 2014

hverdagen starter igen

Altså det gør sig mest gældende for Dexter. Min hverdag ændrer sig ikke det vilde.
Hans 3 ugers ferie er slut i morgen, og så begynder han atter i vuggestue. Og mor her har det 400 gange værre med at skulle aflevere ham i morgen, end hun havde på hans allerførste dag... Pyh, det bliver bare så mærkeligt. Nu har jeg ligesom genoplevet det dér med at have ham hos mig 24/7, og hvor hårdt det end var de første 3 dage af hans ferie, har det bare været så pissehamrende skønt. Vi har virkelig nydt ferien til fulde, især fordi det gode vejr ligesom har fulgt os. Jo tak, vi har haft et par nedsmeltninger i varmen, men hvem har ikke det? Vi har næsten befundet os udenfor dagen lang, det har været perfekt. Og så har vi haft en masse hyggelige aftaler, så vi ikke bare skulle gå derhjemme dagen lang - det kan den lille herre nemlig godt blive utilfreds med!
Vi har været sammen med mødregruppen hele 3 gange, den ene af gangene i zoo. Så var vi jo en smut på Langeland. Vi har også besøgt hans herboende bedsteforældre, og været til familiefødselsdag. Så har vi besøgt en legekammerat, vi har været på picnic, gået ture, shoppet, leget i sandkassen og været i badebassin de sidste maaange dage.
Det har været mit livs bedste sommer, og umiddelbart også hans!

På legeplads med mødregruppen

Nyder en nektarin på mormor og morfars terrasse

Der bades i nyindkøbt pool hos mormor og morfar

...og også lidt i fuglebadet, når ingen kigger!

 Det er så hyggeligt at have en dreng, der pludselig beder om at komme ud af klapvognen og gå noget af vejen selv. Tiden går.


2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare dejligt med så skøn en ferie! Vores Lillebror B har jo ikke været i pasning endnu. Vi har endnu en uges ferie, og så går det løs med hverdagen for en dreng, som så er ti dage fra at fylde 16 måneder. Det bliver vildt mærkeligt - kan næsten ikke holde tanken ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var så dejligt!
      Uhj, det må være ekstra mærkeligt. Dexter har gået i vuggestue fra april, jeg skal jo "være til rådighed for arbejdsmarkedet", så intet at spare dér selv om man er ledig... Glæder mig til at høre om B's start!

      Slet