sagaen om tv-bordet

Alle der nogensinde har besøgt min ydmyge hybel vil vide, at indretning ikke er noget, jeg går op i. Jeg kan godt drømme om, at her er pænt, eller sågar hænge et billede op i ny og næ. Men de møbler, der pryder vores hjem, er primært de møbler, vi havde, da vi flyttede sammen. I alverdens forskellige farver og træsorter. En masse IKEA. Og så en sort "læder"sofa fra Jysk, hvor den ene hynde er totalt krakeleret.
Jeg vil ikke sige, at her er direkte grimt, men jeg kan garantere, at vores hjem ikke ender i en boligrapportage (med mindre det er sådan en, hvor der skal ydes indretnings-førstehjælp).
Det er simpelthen bare ikke noget, vi prioriterer højt nok til at bruge så mange penge på, som møbler og deslige nu engang koster.

Men vi har sgu lige købt et møbel! Jovist, det er godt nok stadig fra IKEA, men det er en kæmpe forbedring. Vi har fået nyt TV-bord.

Før havde vi et tv-bord fra... Ja, jeg kan ikke engang huske, hvor det var fra. Det var et lavt ét på hjul, årtier gammelt og med store fede pletter fra stearinlys. Ledninger levede deres eget liv derunder, og agerede en udmærket attraktion for såvel nullermænd som småt legetøj. Hylderne var åbne og tilgængelige for små pilfingre. Generelt var det bare det mest upraktiske møbel, man som småbørnsforælder kunne ønske sig.
Dette "IKEA PS" tv-bord derimod er alt, hvad man kan drømme om. Se lige, hvor nemt det er at gøre rent under! Støvsugeren kan rigtig holde fest. Der er ingen ledninger - de ligger nemlig inde i skabet, som har et praktisk hul forneden, hvor strømledningen kan stikke ud og snige sig ubemærket hen til nærmeste stikkontakt. Tv'et er utilgængeligt for små fedtfingre, og det samme er både PlayStation og anden elektronik, som ligger trygt bag de aflåste låger. Ikke et øje er tørt.

Det kan godt være, at det bare er et tv-bord. Men det er en udskiftning af et gammelt møbel til et, som vi rent faktisk synes er pænt at se på. Så nu føler jeg, at vores stue glimter som en lille juvel. Det føler Bodil også.