fredag den 17. august 2012

en aften i is-himlen

(Lige en indledende kommentar: Hvor er det DEJLIGT at blive modtaget med søde kommentarer, efter man har været sådan relativt inaktiv her på bloggen et stykke tid! Elsker at se, at der stadig er nogle søde læsere derude, at jeg ikke er blevet opgivet helt :)

Jep, is-himlen var det sted, jeg fik lov at befinde mig tirsdag aften.
Det foregik hjemme hos Camilla, som til at starte med lige skal roses for den utrolig lækre mad, hun havde fremstillet til os heldige blogtøser.
Siden jeg har fået min telefon, har jeg faktisk ikke rigtig gidet finde mit digitalkamera frem for at tage billeder (undtagen i går, hvor der skulle tages billede AF telefonen). Så billeder af maden er også telefonbilleder, heldigvis tager den billeder af pænt god kvalitet.

Camilla havde lavet noget fyldt kalkunbryst med alt muligt lækkert indeni, kogte kartofler, en skøn brun sauce, og sidst men ikke mindst, en himmelsk afart af en Waldorf-salat med en form for glaserede valnødder. Vi var helt oppe at køre! Hvis du har fået lyst til dette måltid (og hvem har ikke det?), er opskrifterne naturligvis at finde på hendes egen blog.



Og så til aftenens egentlige omdrejningspunkt - ISEN! Vi skulle lige testsmage alle fire varianter af FANDANKOS nyeste påfund, is fra Italien. Varianterne er blodappelsin-sorbet, appelsin-gulerod-citronsorbet, pistacie-is og lakrids-is. Isen kommer i små praktiske termokasser til 65 kroner stykket, som indeholder nok til i hvert fald to personer. Lige til at tage med på en picnic!



Blodappelsin-sorbet var den første, jeg smagte, og den er absolut lækker og frisk. Den har en sjov sorbet-konsistens med små fine luftbobler, og dens smag er skøn, sommerlig og slet ikke bitter. Den kunne vi li'!

Appelsin-gulerod-citronsorbet havde jeg været meget spændt på, men den skuffede lidt. Gulerod mærkede man ikke noget til, isen smagte primært af noget mild appelsin. Til gengæld havde den en silkeblød konsistens, som behagede munden.

Lakrids-isen var som en bombe i min mund! Jeg blev vitterligt overrasket over den voldsomme smag, men kun på den gode måde. Den smager af rigtig god lakrids, og jeg kan kun anbefale den til alle lakridselskere derude. Det bedste er, at man ikke behøver fråde så meget af isen på én gang, fordi smagsoplevelsen er så intens.

Pistacie-isen smagte af rigtig pistacie, og altså ikke på den syntetiske måde. Rigtig skøn smagsoplevelse. Den var drysset med hakket pistacienød, og konsistensen af isen var perfekt, ligesom lakridsisen.

Alt i alt en dejlig oplevelse, man kan godt smage, at det er kvalitets-is, man har fat i. Konsistensen er næsten det, jeg vil fremhæve mest af alt. Det skal selvfølgelig også gerne være kvalitet til den pris, men samtidig skal man huske på, at man altså også får den smarte termokasse (og to små plastikskeer) med i købet, som holder isen fin i 2-3 timer, så man rent faktisk kan tage den med på tur.


2 kommentarer:

  1. Ej, hvor er der bare meget lys på dine billeder - WD Bittens nye telefon :o) p.s. jeg er glad for at du kunne lide maden :o)

    SvarSlet