torsdag den 7. februar 2013

farmors outlet

Da jeg googlede noget ala "billigt babytøj", faldt jeg over den mest fantastiske lille webshop kaldet "Farmors Outlet". Lyder det ikke bare hyggeligt allerede?
Jeg startede naturligvis med at orientere mig lidt på siden, og jeg kunne godt se, at der var rimelig meget lækkert tøj til meget lave priser. Både mærker, jeg kendte til, og mærker, jeg aldrig havde hørt om før (sidstnævnte i klart flertal, men jeg er heller ikke helt inde i babytøjsverdenen endnu). Farmor får sine varer fra ophørsudsalg og restlagre, hvilket er grunden til, at priserne er så favorable.

Men helt overbevist om, at jeg måtte lave en bestilling, blev jeg, da jeg så, at Farmor gudhjælpemig havde en Star Wars-bodystocking! Ja, jeg er selv ret lunken omkring Star Wars, men min kæreste forguder det, og hvorfor ikke forene hans interesse deri og min interesse i babytøj? Og helt seriøst, den kostede under 30 kroner! Jeg startede med at lægge en lille størrelse i kurven, men for at være 100 % sikker på, at knægten kunne komme i Star Wars-klæder, bestilte jeg en større størrelse oveni. Forestil jer lige et ramaskrig, hvis han ikke kunne passe den lille af dem, han ville jo blive krøllet sammen og tvunget deri af sin far under alle omstændigheder...

Selvfølgelig røg der også et par andre nuttetheder med i kurven, heriblandt en body med lyserødt print... jeg sværger, det så hvidt ud på billedet!


Service hos Farmor var desuden helt i top, og forsendelsen vanvittig hurtig. Det koster desuden kun et lille gebyr på 35,- i ekspedition, og ingen porto oveni. Jeg kan kun anbefale at aflægge hende et besøg!

7 kommentarer:

  1. Jeg elsker farven på den bagerst til højre :D jeg vil huske dit tip til når det engang bliver min tur ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og farven er endnu lækrere i virkeligheden! Men det får du se, når min unge er klar til at tage den i brug. Eller inden.
      Må man krydse fingre for, at du snart får brug for mit tip? ;)

      Slet
  2. Nårh, hvor er det bare nogle søde ting :D

    SvarSlet
  3. Tak for tippet! Jeg forudser at det bliver dyrt ;)

    SvarSlet
  4. Jeg var inde og kigge, og synes bare ikke de havde noget ordentligt til gode priser? Måske er det fordi jeg kun kiggede på pigeting :)
    Den røde body kan en dreng da sagtens bære, med et par blå bukser eller noget til ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg ikke kunne sige, jeg har i hvert fald fundet en milliard ting, jeg godt kunne tænke mig :D Men har så også primært kigget drengetøj i helt små størrelser.
      Godt du siger det med bodyen - omend jeg nok ikke ville kombinere blå og rød, men må finde noget maskulint, der kan opveje det lyserøde skær!

      Slet