i ferien sover vi ikke længe

Se, jeg prøver rigtig at holde mig til ilden ved at blogge hyppigt! Er jeg ikke dygtig?

Her i huset er der ferie. Eller, min kæreste og jeg har ferie, Dexter har faktisk først fra næste uge. Og nej, det er ikke fordi vi er onde forældre, der ikke vil holde ferie med vores barn. Jeg vil bare ikke give ham mere end 3 ugers ferie, fordi jeg ikke vil risikere, at han "glemmer" vuggestuen, nu han har gået der i relativt kort tid.

Men vi har ferie, og vi sover selvfølgelig længe... HAHAHA, som om! Denne weekend har den lille tykke besluttet, at alt efter klokken 5 er for sent at stå op. Og det er virkelig nye (og uønskede) boller på suppen herhjemme, han har aldrig nogensinde vågnet så tidligt før.
I går morges, hvor kæresten havde morgenvagten, kaldte han første gang klokken 5. Det var dog kun mig, der hørte det, men de stod op 5.30. Jeg havde naturligvis håbet, at han så ville brillere ved at sove længe i dag, så jeg kunne sige "mwahaha", men nej... Klokken blev kun 4.30, før jeg hørte hans hyl. Han faldt lidt til ro igen, men omkring klokken 5 græd han, og jeg gik ind til ham.
Den lille stakkel var jo slet ikke færdig med at sove, men han var bare så ked af det. Jeg prøvede forgæves at få ham til ro i sengen, men han væltede rundt og skreg, som var han besat af dæmoner. Hans ble var på bristepunktet, så den blev skiftet, og jeg prøvede at hælde ham i seng igen - med flere dæmonscenarier til følge. Mine ører var ved at falde af, så jeg måtte opgive, og tog ham nedenunder, hvor han fik en portion havregryn. Han holdt mund, mens han spiste, men bagefter startede pyllerkavalkaden igen. Han ville kun lege kort, men han var jo så træt, så han blev ved med at pylre og smide sig på gulvet. Jeg prøvede sengen igen, det blev et kæmpe nej tak. Så tænkte jeg, at så måtte han ryge i vognen, for det var en garanteret succes. Bare ikke lige i dag! Han transformerede sig til en besat lille orm, og jeg måtte simpelthen opgive at få barnevognsselen på ham.

Så kapitulerede jeg og hidkaldte min kæreste, som kom og lagde ham deri med succes, og så var der ro.
Kun i 45 minutter, men jeg fik en bette blunder, og bassen var i betydeligt bedre humør bagefter. Og efter lidt hygge i stuen stod kæresten op, og jeg kunne gå op og få en time på øjet, og efterfølgende en dejlig kop kaffe...

vm, anbefalinger og beskidt mærketøj

Jeg er for nylig begyndt at læse med på en meget fantastisk blog kaldet daddyo.dk. Jeg opdagede dem egentlig først på Instagram, hvor der også bliver bragt nogle ret humoristiske indslag. Det er 2 relativt nybagte fædre, der driver bloggen, og både deres måde at tackle forældreskabet på, samt deres evner til at fortælle om det på en levende og humoristisk måde, gør den meget læsværdig.

På Instagram havde de så linket til en meeeget fin VM-body fra Hummel. Dexters far følger ivrigt med i VM, personligt siger det mig ikke så meget, men man bliver jo lidt tvangsindlagt, når man bor sammen med sådan en type. Han købte tidligt i forløbet en Barcelona-body til ungen, så jeg tænkte nok, at det ville give point i kærestebogen at investere i denne body. Jeg synes også selv, at den er vildt fin, og jeg har en forkærlighed for Hummel. Og så fandt jeg den på tilbud hos Paradisvej.dk, det kan altid betale sig at google, siger den nærige nordjyde.

Dexter - som ikke rigtig var med på at få taget billeder - var også meget glad for den badebold, de sendte med som en lille bonus. Hurra for søde webshops!

Uerfaren som jeg er udi mærketøj og brugen heraf, vælger jeg at give ham bodyen på i vuggestuen den efterfølgende dag. Tilfældigvis den dag, hvor vuggestuen, uden at have informeret forældrene, tilsyneladende havde planlagt aktiviteten "rul dig i kul så længe du kan". Har forsøgt at blive bff's med to forskellige slags Vanish, men der er stadig pletter på lortet. Det stikker sgu lidt mere, end når der er pletter på en Bilka-body til en 20'er...
Jeg har nu lært, at lyst mærketøj kun er til udstillingsbrug og fremvisning på Instagram. Klog af skade.

det har overrasket mig

...hvor frygtelig meget det RODER og SVINER at få et barn! Ikke så meget i starten, hvor han var ret inaktiv og max tilsølede sig selv og os. Men nu, I guder. Med dette indlæg overtræder jeg nok enhver lovgivning indenfor moderskab på de sociale medier, men f*ck det. Jeg skal ud med mine aggressioner. Jeg kan lige så godt sige først som sidst, at der ikke bliver meget Royal Copenhagen og blankpoleret indretning over dette indlæg.

Jeg har tænkt over det dagligt, men i dag gik det i særdeleshed op for mig, midt i ulvetimen: Ligegyldigt hvor jeg træder, når jeg går rundt i lejligheden, er der TING. TING TING TING, over alt! Og hvor der ikke er ting, der er krummer, rosiner, sand, you name it.
Og nu kunne det lyde, som om jeg bare var klam og aldrig gør rent. Hovedrengøring er måske en sjældenhed, det skal jeg indrømme, men jeg støvsuger hver dag, og det inkluderer naturligt en oprydning på gulvet. Typisk afleverer jeg Dexter i vuggestuen, støvsuger og nyder tilværelsen i et ryddeligt hjem. Men en time efter, at han er blevet hentet, ligner der jo et bombekrater igen. Så har han lige fået en bolle at sidde med ved bordet, og bum, er der bolle over alt. Så finder han sin kasse med legetøj og giver sig til at hive det ud på gulvet og slæbe det med rundt (hvilket er helt fair, forstås). Så går vi i køkkenet, og han tømmer på systematisk vis både skabe og skuffer - og nej, børnesikring er ikke en mulighed, du skulle se ham, når jeg sætter en fod i vejen, så skabet ikke kan åbnes! Så går vi en tur ud i haven, hvor han leger i sandkassen, og pludselig ligger indholdet af sandkassen på vores stuegulv.
Og så går man ellers der om aftenen og prøver at bane sig vej gennem alle forhindringerne... og bliver lidt hysterisk.

Så til dig, der sidder med en ganske lille ammebaby, hvis eneste måde at svine på er at sende stråler af gylp ud over dig og sofaen, eller igen i dag at tisse igennem både dyne og madras i liften, her er, hvad du kan forvente i fremtiden:

Sand - på dit sofabord.

Aftensmad i hele lejligheden. Det er jo lige så sjovt at smide på gulvet, som det er at spise.

Tomme eller ekstremt rodede hylder i nederste del af alle dine reoler.

Frygteligt ustrukturerede køkkenskabe.

en ny form for morgen

Som nævnt går jeg på kursus for tiden, som en del af den aktivering, jeg som ledig skal tvinges udi. Det er også derfor, jeg har tid til at sidde og forfatte blogindlæg for en gangs skyld. Bahaha. Nej, det er et godt kursus, handler om Excel, og jeg er virkelig blevet klog allerede efter en uge.
Men en ting jeg har bidt mærke i er, hvor meget min morgenrutine nu er anderledes. Nu skal jeg jo både tænke på mig selv og Dexter, når vi skal ud af døren om morgenen.

Tidligere: 

• Alarmen lyder
• Alarmen lyder
• "Åååh, jeg giiiider ikke stå op". Putter sig lidt ekstra i dynen
• Står op og nusser rundt for at finde den rigtige beklædning
• Spiser morgenmad, eventuelt akkompagneret af Go' Morgen Danmark eller Facebook
• Lægger make-up i fred og ro
• Går ned til bussen i god tid

Nu:

• Springer ud af sengen i det sekund, alarmen lyder
• Er barnet vågnet ved alarmen? Nej, ikke endnu
• Kaster sig i det tøj, man har lagt frem dagen før, for ellers ville man panikke
• Åh nej, barnet siger lyde. Er det vågent? Ikke helt
• Ud på badeværelset, hurtigt på med noget mascara og en børste gennem håret
• Tiltagende lyde fra børneværelset - nej, jeg kan godt lige nå at spise morgenmad
• Kaster havregryn i hovedet samtidig med pakning af taske
• Barnet kalder, op til ham
• Skiftning af ble og tøj
• Barnet flygter ind til sit legetøj og vil lege
• Åh nej, vi skulle gerne ud af døren nu
• Ned og give barnet sko og jakke på, og sørge for, at han ikke flygter, mens man selv tager overtøj på
• Kom, skat, så skal vi op på cyklen. Jo, du skal spændes fast. Og have din cykelhjelm på
• Op på cyklen, ned ad vejen...
• Pis, jeg glemte at smøre ham med solcreme. Tilbage, hente solcreme, af med cykelhjelm, tvære barn ind, på med cykelhjelm, af sted igen...
• Ankomst til vuggestue
• Hej pædagog, ja hej andre børn, ja ae ae
• Afklæde barn, smide ting i garderobe
• Så lille skat, nu går mor, hejhej, her er noget legetøj
• Forsvinde som en ninja ud af døren, inden ungen registrerer det og bliver ked, for det er der simpelthen ikke tid til
• Ned til bussen

Nogle gange udvides rutinen med, at barnet også skal have morgenmad. Dette forekommer, hvis han er vågen, mens man selv spiser morgenmad, for hvis du spiser uden ham, bliver han sindssyg. Normalt spiser han i vuggestuen.

et år er gået #2

Og vi afslutter med et par hovedoverskrifter mere fra min barselstid!

"Mor og baby i bevægelse" og rytmik:
Der skal ske noget hele tiden, ellers kommer man til at kede sig. Derfor var vi nogle stykker i mødregruppen, der også meldte sig til først noget gymnastik/øvelseshalløj for både mor og barn, og sidenhen til rytmik. Førstnævnte var fint tidsfordriv, der var noget dans og noget rullen rundt med babyerne, og så lidt afspænding og bækkenbundstræning for mødrene. Sidstnævnte selvfølgelig kun, hvis man havde en baby, der gad ligge stille og glo rundt imens. Ellers var det mest amning eller gåture med baby på armen.
Til rytmik, som først for nylig er stoppet, var det helt andre udfordringer. Vores børn lå nok liiige i den høje ende af skalaen rent aldersmæssigt, de var ikke små, sure og sultne længere. Til gengæld var de begyndt at få en del krudt i røven... Så det med at sidde stille og lege sanglege var ikke altid på deres dagsorden. Så kunne man selvfølgelig bare sidde og kigge på, mens de andre pakkede deres rolige, immobile babyer ind i tørklæder eller gemte rasleæg i deres bukseben, mens ens egen snart-1-årige kravlede hastigt rundt og hev ting ned fra hylderne og nakkede legetøj fra de andre.

Tøjvask:
Ja, du griner nok, men aldrig har jeg været så gode venner med vores vaskemaskine, så den fortjener et punkt for sig selv!
Jeg husker en tid, primært inden Dexter kiggede ud, hvor det var en fryd at stå med det nuttede babytøj i hænderne og nænsomt hænge det på tørrestativet med et drømmende blik i øjnene.
Det skulle ændre sig. Aldrig har jeg vasket så mange 60-graders, stofbleerne hobede sig jo op i starten! Og dynebetræk, der blev tisset på. Jeg havde ikke engang en gylpebaby, og stadig var der vasketøj over det hele. Og der er så meget af det, der skal hænges op, når det er så småt, det tager en krig! For ikke det skal være løgn, har vores vaskemaskine for noget tid siden sunget sit sidste vers, og vi har først nu fået råd til en ny. Heldigvis bor vi 100 meter fra vaskeriet, så det er nu blevet mit faste tilholdssted. Nok er der ikke længere så mange stofbleer i brug, men jeg kan afsløre, at tøjet bliver langt hurtigere beskidt nu.

Nu er min barsel jo slut, og hverdagen er begyndt. Bortset fra, at min hverdag ikke er så meget anderledes nu, kun i og med, at ungen skal afleveres i vuggestue om morgenen. Lige nu går jeg på kursus, så der er lidt mere hverdag over hverdagen for tiden. Men mere om det senere (håber jeg)!

et år er gået #1

Jeg har haft mit barn i et år! Det vil sige, at der er gået et år (plus det løse) med barsel, bleskift, babymad... jeg kan ikke finde på flere ord med b, der beskriver det, men I ved nok, hvor jeg vil hen.
Så nu vil jeg lige bruge et par blogindlæg til at opsummere min barsel og det første år med min dejlige søn.

Mødregruppe:

Fra Dexter var yderst lille, blev vi af sundhedsplejersken placeret i en mødregruppe med andre nybagte mødre fra lokalområdet. Jeg var dødnervøs og skeptisk ved tanken. Jeg kunne slet ikke overskue, at mine evner som mor skulle "testes" på den måde. Jeg havde jo slet ikke prøvet det før, og tænk nu, hvis de andre bare havde totalt styr på det? Og at skulle af sted med bittelille baby uden faderen, hjem til en anden, hvor jeg pludselig skulle amme i en anden sofa, skifte ble på et andet badeværelse, få ham til at sove, tænk nu hvis han skreg...
Det viste sig så, at denne mødregruppe var helt igennem fantastisk, og uden nogen form for intern konkurrence - med undtagelse af lidt kap-kravling med lokkemidler og tilråb. En bunke skønne førstegangsmødre, der bor lige i nærheden, og så var vi endda så heldige lidt inde i forløbet at få selskab af en andengangsmor, der kunne lære os alle de gode tricks. Jeg ville ikke have undværet min mødregruppe, og håber vi bliver ved med at mødes for evigt!

Babysvømning:

Der gik ikke mange måneder, så begyndte de fleste af os fra mødregruppen til babysvømning. Endnu en ting, der skulle udfordre nerverne og selvværdet hos en nybagt mor. For os, der ikke havde bil, betød babysvømning først og fremmest en bustur på 1 time inklusive et skift. Med barnevogn, med en baby man endnu ikke helt kunne hverken tyde eller regne med. Og ikke nok med det, så var der også omklædningssituationen. Af og på med tøj og ble, badning i fremmede omgivelser, uden termometer til at måle vandets temperatur. For mit vedkommende en baby, der flippede ud, når jeg forsøgte at bruge bruseren. Ja, der var udfordringer nok! Men selve svømningen var rigtig hyggelig og sjov for både baby og mor, og man følte sig lidt sejere, hver gang man havde overlevet alle forhindringerne.

Babysalmesang:

Jeg havde faktisk længe vidst, at jeg nok ville gå til salmesang, når jeg engang fik mig en baby. Jeg har bare hørt så meget godt om det. Jeg besøger normalt ikke den kirkelige verden frivilligt, men her handlede det ikke så meget om Gud og deslige, mere om hygge og samvær med andre mødre og børn. Og gratis kaffe og frannere. Jeg mindes det som en ekstremt hyggelig tid, de mørke efterårs-formiddage med gåture hen til kirken, salmesang uden baby, fordi han stadig sov, salmesang med baby, koldt kirkegulv, leg med tørklæder og sæbebobler og træning af sangstemmen. Og fik jeg nævnt gratis kaffe og frannere?

Fortsættes...