onsdag den 4. juni 2014

et år er gået #1

Jeg har haft mit barn i et år! Det vil sige, at der er gået et år (plus det løse) med barsel, bleskift, babymad... jeg kan ikke finde på flere ord med b, der beskriver det, men I ved nok, hvor jeg vil hen.
Så nu vil jeg lige bruge et par blogindlæg til at opsummere min barsel og det første år med min dejlige søn.

Mødregruppe:

Fra Dexter var yderst lille, blev vi af sundhedsplejersken placeret i en mødregruppe med andre nybagte mødre fra lokalområdet. Jeg var dødnervøs og skeptisk ved tanken. Jeg kunne slet ikke overskue, at mine evner som mor skulle "testes" på den måde. Jeg havde jo slet ikke prøvet det før, og tænk nu, hvis de andre bare havde totalt styr på det? Og at skulle af sted med bittelille baby uden faderen, hjem til en anden, hvor jeg pludselig skulle amme i en anden sofa, skifte ble på et andet badeværelse, få ham til at sove, tænk nu hvis han skreg...
Det viste sig så, at denne mødregruppe var helt igennem fantastisk, og uden nogen form for intern konkurrence - med undtagelse af lidt kap-kravling med lokkemidler og tilråb. En bunke skønne førstegangsmødre, der bor lige i nærheden, og så var vi endda så heldige lidt inde i forløbet at få selskab af en andengangsmor, der kunne lære os alle de gode tricks. Jeg ville ikke have undværet min mødregruppe, og håber vi bliver ved med at mødes for evigt!

Babysvømning:

Der gik ikke mange måneder, så begyndte de fleste af os fra mødregruppen til babysvømning. Endnu en ting, der skulle udfordre nerverne og selvværdet hos en nybagt mor. For os, der ikke havde bil, betød babysvømning først og fremmest en bustur på 1 time inklusive et skift. Med barnevogn, med en baby man endnu ikke helt kunne hverken tyde eller regne med. Og ikke nok med det, så var der også omklædningssituationen. Af og på med tøj og ble, badning i fremmede omgivelser, uden termometer til at måle vandets temperatur. For mit vedkommende en baby, der flippede ud, når jeg forsøgte at bruge bruseren. Ja, der var udfordringer nok! Men selve svømningen var rigtig hyggelig og sjov for både baby og mor, og man følte sig lidt sejere, hver gang man havde overlevet alle forhindringerne.

Babysalmesang:

Jeg havde faktisk længe vidst, at jeg nok ville gå til salmesang, når jeg engang fik mig en baby. Jeg har bare hørt så meget godt om det. Jeg besøger normalt ikke den kirkelige verden frivilligt, men her handlede det ikke så meget om Gud og deslige, mere om hygge og samvær med andre mødre og børn. Og gratis kaffe og frannere. Jeg mindes det som en ekstremt hyggelig tid, de mørke efterårs-formiddage med gåture hen til kirken, salmesang uden baby, fordi han stadig sov, salmesang med baby, koldt kirkegulv, leg med tørklæder og sæbebobler og træning af sangstemmen. Og fik jeg nævnt gratis kaffe og frannere?

Fortsættes...

2 kommentarer:

  1. Ja tiden går hurtigt, synes også lige du har fået ham.

    SvarSlet
  2. Hyggeligt indlæg, gratis kaffe og skønsang er ikke værst!

    - Anne

    SvarSlet