mandag den 16. juni 2014

et år er gået #2

Og vi afslutter med et par hovedoverskrifter mere fra min barselstid!

"Mor og baby i bevægelse" og rytmik:
Der skal ske noget hele tiden, ellers kommer man til at kede sig. Derfor var vi nogle stykker i mødregruppen, der også meldte sig til først noget gymnastik/øvelseshalløj for både mor og barn, og sidenhen til rytmik. Førstnævnte var fint tidsfordriv, der var noget dans og noget rullen rundt med babyerne, og så lidt afspænding og bækkenbundstræning for mødrene. Sidstnævnte selvfølgelig kun, hvis man havde en baby, der gad ligge stille og glo rundt imens. Ellers var det mest amning eller gåture med baby på armen.
Til rytmik, som først for nylig er stoppet, var det helt andre udfordringer. Vores børn lå nok liiige i den høje ende af skalaen rent aldersmæssigt, de var ikke små, sure og sultne længere. Til gengæld var de begyndt at få en del krudt i røven... Så det med at sidde stille og lege sanglege var ikke altid på deres dagsorden. Så kunne man selvfølgelig bare sidde og kigge på, mens de andre pakkede deres rolige, immobile babyer ind i tørklæder eller gemte rasleæg i deres bukseben, mens ens egen snart-1-årige kravlede hastigt rundt og hev ting ned fra hylderne og nakkede legetøj fra de andre.

Tøjvask:
Ja, du griner nok, men aldrig har jeg været så gode venner med vores vaskemaskine, så den fortjener et punkt for sig selv!
Jeg husker en tid, primært inden Dexter kiggede ud, hvor det var en fryd at stå med det nuttede babytøj i hænderne og nænsomt hænge det på tørrestativet med et drømmende blik i øjnene.
Det skulle ændre sig. Aldrig har jeg vasket så mange 60-graders, stofbleerne hobede sig jo op i starten! Og dynebetræk, der blev tisset på. Jeg havde ikke engang en gylpebaby, og stadig var der vasketøj over det hele. Og der er så meget af det, der skal hænges op, når det er så småt, det tager en krig! For ikke det skal være løgn, har vores vaskemaskine for noget tid siden sunget sit sidste vers, og vi har først nu fået råd til en ny. Heldigvis bor vi 100 meter fra vaskeriet, så det er nu blevet mit faste tilholdssted. Nok er der ikke længere så mange stofbleer i brug, men jeg kan afsløre, at tøjet bliver langt hurtigere beskidt nu.

Nu er min barsel jo slut, og hverdagen er begyndt. Bortset fra, at min hverdag ikke er så meget anderledes nu, kun i og med, at ungen skal afleveres i vuggestue om morgenen. Lige nu går jeg på kursus, så der er lidt mere hverdag over hverdagen for tiden. Men mere om det senere (håber jeg)!

2 kommentarer:

  1. Åhh ja, den med vasketøjet kan jeg kun aaaalt for godt nikke genkendende til og det bliver sgutte bedre med 2 unger! Arghhh siger jeg bare ;)
    Håber virkelig snart at du kommer ud af ledighedens grumme klør - jeg selv har 3 uger tilbage på barsel og så er det tilbage til de lediges rækker endnu en gang medmindre jeg er heldlig :)

    SvarSlet
  2. Jeg er så stolt og glad for at være her for at dele dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd, vidunderligt og ekstraordinært, jeg kan bare ikke tro, nu er min tidligere mand her hos mig og tigger om alle hans forkerte handlinger og fortæller mig, hvor tom han følte sig hele tiden han var væk, han forlod mig og forårsagede mig så smerte efter en skilsmisse, der fandt sted for 5 måneder siden. Og hele dette mirakel skete umiddelbart efter at jeg kontaktede Dr. Egwali for at få hjælp, jeg er den lykkeligste kvinde i hele verden i dag, jeg vil sige 'at have ham igen ved min side. Det er et mirakel for mig og min familie og evig glæde og lyst. Jeg er så glad nu, og jeg ved ikke, hvor meget jeg skal udtrykke min taknemmelighed og taknemmelighed over for Dr. Egwali. Jeg vil kraftigt anbefale ham, hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp, da det er garanteret.
    Send ham en e-mail i dag /dregwalispellhome@gmail.com eller via
    WhatsApp: +2348122948392

    SvarSlet