fredag den 27. juni 2014

det har overrasket mig

...hvor frygtelig meget det RODER og SVINER at få et barn! Ikke så meget i starten, hvor han var ret inaktiv og max tilsølede sig selv og os. Men nu, I guder. Med dette indlæg overtræder jeg nok enhver lovgivning indenfor moderskab på de sociale medier, men f*ck det. Jeg skal ud med mine aggressioner. Jeg kan lige så godt sige først som sidst, at der ikke bliver meget Royal Copenhagen og blankpoleret indretning over dette indlæg.

Jeg har tænkt over det dagligt, men i dag gik det i særdeleshed op for mig, midt i ulvetimen: Ligegyldigt hvor jeg træder, når jeg går rundt i lejligheden, er der TING. TING TING TING, over alt! Og hvor der ikke er ting, der er krummer, rosiner, sand, you name it.
Og nu kunne det lyde, som om jeg bare var klam og aldrig gør rent. Hovedrengøring er måske en sjældenhed, det skal jeg indrømme, men jeg støvsuger hver dag, og det inkluderer naturligt en oprydning på gulvet. Typisk afleverer jeg Dexter i vuggestuen, støvsuger og nyder tilværelsen i et ryddeligt hjem. Men en time efter, at han er blevet hentet, ligner der jo et bombekrater igen. Så har han lige fået en bolle at sidde med ved bordet, og bum, er der bolle over alt. Så finder han sin kasse med legetøj og giver sig til at hive det ud på gulvet og slæbe det med rundt (hvilket er helt fair, forstås). Så går vi i køkkenet, og han tømmer på systematisk vis både skabe og skuffer - og nej, børnesikring er ikke en mulighed, du skulle se ham, når jeg sætter en fod i vejen, så skabet ikke kan åbnes! Så går vi en tur ud i haven, hvor han leger i sandkassen, og pludselig ligger indholdet af sandkassen på vores stuegulv.
Og så går man ellers der om aftenen og prøver at bane sig vej gennem alle forhindringerne... og bliver lidt hysterisk.

Så til dig, der sidder med en ganske lille ammebaby, hvis eneste måde at svine på er at sende stråler af gylp ud over dig og sofaen, eller igen i dag at tisse igennem både dyne og madras i liften, her er, hvad du kan forvente i fremtiden:

Sand - på dit sofabord.


Aftensmad i hele lejligheden. Det er jo lige så sjovt at smide på gulvet, som det er at spise.

Tomme eller ekstremt rodede hylder i nederste del af alle dine reoler.

Frygteligt ustrukturerede køkkenskabe.

10 kommentarer:

  1. Svar
    1. Det hele er ikke muntert, når man får et barn ;) Men aah, det var godt at komme ud med det!

      Slet
  2. Aiii hvor jeg kender det! Og nu må du ikke slå mig men det bliver ikke bedre med alderen og når man så er så dristig at få sig en til der i en alder af 10 måneder insisterer på at spise så er der dobbelt op på klamhed ;-) Ej den 3-årige spiser nu pænt når han sidder ved bordet men slippes han løs med havrefras i lejligheden kan vi være sikre på at det knaser under fødderne resten af dagen! Jeg troede heller ikke det ville være sådan...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg stikker dig lige en mental lussing ;) Ej, jeg havde faktisk først troet, at det kom senere. Ved ikke hvorfor. Vi er også (nogenlunde) stoppet med at fodre ham andre steder end ved bordet, for det ender jo over det hele.

      Slet
  3. Det ligner da egentlig meget godt vores hjem :) håber på det blir bedre med alderen, men venter stadig.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har nok lange udsigter... tror også de roder og sviner som teenagere, nok bare på en anden måde.

      Slet
  4. Da jeg havde børn i "hive-ud-alle-vegne-alderen", tømte vi de nederste hylder i reolen og lagde barnets ting og bøger ind i stedet for; desuden kom køkkenting i skuffer og skabe efter leg - og jeg vaskede alt af, inden tingene skulle bruges af mig. Det lettede på situationen - min altså!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Problemet er bare, at vi ikke har andre steder at opbevare alle vores ting, og Dexter har ikke ting nok til at fylde alle de nederste hylder ;)
      Ja, det er det værste, alle køkkentingene skal jo for pokker vaskes, når han har haft sine små, snaskede fingre i dem.

      Slet
  5. Jeg er så stolt og glad for at være her for at dele dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd, vidunderligt og ekstraordinært, jeg kan bare ikke tro, nu er min tidligere mand her hos mig og tigger om alle hans forkerte handlinger og fortæller mig, hvor tom han følte sig hele tiden han var væk, han forlod mig og forårsagede mig så smerte efter en skilsmisse, der fandt sted for 5 måneder siden. Og hele dette mirakel skete umiddelbart efter at jeg kontaktede Dr. Egwali for at få hjælp, jeg er den lykkeligste kvinde i hele verden i dag, jeg vil sige 'at have ham igen ved min side. Det er et mirakel for mig og min familie og evig glæde og lyst. Jeg er så glad nu, og jeg ved ikke, hvor meget jeg skal udtrykke min taknemmelighed og taknemmelighed over for Dr. Egwali. Jeg vil kraftigt anbefale ham, hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp, da det er garanteret.
    Send ham en e-mail i dag /dregwalispellhome@gmail.com eller via
    WhatsApp: +2348122948392

    SvarSlet