søndag den 8. januar 2012

"falsk sushi" fra fandanko

Og her skal falsk bestemt ikke forstås negativ, for skal jeg være ærlig, var det en ret lækker smagsoplevelse. Siden vi 5 blogtøser samarbejdede med Fandanko til Lyserød Lørdag har det været aftalen, at vi fik lov at teste deres nye "sushi"-koncept, som de lancerer her i januar. Konceptet hedder ind til videre "Fan Sussi", men det er langt fra sikkert, at det bliver det endelige navn.
Fandanko skriver selv om konceptet:
"”FAN SUSSI” er en videreudvikling af den traditionelle sushi. Alle råvarerne er tilberedte i mere eller mindre grad. Dvs. man finder hverken rå fisk eller tang i vores bakker. Derimod har vi lavet 10 delikate smagsbomber, som hver især er unikke.
Vi har tilladt os kun at bruge de bedste råvarer, som bl.a. oksemørbrad, Foie Gras terrine, grillede kammuslinger, braiseret kalveskank, frisk trøffelolie m.m.
"

Således så den portion ud, som vi hver især fik lov at prøvesmage i går:


Det var tydeligt, at det var tilberedt af friske og velsmagende råvarer, og alt i alt var det en lækker oplevelse, som vi var meget glade for at få foræret. For mit vedkommende vakte foie gras og musling ringe begejstring, men det er jo smag og behag, og det var bestemt ikke fordi der var noget galt med produktet. Vi fik udleveret et spørgeskema omkring oplevelsen, og en af de negative elementer, der blev nævnt, var at risene i nogle af rullerne kunne virke en smule tørre. I andre ruller var deres konsistens fint opvejet af indholdets cremethed - eksempelvis var der en virkelig lækker rulle med laksecreme! Jeg kan kun anbefale at afprøve konceptet, når det bliver lanceret snarest.

Som om denne oplevelse ikke var nok (og jeg kan afsløre, at portionen mættede som et godt hovedmåltid) havde Line, som var vores værtinde, kreeret en Cookies & Cream Cheesecake med Oreos. Jeg fristes til at sige, at det er en af de lækreste desserter, jeg i mit liv har fået! Den var så lækker, at jeg i nat rent faktisk drømte, at jeg bad om en ekstra portion. Den kvinde kan virkelig noget i et køkken.



14 kommentarer:

  1. Møg! Jeg var ked af, at jeg ikke kunne blive til kagen, men nu er jeg jo endnu mere ked af det! :o( nå, men det giver mig jo anledning til selv at kave den på et tidspunkt :o)

    SvarSlet
  2. Mums hvor lyder det ellers lækkert :D

    SvarSlet
  3. Camilla, jeg siger dig, den var formidabel! Var ærgerligt at du måtte gå.

    Bianca, det var det virkelig også :)

    SvarSlet
  4. Nu hvor jeg har læst om jeres lille eventyr på to andre blogs også, må jeg sige, at jeg er glad for et helfigurbillede af kagen. Så kan man ligesom ordentligt se hvor flot den er!

    SvarSlet
  5. Åh Stine, det varmer mit hjerte, at du siger sådan :) Nu er jeg trods alt den eneste af os 5, der ikke er udstyret med et kæmpe spejlreflekskamera, så jeg tenderer til at tænke "Bah, nu er der jo ingen der kan bruge MINE billeder til noget!". Men det er der :D

    SvarSlet
  6. "det var bestemt ikke fordi der var noget galt med produktet."

    Jeg vil nu mene, at der pr. definition er noget galt med foie gras pga. den måde, det produceres på. Det troede jeg efterhånden, at alle vidste? Magen til uetisk fødevareproduktion skal man lede længe efter.

    Men kagen ser god ud!

    SvarSlet
  7. Okay Lina, det var forkert formuleret - der er naturligvis alt galt med produktionen af foie gras. Jeg mente blot, at jeg ikke kan lide konsistensen eller smagen, men at andre nok ville, hvis de nu i forvejen brød sig om det...

    SvarSlet
  8. Okay, det er jeg glad for at høre :) Det er selvfølgelig op til dig, hvad du skriver på din blog, men jeg er altid på mærkerne, når nogen skriver noget, der bare den mindste smule kan lyde som om, at de anbefaler foie gras.

    SvarSlet
  9. Jeg ved at det er et ømt punkt for dig Lina :) Jeg vil ikke anbefale det (hverken pga. smag, konsistens eller produktionsmåde), men syntes heller ikke indlægget var stedet for en større etisk diskussion. Den diskussion må derimod hjertens gerne fremkomme i kommentarfeltet.

    SvarSlet
  10. hov altså, jeg har også taget billede af hele kagen :(

    SvarSlet
  11. Line: Du har nok ikke været god nok til at linke til dit indlæg på facebook, siden jeg ikke har læst det ;) (Eller også har jeg ikke set det...)

    SvarSlet
  12. stine: hehe det kan der måske være noget om ;)

    SvarSlet
  13. Hejsa.. :o)

    Jeg er ny på din blog, men er vild med den... Godt gået..
    Er der mon den mindste mulighed for at få opskriften på den fantastiske kage?

    Med venlig hilsen
    Jeanette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, er glad for at du kan lide bloggen :)
      Opskriften på verdens lækreste cheesecake kan du finde lige her hos Line: http://www.linebinevaskemaskine.blogspot.com/2012/01/cookiesn-cream-cheesecake-test-af.html

      Slet