strawberry cheesecake ice cream

I går havde vi besøg af min dejlige søster og hendes kæreste. Jeg har længe lovet min søster is, og i går blev det en realitet, da jeg lavede den strawberry cheesecake ice cream, som Line lavede til mig. Da mascarpone ikke er at opdrive i min nærhed, brugte jeg en flødeost naturel, og det smagte mindst lige så godt. Faktisk kunne jeg ikke smage forskel.
Isen er voldsomt lækker, og vakte heldigvis også stor begejstring hos gæsterne og min kæreste. Den er så cremet og fin, med en autentisk smag af jordbær, og de små tern af jordbær udgør et godt, let syrligt modspil til den søde is. Uhm.

Strawberry Cheesecake Ice Cream
1 liter

450 g jordbær, rensede og pillede
1 1/2 dl piskefløde
1 dl mælk
1 ds. kondenseret mælk 397 g
125 g. mascarpone eller flødeost naturel
Kornene fra 1 vanillestang
Et lille nip fint salt
55 g. Digestive-kiks, knust groft

Blend 350 g af jordbærene til pure sammen med den kondenserede mælk
Blend herefter mælk, fløde, mascarpone, vanillekorn og salt med.
Skær de resterende 100 g. jordbær i små tern.
Frys massen på ismaskinen til den er næsten færdig og vend jordbærternene i.
Frys isen videre i ca. 5 min.
Læg isen i to lag med de knuste kiks og rør isen let og hurtigt igennem med en lille ske.
Frys isen færdig i fryseren.

grønne gaarden "oase"

Nu vi er ved drikkevarer, så fik jeg forleden også prøvet en ny slags. Grønne Gaarden har lavet en drikkeklar saft, som de selv markedsfører som et alternativ til juice.
Det startede egentlig med, at en på min arbejdsplads havde købt varianten med hyldeblomst, som hun talte ret pænt om. I Fakta jeg gik, og der købte jeg varianten med hindbær og drue, for ligesom at prøve noget andet. Jeg synes i øvrigt, at kartonens design er mildt og tiltalende.

Jeg ved ikke helt hvad de mener med "alternativ til juice", men jeg ville eksempelvis ikke sætte denne på morgenbordet. Den er mere ala saftevand. Denne variant smager dejligt, og oveni er den jo økologisk, men jeg synes ikke den adskiller sig vanvittig meget fra en rød blandet saft. Så skulle jeg vælge, ville jeg nok tage en af de mere "spændende" varianter, de har at byde på.
Saften er som nævnt drikkeklar, men vil man spare lidt, kan man sagtens spæde op med lidt vand, da smagen er til den stærke side (ifølge mig og min kollega, det kommer selvfølgelig an på, hvad man er til).

rynkeby selection

Jeg synes i visse situationer, at det er nødvendigt med et glas juice. Eksempelvis hvis man skal hygge sig med friskbagte boller en weekendmorgen, så kan jeg rigtig godt lide både at have kaffe og juice tilgængelig.

Rynkeby har for noget tid siden lanceret en juicekollektion, som indeholder juice, der ikke er fra koncentrat. I madbloggerkliken har vi undret os lidt over, at der ikke var angivet, hvor meget "ikke-koncentrat-juice", der egentlig var i. For at det ikke skal være løgn, fangede vi på Food Expo en meget snakkesalig mand fra Rynkeby, som kunne forklare os årsagen til dette. Desværre kom han med så megen information, at min hjerne ikke nåede at lagre det, men der ER i hvert fald en forklaring.
Jeg fik tilsendt en appelsinjuice med gulerod, en appelsinjuice, en tropisk juice og en æblemost, og det er faktisk noget tid siden, at jeg fik testet disse. Jeg er ikke nogen juicekender, så jeg kan ikke uddybe hvorvidt de "almindelige" appelsin og æble adskiller sig fra andre mærker, men godt smagte de. Især var jeg dog vild med appelsinjuicen med gulerod, som havde en mild og blød smag (det havde den altså!).

Rynkeby-favoritten (som dog ikke er fra samme kollektion) skulle jeg imidlertid finde hos min lokale Fakta, og det var appelsinjuicen med et twist af passionsfrugt. Hold nu op, det er en lækker juice. Det spiller nok ind, at jeg er vild med passionsfrugt. Denne juice (sammen med en appelsinjuice med mango, vist nok) sælges pt til den nette sum af 12 kroner i Fakta, så hvis du mangler lidt godt til morgenbordet, så kom af sted.
Den blev indtaget til min morgenmad, som yderligere bestod af friskbagte, koldhævede boller og frugt - og en god portion jobsøgning ved siden af...

fars dag - chokoladekage m/kaffeglasur

I dag er det som bekendt fars dag, og når man har en far, der grundet en blodprop ikke kan helt så meget som så mange andre fædre, må man tænke lidt ekstra over en gave i anledningen. For selvfølgelig skal han have noget, det er i hvert fald min søsters og min holdning. Vi besluttede derfor, at han skulle have sig en kage - så kunne jeg også få stillet min bagelyst ;) Derudover fik han en stor salmiak-slikkepind, som vi fandt på Hjallerup Marked.

Jeg har ofte fået smæk for, at jeg faktisk ikke har en "almindelig" chokoladekageopskrift på min blog, men det er simpelthen fordi jeg ikke har gjort så meget i traditionelle chokoladekager. Jeg kan godt lide dem brownie-agtige. Men i dag fandt jeg en hos Femina, som er mere svampet i det, og så har den endda en lækker kaffeglasur (som man selvfølgelig kan undlade). Den er bestemt ikke tør, og smager også af rigtig chokolade, fordi der rent faktisk kommer chokolade deri. Den får alle mine anbefalinger!

Chokoladekage med kaffeglasur
10-12 personer - en springform på 24 cm.

200 g smeltet smør
300 g sukker
4 hele æg
300 g hvedemel
6 spsk. god kakao
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
100 g hakket mørk chokolade
2½ dl kogende vand

Glasur
250 g flormelis
6 spsk. kakao
3-4 spsk. stærk, varm kaffe

Rør smør og sukker godt sammen. Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål. Kom æggeblommerne i smør-sukker-blandingen, ét ad gangen, mens du pisker. Sigt hvedemel, kakao, vaniljesukker og bagepulver i dejen, og rør forsigtigt rundt. Vend den hakkede chokolade i dejen. Hæld vand på, lidt ad gangen, mens du rører – dejen må ikke blive for tynd. Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem i dejen. Hæld dejen i en smurt springform, og bag den midt i en forvarmet ovn ved 170° i 40-45 minutter (tjek med en kødnål, om der hænger dej på, det kan godt være at den skal bage lidt længere end angivet). Afkøl kagen let, mens du rører glasuren sammen. Fordel glasuren over kagen.

london #7: the george and dragon pub

For nu at blive ved hotellet vil jeg komme med en lille beretning om et spisested, der var lokaliseret heri, kaldet The George and Dragon. 

Der var engang en traditionel engelsk pub kaldet The George and Dragon (hvorfor er ganske uvist), lokaliseret i hjertet af Ibis Hotel Earl's Court i den fornemme by London. Om morgenen husede denne pub en ussel parodi på en "continental breakfast" bestående udelukkende af croissanter og sur yoghurt (vælg "english breakfast" lokaliseret i det tilstødende lokale, for Guds skyld!).
Om aftenen derimod var stedet som forvandlet.

Det rejsende kærestepar Bitten og Daniel endte her første gang grundet et anfald af stor ubeslutsomhed med henblik på deres aftensmåltid. Da de trådte ind i rummet, blev de straks overvældet af stemningen; traditionel, engelsk og pub-agtig. Og for at fuldføre denne var et stort tv placeret midt i rummet, visende diverse sportsgrene. Det rygtes, at Bitten ingenlunde besad interesse for sport, men at hun alligevel fandt denne detalje meget berigende for atmosfæren.

Under dette første visit faldt valget af mad på en delikat omgang ribs med tilbehør i form af coleslaw og salat. Guderne skal vide, at disse pub-englændere ikke er kreative i salatafdelingen, men resten af måltidet gjorde alligevel denne overflødig.

Bitten måtte forevige denne ret udelukkende ved hjælp af sin mobiltelefon, da hendes partner på trods af den fremskredne teknologiske udvikling forbyder hende at medbringe større apparater til billedtagning på offentlige spisesteder...

Parret blev så betaget af menukortets øvrige indhold, at de så sig nødsaget til at besøge spisestedet en anden aften. Her havde Bitten nemlig udset sig nogle meget tiltalende kokosbelagte rejer med tilbehør i form af "chips", citronmayonnaise og endnu en salat. Og se nu, hvor fint de prydede den lille tallerken af træ. Hvor rustikt!

Og madguderne sang til den lyse morgen. Det kan kun anbefales at afprøve dette stemningsfyldte, autentiske spisested, såfremt man er gæst på Ibis Hotel Earl's Court.

london #6: ibis hotel earl's court

Selv om hotellet måske ikke er den mest interessante del af rejsen, er det alligevel en væsentlig detalje, og derfor får I også lov til at se, hvor vi boede denne gang. Efter den gode oplevelse på et Ibis Hotel sidste gang valgte vi denne kæde igen, blot en mere central placering, nemlig ved Earl's Court. Beliggenheden var lækker, og hotellet var en smule pænere (og større) end sidst - selvfølgelig også en smule dyrere, men det var det værd.

Hotellet ligger i gåafstand til stationerne West Brompton og Earl's Court, hvor der kører op til flere forskellige undergrundslinjer. Derudover er der også nok at se i selve området, man skal ikke gå ret langt for at komme til en masse butikker (inklusive en Starbucks!), og der vrimler ligeledes med spisesteder.

 

Som I kan se var hotelværelset ret pænt og rent og nydeligt. Ud over det på billederne viste var der lige inden for døren et relativt stort klædeskab med store spejle på. Yay!
Lige som sidste hotel i kæden serverede de en dejlig breakfast med lidt (meget) af hvert. Vi anvendte den ikke alle dage denne gang, men det er virkelig belejligt at man kan spise sig mæt på hotellet, inden man skal ud og opleve London.