Jeg synes i visse situationer, at det er nødvendigt med et glas juice. Eksempelvis hvis man skal hygge sig med friskbagte boller en weekendmorgen, så kan jeg rigtig godt lide både at have kaffe og juice tilgængelig.
Rynkeby har for noget tid siden lanceret en juicekollektion, som indeholder juice, der ikke er fra koncentrat. I madbloggerkliken har vi undret os lidt over, at der ikke var angivet, hvor meget "ikke-koncentrat-juice", der egentlig var i. For at det ikke skal være løgn, fangede vi på Food Expo en meget snakkesalig mand fra Rynkeby, som kunne forklare os årsagen til dette. Desværre kom han med så megen information, at min hjerne ikke nåede at lagre det, men der ER i hvert fald en forklaring.
Jeg fik tilsendt en appelsinjuice med gulerod, en appelsinjuice, en tropisk juice og en æblemost, og det er faktisk noget tid siden, at jeg fik testet disse. Jeg er ikke nogen juicekender, så jeg kan ikke uddybe hvorvidt de "almindelige" appelsin og æble adskiller sig fra andre mærker, men godt smagte de. Især var jeg dog vild med appelsinjuicen med gulerod, som havde en mild og blød smag (det havde den altså!).
Rynkeby-favoritten (som dog ikke er fra samme kollektion) skulle jeg imidlertid finde hos min lokale Fakta, og det var appelsinjuicen med et twist af passionsfrugt. Hold nu op, det er en lækker juice. Det spiller nok ind, at jeg er vild med passionsfrugt. Denne juice (sammen med en appelsinjuice med mango, vist nok) sælges pt til den nette sum af 12 kroner i Fakta, så hvis du mangler lidt godt til morgenbordet, så kom af sted.
Den blev indtaget til min morgenmad, som yderligere bestod af friskbagte, koldhævede boller og frugt - og en god portion jobsøgning ved siden af...
Mmm passionsfrugt! Den lyder bare god :)
SvarSletHej Bitten
SvarSletJeg har også haft modtaget rynkeby og på min blog kan du læse om hvad det betyder, når der står "ikke fra koncentrat" håber du kan bruge det.
http://kristinasmadunivers.blogspot.dk/search/label/Gaver%2F%20Varepr%C3%B8ver
Kristina
Apropos juice, har jeg købt en æblejuice i Netto med ingefær - virkelig god! Jeg kan ikke lige huske mærket, men kartonen var grøn og så ret økologisk og helse-agtig ud.
SvarSletNår jeg bliver rig vil jeg også drikke juice! Synes alt for hurtigt man får kværnet sådan en karton der (især når man bor sammen med en hæmningsløs mand :D), men det smager sååå godt!
SvarSlet