søndag den 8. september 2013

forberedelser

Her den anden dag kom jeg til at bruge en betragtelig mængde på pynt til både kage og bord, må jeg indrømme... Men det bliver godt! Jeg bestilte fra Bagetid.dk og Dreamshop2u.dk. Det er faktisk svært at finde noget pynt til dåb/navngivning, der ikke er alt for pussenusset og lyseblåt. Så der kom nogle lyseblå elementer, men jeg håber, at resten af pynten vil ophæve det lidt!


Undskyld den tydeligt ækle mobilkvalitet, men jeg skulle skynde mig at få et billede, inden babyen vågnede.
Man kan sige, at kageformene jo var strengt nødvendige - et eller andet skal kagerne jo være i. Kagepynten ligeså, inklusive de små sukkerdyr, som jeg glemte at få med på billedet. 
Klemmerne og sutterne er til bordkortene, hvor jeg planlægger at bruge resterne af det papir, jeg fremstillede invitationer af. Hvordan har jeg endnu ikke styr på.


Og så var der jo lige de her afsindigt søde små babyklodser... De kan åbnes, og skal bruges til noget, som jeg er sikker på, at gæsterne vil glædes over.

Siden sidst har jeg bagt to slags cupcakes til fryseren. Dem der skal være i de brune tulipanforme har jeg bagt uden papir i metalformen, da jeg tvivler på, at formene vil elske at ligge i fryseren og krølle. Den anden slags har jeg bagt direkte i de søde babypapirsforme. Formene var desværre ikke særlig fedt-modstandsdygtige, så motivet er ikke så tydeligt længere, øv øv. Men de ligger i fryseren og hygger sig nu, og jeg håber ikke formene tager al for meget skade af en optøning, når dagen oprinder.

Næste projekt er bagning af boller!

4 kommentarer:

  1. Jeg troede først at babyklodsen var et stempel.
    Øv, med den ene type form at den var fedtet.
    Men spændende projekt med at bage kage til barnedåben. Glæder mig til at se hvordan de kommer til at se ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig bestemt også til at vise dem frem - og ikke mindst til at spise dem ;)

      Slet
  2. Hej Bitten! Håber det går godt med prinsen. Nyder du barslen?
    Jeg har endelig fået ryddet op i min blog og har oprettet en side med links over alle jer skønne bloggere jeg kigger ind hos. Du er selvfølgelig på :)
    Tak for en skøn blog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro, at jeg gør :)
      Og tak for at du gider følge min blog, selv om den har stået ret stille et godt stykke tid!

      Slet