Dette indlæg er sponsoreret!
Jeg var den heldige modtager af et tilbud fra Onlinefotoservice.dk om gratis at lave en CEWE fotobog, og når man står med en lille ny baby, kan man bestemt ikke sige nej til den slags! Jeg er godt nok i gang med en scrapbook også, som indeholder graviditeten og hans første leveår, men stadig... Man kan ikke få for mange billedbøger! Så jeg besluttede mig for, at han skulle have sådan en i navngivningsgave, som dokumenterede hans første tre levemåneder.
Bogen jeg valgte, var på 26 sider og med hardback i højformat, og den kom til at se således ud:
Der var lige så fuld designfrihed til forsiden, som der var til resten af siderne, hvilket jeg var rigtig glad for. Så ender man ikke op med en eller anden standard-forside, hvor man kun kan indsætte tekst et bestemt sted og udskifte et billede.
Selve programmet, man designer bogen i, er et program, som man downloader og har liggende på computeren. Der er mulighed for at udvælge de billeder, man gerne vil have i bogen, og mere eller mindre med et enkelt klik få lavet hele bogen via deres "guide". Så bliver billederne sat tilfældigt ind, og det går hurtigt.
Som den kreative sjæl, jeg nu engang er (host host), valgte jeg dog at designe det hele fra bunden. Så skal man selv vælge, hvor mange billeder, der skal være på en side, hvordan de skal placeres (der er mange skabeloner at vælge imellem), vælge baggrund, skrive tekst og indsætte clipart. Både baggrunde og clipart er at finde i programmet, og der er rigtig mange til download også, i mange forskellige kategorier. Virkelig fint! Her er et par eksempler på både baggrunde og clipart (og billeder af min nuttede baby):
Man kunne naturligvis også vælge at indsætte sit eget billede som baggrund - her fra vores værelse på Patienthotellet:
Jeg kunne rigtig godt lide at sidde og hygge mig med at lave bogen - selv om jeg indrømmer, at der var blevet langt flere fine detaljer, hvis ikke jeg havde haft en lille baby også. Men det må blive en anden gang, der skal nok komme en anledning til at lave endnu en bog. Oplevelsen med programmet var rigtig god, og den kan virkelig personliggøres ned til mindste detalje.
Så mangler du en personlig gave, kan jeg kun anbefale dig at gå i gang. Det er også et super værktøj til dem, der gerne vil samle minder om fx babytiden, men ikke orker at sidde og klippe klistre.
Nu håber jeg bare ikke, at modtageren af bogen læser med her, for så bliver han slet ikke overrasket om en uge, når han får gaven!
En af mine veninder havde lavet en lignende bog til sin datter i konfirmationsgave. Den var med billeder fra hendes opvækst og den vagte stor jubel. Blot en idé ;)
SvarSletMen super bog at have som minde - og med garanti også sjov at læse for din søn senere i livet!
Sikke en dejlig fotobog, den skal han nok blive glad for senere i livet :-) Jeg laver også gerne fotobøger af mine børn, prøver at nå en enkelt hvert år, men det er ikke altid jeg når det, desværre! Jeg har ikke prøvet den udbyder du har lavet din fotobog med, jeg plejer at bruge Pixum, kan jeg også anbefale.
SvarSletMvh
Helle