glædelig jul

Så er dagen her endelig! Dexter er endnu for lille til at fatte, at han egentlig burde have ligget søvnløs i nat, og heldigvis for det. Jeg troede til gengæld ikke, at jeg ville få lukket et øje, for hold kæft hvor har jeg godt nok glædet mig! Det bringer en helt ny dimension til juleglæden, når man får børn. Heldigvis sov jeg fint, og Dexter vågnede først klokken 7.

Vi skal holde jul hos mine forældre i år, i selskab med min søster og hendes kæreste.
Lige nu ånder alt fred og idyl herhjemme. Dexter sover middagslur, og vi slapper af og lader op til hygge og ædegilde.
Vi havde snakket om at tage i Zoo i dag, fordi der er gratis adgang. Men vi indså, at det ville komme til at passe uendelig dårligt ind i forhold til Dexters lur, og lige i dag er det trods alt ret vigtigt, at det bliver en god en af slagsen. Og det har alligevel også regnet. Så vi blev hjemme, og i stedet fik Dexter lov at pakke julegaven fra os op - et Duplo togsæt, som der allerede er blevet leget en hel del med.

Han har også fået et julebad, og ellers har vi bare hygget os stille og roligt. Der skal nok opstå masser af spænding resten af dagen (ikke mindst, når vi skal ud i den offentlige transportjungle her i eftermiddag), så det er vist ingen skade til med en rolig dag.

I må alle have en rigtig glædelig jul med jeres kære.

julegaveminder

Jeg har den her virkelig fine ven ved navn Thomas, som er med i Spilministeriet. Forleden postede han, som en del af deres i øvrigt ret sjove og nørdede julekalender, en video omkring julegaveminder fra barndommen.
Den fik mig virkelig til at tænke på nogle af de julegaver, jeg selv har fået som barn. Og hvor anderledes både juleaften og første juledag er, nu hvor man er blevet voksen.

En af de første legetøjs-julegaver, jeg husker at have fået, var en brandstation, hvor brandmændene var bjørne. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvor den var fra - min hjerne siger Duplo, men Google siger nej. Men jeg kan huske, at jeg havde set den på TV, og den så bare meeega sjov og sej ud, og ville helt sikkert være en fest at lege med. Det var den bare overhovedet ikke, for når man havde samlet den, var det ligesom dét, og så kunne den ellers stå der og glo. Reklamer er altid gode til at få legetøj til at fremstå actionfyldt og morsomt.

Da jeg var noget større, fik jeg et endnu mere fantastisk stykke legetøj - en Micro Machines Night Attack (nej, jeg var ikke typen, der ønskede mig Barbie og tylskørter...)! Den kunne skyde med missiler og alt muligt, O-M-G.

Jeg husker tydeligt, hvordan det fedeste bare var at stå op første juledag og lege med sine julegaver. Især fordi man om natten havde glemt halvdelen af gaverne, så når man stod op, var det nærmest som at genopleve juleaften. Dengang holdt vi altid julefrokost for nogle venner af familien første juledag, hvilket var super hyggeligt. Alligevel var det en smule svært at tage sig sammen til at spise al den gode mad og hygge med familien, fordi man ærlig talt helst bare ville ind i stuen og lege med alt det nye legetøj.

I takt med, at jeg blev ældre, var det nogle helt andre ting, jeg havde at se frem til. Jeg husker med al tydelighed, da jeg fik en discman og en cd med Dr. Bombay. Lykken ville ingen ende tage. De næste dage gik jeg konsekvent rundt med "hurry hurry hurry, eat my rice and curry" i ørerne.

Og nu, hvor jeg er voksen? Jovist, der er da også en vis glæde ved at kunne lave mad i sine nye gryder første juledag, eller at lægge nyt og lækkert sengetøj på. Det er også dejligt at få en god bog eller en film, som man kan bruge de næste dage på (hvis ikke man samtidig havde valgt at få børn, ahem), men det er jo slet ikke det samme.

Så fremover vil jeg nyde at opleve denne barndommens juleglæde gennem mine børn. Jeg starter i år, hvor Dexter blandt andet får et Duplo-togsæt - så er han og faderen i hvert fald beskæftiget i nogle timer.

Har I nogle særlige julegaveminder fra jeres barndom?

lidt vuggestue-kærlighed

Jeg advarer fra start: Dette indlæg kommer til at indeholde ros af det kommunale. Hvis du ikke er gearet til den slags, fordi du er så indoktrineret af den evindelige brok, der oftest lukkes ud, så skynd dig væk.

Det er bare fordi at... JEG ELSKER DEXTERS VUGGESTUE. Så, nu er det ude.
De er så søde dernede. Alt det man hører om, at der ikke er tid til børnene i nutidens institutioner, det kan jeg slet ikke skrive under på (set med mine øjne, jeg har jo ingen idé om, hvordan pædagogerne ser det).
Jeg elsker at aflevere ham dernede. Han bliver afleveret omkring klokken 8, så alt det hektiske morgenræs er som regel overstået, og der er ro inde på stuen. Han bliver glad, når jeg spørger, om vi skal i vuggestue. Han går straks i gang med at lege, når han kommer derned. Hvis jeg står for længe og snakker med en pædagog, hiver han i vedkommende for at få hende med hen til vinke-vinduet, og så skal mor her ellers bare smutte.

Jeg elsker at hente ham. I dag sov han stadig, da jeg kom derned (det er et meget sjældent syn), så jeg blev budt på en kop kaffe. Så sad jeg ellers og hyggesnakkede med pædagogerne i en halv times tid, mens Dexter lå ude i vognen og boblede, og børn henholdsvis spiste og legede omkring mig.
Jeg elsker pædagogerne. Hvordan de altid tilbyder kaffe, hvis Dexter er i gang med at spise, når jeg kommer. De er søde alle sammen, og totalt forskellige. Det er fantastisk at se dem fordybet i leg med børnene, eller siddende på gulvet med en bog og en hel bunke børn på skødet. Jeg elsker, hvordan de, uden at tænke over det, aer et barn på hovedet, når de går forbi. Og når de roser børnene og nærmest helt forælder-stolte fortæller en anden pædagog, hvad barnet lige har gjort eller sagt.

Jeg elsker også de andre børn dernede. Elsker at høre, hvordan Dexter har tumlet med dem i løbet af dagen. Jeg elsker, hvordan jeg føler, at jeg kender dem, og at de kender mig. Det er så hyggeligt, når de kommer og fodrer mig med plastikmad eller stolt viser mig et eller andet, de har lavet. Eller når jeg kan give pædagogerne en ekstra hånd ved at hjælpe de helt små med eftermiddagsmaden.

Og så elsker jeg, at de julehygger totalt dernede.
Den første vuggestue, vi besøgte, fortalte, at de altså ikke lavede "hjemmelavede gaver" fra de helt små, fordi det ikke gav mening, at pædagogerne sad og klippede fx julepynt til forældrene. Det var helt fint med os. Men nu jeg er i situationen, bliver jeg simpelthen varm indeni af at få dette "smukke" juletræ med hjem, og endda en lille gave til mor og far. Vi er spændte, kan I tro!

Jeg er godt klar over, at det ikke er Dexter, der har klippet juletræet. Men det er ret tydeligt at se, at det er ham, der har svinget limstiften - det giver virkelig et personligt touch! Jeg kan lige forestille mig situationen, hvor lille krudt-i-røven-Dexter har siddet og skulle lave limpletter, og bare har tænkt: "Hvornår er det her slut, så jeg kan komme ned og løbe rundt og kaste med ting?".
For nylig fik jeg også en tegning med hjem, som hang ude på hans plads i garderoben. Det gjorde de andre børns tegninger også. Deres papir var fyldt med farvede streger. Dexters tegning består af et par sparsomme kruseduller i det ene hjørne. "Så, nu har jeg tegnet, må jeg komme ned og lege nu?".

Måske er det juleånden, der har grebet mig, men jeg har brug for at udtrykke min glæde ved den institution. Og ja, jeg har naturligvis også udtrykt den over for pædagogerne - måske ikke lige i form af "JEG ELSKER JER!", men fik da rost dem til seneste samtale, og de fatter nok også mistanke, når jeg konstant bliver hængende og drikker kaffe. Senest udtrykte jeg min kærlighed med et glas hjemmelavet julebag.

alenemor, dag 3

Jeg begynder faktisk at synes, at det her er ret hyggeligt! Det er nok meget godt, at min samlever vender hjem igen i morgen, inden min hang til alenemoderskab udvikler sig til noget alvorligt.

Det går bare rigtig godt. Det er hyggeligt at vågne om morgenen, og at det bare er os to. Dexter vækker mig med sit snakken, jeg går ind og fisker ham ud af sengen, og så render han og leger på overetagen, mens jeg gør mig klar. Så går vi ned og spiser morgenmad, leger lidt mere, og så kører jeg ham i vuggestue.

I dag skulle jeg bruge min dag på noget, jeg havde gruet for - jeg skulle se det sidste afsnit af Sons of Anarchy. Det sidste afsnit ever. Jeg havde endda drømt om det. Selv om det værst tænkelige skete i forrige afsnit, havde jeg alligevel en vis knude i maven over, at dette var det allersidste afsnit, for jeg havde på fornemmelsen, at det ikke blev en helt happy ending, hvis man kender Kurt Sutter ret. 

Nok om Sons (for nu), jeg fik set afsnittet og overlevede. 

Men så ventede der nye udfordringer. Jeg har nemlig opdaget, at der er gået møl i Dexters aflagte tøj. Seriøst, møl, jeg troede de hørte stenalderen til. Men nej, de lever åbenbart i bedste velgående, og de har rigtig nok mæsket sig i Dexters uldsager. Godt han ikke har så meget af det, trods alt! Men det værste er, at de jo har lagt æg og spundet små pupper i alt det andet tøj, så jeg skal vaske DET HELE. Great. Det kommer så også kun til at tage en fucking evighed, og tøj tørrer ikke ligefrem hurtigt her i vinterhalvåret. Men jeg får da ryddet op i gemmerne, og sorteret det, vi har.

I den forbindelse fik jeg også ryddet op i soveværelset, det flød virkelig. Jeg havde for noget tid siden ryddet op i klædeskabet derinde, og i den forbindelse havde jeg tilsyneladende kastet alt indholdet ud på gulvet og håbet på, at det selvdestruerede. Så Dexter og jeg tog lige en tørn derinde i dag - eller, Dexter legede mest på sit værelse, det er ret fint, at han er begyndt at gide at lege alene.

Aftensmaden bestod af svensk pølseret, det smagte dejligt - synes jeg, Dexter skulle satme ikke nyde noget. Jeg må konkludere, at han bare ikke gider spise aftensmad for tiden. Jeg sneg en smoothie i ham efterfølgende, nu håber jeg bare, at den kan holde ham mæt natten igennem.

Nu sidder jeg her i sofaen med nogle dejlige karameller ved min side. Jeg havde faktisk slet ikke lyst til at blogge, men se nu, hvor meget jeg alligevel fik rablet af mig. Jeg er virkelig træt, og vil nyde stilheden med en endnu ukendt afslappende form for tidsfordriv, inden jeg går til ro. Nu skal jeg kun sove 1 gang, før Daniel kommer hjem!

alenemor, dag 2

Endnu en dag uden far er gået. Endnu en gang er der kun succes at berette om.

Mens Dexter var i vuggestuen var jeg knap så produktiv som i går, men det var okay, min samvittighed er stadig god. Det blev da til 3 tøjvaske (1 almindelig, 1 uld og 1 60-graders), og stuen blev ryddet og støvsuget. Og ikke mindst blev der lavet mad!
I dag oppede jeg mig, for vi var så heldige at få besøg af Line til eftermiddag, og hun blev og spiste. Så jeg lavede kartofler og hokkaido i ovn, crispy kylling (som overhovedet ikke blev crispy, men idéen var da meget god) og rødkålssalat, inspireret af selvsamme kvinde. Dexter var ikke synderlig imponeret, han ville bare have smør. Men salaten var super flot - og mine evner til at tage madbilleder er helt væk. Bare rolig, jeg har søgt rådgivning om at udnytte potentialet i mit spejlreflekskamera.

Det var selvfølgelig rigtig hyggeligt med et besøg, det syntes Dexter også. Han brugte lang tid på at lægge puslespil med "Oui" (sådan siger man Line, når man er 1½ år og lidt dum), imponere ved at løbe rundt med en nissehue i munden og vise hende, at det var "mør" (mørkt) udenfor. Og så læste hun godnathistorie for ham under et tæppe, da han skulle i seng.

Status er, at jeg næsten ikke har tænkt over, at jeg er aleneforælder i disse dage. Tiden, mens Dexter er i vuggestue, flyver som altid forbi. "Bar" er kun blevet nævnt i forbindelse med pauseskærmen på vores Chromecast, hvor han optræder - dette foregik til gengæld også med stor glæde i stemmen. Og pakkeposten har kun været forbi med en enkelt pakke, så vores venskab udvikler sig langsomt, men sikkert.

alenemor, dag 1

Som mange nok har opdaget, er Daniel rejst til København med sine 9.-klasser. Han kommer først hjem torsdag, og det betyder, at jeg har 4 dage alene med Dexter.
Jeg har gruet for det.
I princippet er det jo ikke den store forskel, det gør i hverdagen. Daniel er oftest først hjemme klokken 16-17 stykker, og Dexter bliver lagt i seng klokken 19, så det er ikke mange timer, han reelt mangler. Plus at jeg først henter Dexter i vuggestuen klokken 14. Men nogle gange er bare det at VIDE, at Daniel kommer hjem på et tidspunkt, en fryd i sig selv. Især hvis den bette er sådan lidt anstrengende.

Dag 1 er imidlertid forløbet strålende.
Jeg havde godt nok mine bange anelser, da Dexter allerede i morges begyndte at sige "baar?", når han hørte en lyd udefra.

Mens han var i vuggestue, fik jeg bestilt en allerhelvedes masse julegaver. Enten bliver jeg skidegode venner med pakkeposten her i ugen, eller også kommer han til at hade mig. Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har bestilt, men det går op for mig, hvorfor jeg elsker netshopping. Tænk, at man ikke skal lette sin røv. Tænk, at man ikke skal pløje sig igennem hober af juleivrige folk i alt for små butikker, og svede i sin vinterjakke i alt for lange køer. Nu er det højst køen på posthuset, der er på spil. Og jeg har allerede lært mit nye dankortnummer.
Som om det ikke var nok, har jeg da også lige bagt pebernødder og brunkager. Jeg er ikke til at stoppe.

Da jeg hentede Dexter, lagde jeg ud med en kop kaffe i vuggestuen, fordi han lige var stået op. Af uvisse årsager havde han taget en lang lur i dag, og skulle først til at spise, da jeg hentede ham. Så jeg blev budt på kaffe og hyggesnak med pædagoger og børn.
Så svingede vi forbi Brugsen, hvor vi købte ind til den eksotiske aftensmad: franske hottere. Lod mig inspirere af drengemor.dk på Instagram.
Herhjemme har vi hygget os med puslespil, og efter aftensmaden kom han i bad. Vi sluttede, meget atypisk, af med en stille stund foran fjernsynet, hvor han så Timmy-tid. Næsten et helt afsnit! Men okay, han var også pacificeret med en pære.