søndag den 9. december 2012

en sundere risengrød

Sponsoreret indlæg!

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan du gør julemåneden bare lidt sundere? Det har jeg egentlig ikke, for jeg mister lidt hæmningerne i juletiden, men altså... Hvis du har, så har Urtekram et udmærket fif!
Det handler her om risengrød. En i forvejen ikke særlig sund spise, som ikke rigtig gavner på nogen måde, ud over at være balsam for sjælen på en kold dag. Og det er her, Urtekrams ris til fuldkornsgrød kommer ind.


Med disse ris har man nemlig mulighed for at fremstille en afart af risengrød, der rent faktisk også har lidt bid, og naturligvis lidt fuldkorn.

Jeg fik en ordentlig lækker stak Urtekram-produkter tilsendt inden min flytning (hvorfor jeg først har tid til at fortælle om dem nu), og har sidenhen afprøvet disse ris i en grød. Det tager lidt længere tid at koge end den normale risengrød - som jo i forvejen er noget af en tidsrøver, med mindre man bruger dyne-tricket - men så er det til gengæld også sundt.
Jeg delte grøden med kæresten, og vores umiddelbare reaktion var ganske positiv. Der er bid og mere smag i grøden, end med de hvide grødris. Vi var dog relativt enge om, at det aldrig kan blive en erstatning for risengrød. Hvorfor ikke? Det mætter simpelthen alt for meget! Når man spiser risengrød, vil man bare gerne have lov til at tage en portion mere, men denne grød mætter i sammenligning helt vildt. Det er selvfølgelig kun positivt, når nu man skal tænke sundt, men også lidt svært, når det samtidig smager af en portion mere.

Jeg krydrede min portion med en chai kryddersukker og nogle dejlige, hakkede dadler (begge dele også fra Urtekram), som gav et sødt pift, der adskiller sig fra den hvide sukker, man ellers ville bruge. Dog skulle der selvfølgelig en ordentlig klat smør på... ingen risengrød uden smør, heller ikke den sunde!


Man kan variere denne grød i en uendelighed, næste gang vil jeg bruge hakkede nødder, men midt i flytningen var min kreativitet ikke så overvældende. Jeg overvejede også at tilsætte noget kakao i selve grøden, men nu det var første gang jeg smagte risene, ville jeg gerne prøve dem "au naturel".

8 kommentarer:

  1. Det lyder godt nok lækkert :) jeg tror snart jeg skal have risengrød igen, på den ene eller anden måde.

    SvarSlet
  2. Jeg ved ikke helt hvad mine unger vil sige, men jeg tror nu vi skal prøve.... til januar:-)
    Kh Christina

    SvarSlet
  3. skal det ikke koge i 100 år? Det synes jeg, jeg kom frem til, da jeg læste på posen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Som nævnt i indlægget tager det en del tid at koge, mere end den almindelige risengrød - alt afhængig af, hvilke ris man er vant til at bruge, selvfølgelig :) Så man skal ikke lave det på en travl dag.

      Slet
  4. uhh! den må vi prøve her i hjemmet.. Ved dog ikke om manden bliver så begejstret når det handler om at ændre hans elskede grød! Men det må jeg jo finde ud af :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror ikke han bliver begejstret, hvis du prøver at indføre det som en erstatning for den højt elskede risengrød - men et alternativ kan det sagtens udgøre, min "mand" spiste det i hvert fald ;)

      Slet
  5. Jeg var også heldig at få lækkerier fra Urtekram, og var virkelig positivt overrasket over hvor godt fuldkornsrisene smager som grød - og du har ret, de MÆTTER! På den gode måde:-) Jeg tror at selv mænd og børn vil ku li dem..og synes forresten ikke jeg kogte dem meget længere end de sædvanlige

    SvarSlet
    Svar
    1. De mætter helt vildt :O
      Mht. kogetiden kommer det nok også an på, hvilken slags ris man er vant til at bruge til grød, for der kan også være stor forskel i kogetiden.

      Slet