et år er gået #2

Og vi afslutter med et par hovedoverskrifter mere fra min barselstid!

"Mor og baby i bevægelse" og rytmik:
Der skal ske noget hele tiden, ellers kommer man til at kede sig. Derfor var vi nogle stykker i mødregruppen, der også meldte sig til først noget gymnastik/øvelseshalløj for både mor og barn, og sidenhen til rytmik. Førstnævnte var fint tidsfordriv, der var noget dans og noget rullen rundt med babyerne, og så lidt afspænding og bækkenbundstræning for mødrene. Sidstnævnte selvfølgelig kun, hvis man havde en baby, der gad ligge stille og glo rundt imens. Ellers var det mest amning eller gåture med baby på armen.
Til rytmik, som først for nylig er stoppet, var det helt andre udfordringer. Vores børn lå nok liiige i den høje ende af skalaen rent aldersmæssigt, de var ikke små, sure og sultne længere. Til gengæld var de begyndt at få en del krudt i røven... Så det med at sidde stille og lege sanglege var ikke altid på deres dagsorden. Så kunne man selvfølgelig bare sidde og kigge på, mens de andre pakkede deres rolige, immobile babyer ind i tørklæder eller gemte rasleæg i deres bukseben, mens ens egen snart-1-årige kravlede hastigt rundt og hev ting ned fra hylderne og nakkede legetøj fra de andre.

Tøjvask:
Ja, du griner nok, men aldrig har jeg været så gode venner med vores vaskemaskine, så den fortjener et punkt for sig selv!
Jeg husker en tid, primært inden Dexter kiggede ud, hvor det var en fryd at stå med det nuttede babytøj i hænderne og nænsomt hænge det på tørrestativet med et drømmende blik i øjnene.
Det skulle ændre sig. Aldrig har jeg vasket så mange 60-graders, stofbleerne hobede sig jo op i starten! Og dynebetræk, der blev tisset på. Jeg havde ikke engang en gylpebaby, og stadig var der vasketøj over det hele. Og der er så meget af det, der skal hænges op, når det er så småt, det tager en krig! For ikke det skal være løgn, har vores vaskemaskine for noget tid siden sunget sit sidste vers, og vi har først nu fået råd til en ny. Heldigvis bor vi 100 meter fra vaskeriet, så det er nu blevet mit faste tilholdssted. Nok er der ikke længere så mange stofbleer i brug, men jeg kan afsløre, at tøjet bliver langt hurtigere beskidt nu.

Nu er min barsel jo slut, og hverdagen er begyndt. Bortset fra, at min hverdag ikke er så meget anderledes nu, kun i og med, at ungen skal afleveres i vuggestue om morgenen. Lige nu går jeg på kursus, så der er lidt mere hverdag over hverdagen for tiden. Men mere om det senere (håber jeg)!

et år er gået #1

Jeg har haft mit barn i et år! Det vil sige, at der er gået et år (plus det løse) med barsel, bleskift, babymad... jeg kan ikke finde på flere ord med b, der beskriver det, men I ved nok, hvor jeg vil hen.
Så nu vil jeg lige bruge et par blogindlæg til at opsummere min barsel og det første år med min dejlige søn.

Mødregruppe:

Fra Dexter var yderst lille, blev vi af sundhedsplejersken placeret i en mødregruppe med andre nybagte mødre fra lokalområdet. Jeg var dødnervøs og skeptisk ved tanken. Jeg kunne slet ikke overskue, at mine evner som mor skulle "testes" på den måde. Jeg havde jo slet ikke prøvet det før, og tænk nu, hvis de andre bare havde totalt styr på det? Og at skulle af sted med bittelille baby uden faderen, hjem til en anden, hvor jeg pludselig skulle amme i en anden sofa, skifte ble på et andet badeværelse, få ham til at sove, tænk nu hvis han skreg...
Det viste sig så, at denne mødregruppe var helt igennem fantastisk, og uden nogen form for intern konkurrence - med undtagelse af lidt kap-kravling med lokkemidler og tilråb. En bunke skønne førstegangsmødre, der bor lige i nærheden, og så var vi endda så heldige lidt inde i forløbet at få selskab af en andengangsmor, der kunne lære os alle de gode tricks. Jeg ville ikke have undværet min mødregruppe, og håber vi bliver ved med at mødes for evigt!

Babysvømning:

Der gik ikke mange måneder, så begyndte de fleste af os fra mødregruppen til babysvømning. Endnu en ting, der skulle udfordre nerverne og selvværdet hos en nybagt mor. For os, der ikke havde bil, betød babysvømning først og fremmest en bustur på 1 time inklusive et skift. Med barnevogn, med en baby man endnu ikke helt kunne hverken tyde eller regne med. Og ikke nok med det, så var der også omklædningssituationen. Af og på med tøj og ble, badning i fremmede omgivelser, uden termometer til at måle vandets temperatur. For mit vedkommende en baby, der flippede ud, når jeg forsøgte at bruge bruseren. Ja, der var udfordringer nok! Men selve svømningen var rigtig hyggelig og sjov for både baby og mor, og man følte sig lidt sejere, hver gang man havde overlevet alle forhindringerne.

Babysalmesang:

Jeg havde faktisk længe vidst, at jeg nok ville gå til salmesang, når jeg engang fik mig en baby. Jeg har bare hørt så meget godt om det. Jeg besøger normalt ikke den kirkelige verden frivilligt, men her handlede det ikke så meget om Gud og deslige, mere om hygge og samvær med andre mødre og børn. Og gratis kaffe og frannere. Jeg mindes det som en ekstremt hyggelig tid, de mørke efterårs-formiddage med gåture hen til kirken, salmesang uden baby, fordi han stadig sov, salmesang med baby, koldt kirkegulv, leg med tørklæder og sæbebobler og træning af sangstemmen. Og fik jeg nævnt gratis kaffe og frannere?

Fortsættes...

hverdag i december

Jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg ikke har noget super duper spændende at byde på... Jeg er en smule udkørt, Dexter har været snottet i nogle dage, så fik han lidt dårlig mave. Pludselig blev han en lille djævel om aftenen, når han skulle puttes, og troede også, at natten var til for at feste. Så fik han feber. Sidstnævnte forklarer i det mindste hans djævelske adfærd, men det er sgu da træls.
Så min barsel er lidt anstrengende og trættende i disse dage. Samtidig har jeg haft ondt i min ene fod længe, og nu har jeg også fået vanvittig ondt i skulderen, ud over alle de muskelspændinger jeg selvfølgelig har af at bære rundt på den fede basse. Jeg har i anledning af min lyst til at blogge derfor valgt at bringe et par snapshots fra denne formiddag.

Dagen i dag er den 10. december... Jeg skulle egentlig have holdt julehygge for mødregruppen, men jeg valgte at aflyse på grund af Dexters sygdom. Det var nok meget godt, for pludselig er 2 af de andre små pus også blevet syge. Vi rykker det derfor en uge, og jeg er glædelig over, at vi stadig når at julehygge sammen!

Min lækre julekalender fra Simply Chocolate ved også godt, at det er den 10., og at jeg har brug for en ekstra treat!

Udenfor står havemøblerne og bliver gennemblødte... Vores overdækning blæste af under Bodil. Lad os håbe, at kæresten snart får taget sig sammen til at skille dem ad.

Håndklæder venter på at blive lagt sammen, og det har de gjort i nogle dage. Generelt må vasketøjet herhjemme ofte væbne sig med tålmodighed, for det er bestemt ikke første prioritet, og det kan få lov at hænge længe.
I det mindste er hjemmet udholdeligt pt, fordi svigerforældre var på besøg i søndags!

Jeg fletter julestjerner - desværre ikke med en frekvens, jeg kunne ønske, for det tager sin tid, især disse meeeget små stjerner. Derfor går jeg ikke i gang med fletningen, mens Dexter er vågen, og han sover ikke vanvittig meget om dagen.

Når han endelig sover, prioriterer jeg ofte ting som dette: Kaffe og chokolade! Og i dagens anledning min blog. Og nu vågnede han...

1. advent

Her har I mig tilbage! Efter den fantastiske respons på mit seneste indlæg burde jeg jo for søren havde blogget hver eneste dag, for at sige tak. Det er skønt, når man blogger om noget, der rent faktisk betyder noget for en, og som kan lægge op til diskussion, og folk så endda kommer med feedback. Af hjertet tak.
Grødeventyrene er fortsat herhjemme, og ham den bette gnasker nu havregrød de fleste morgener med stor fryd. Øllebrød er også smagt en enkelt gang, det gik rent ind. Jeg tror, vi har fået en altædende lille basse.

Men det har jo været første advent, og selv om jeg slet ikke forventede det, havde mine skønne forældre sørget for adventspakker til mig! Jeg har frygtet den tid, hvor julen ikke længere ville være MIN højtid, men derimod min søns. Men hurra, denne tid er ikke kommet endnu, mor her får stadig pakker. Og når det er sagt, så glæder jeg mig ualmindelig meget til at stykke en pakkekalender sammen til Dexter, når han fatter lidt mere.
Jeg var ude ved mine forældre i mandags, hvor jeg forsinket åbnede den første pakke, og den indeholdt:

Ih, se lige den fine krymmel! Jeg bager alt for lidt (som i overhovedet ikke) her i min barsel, så det er godt med et krymmelformet spark i r.... Heldigvis har jeg inviteret min mødregruppe på julehygge snart, så mon ikke jeg kan finde en anvendelse til de små sukkerstokke?