Undskyld mig, men hvor ringer man hen for at få refunderet en særdeles utilfredsstillende weekend?
Efter jeg er begyndt i skole (hvilket jeg gerne fortæller mere om ved anden lejlighed), har jeg virkelig set frem til denne weekend. Sove længe, lange dage sammen med min søn, kærestetid og udførelse af alle de forsømte huslige pligter. Ugen har været hård, jeg har været fælt forkølet, og Dexter har haft søvnproblemer.
Men min forkølelse har naturligvis udmundet i en omgang bihulebetændelse! Ja da!
Det var ikke min weekend-drøm at sidde med et dunkende hoved og ønske både kæreste og larmende barn langt væk. Men sådan blev det det meste af tiden. Heldigvis ramte en betragtelig mængde sne os, og de kunne derfor tilbringe noget af tiden med den nyindkøbte kælk.
Og jeg kunne ligge oppe i sengen og slappe af, og kigge over på vasketøjskurven, der stadig bugnede ubønhørligt.
Dagen i dag startede med, at jeg havde så ondt, at ikke engang Panodil kunne dulme smerten. Så jeg sov til middag i et par timer, mens Dexter alligevel sov. Her til aften er smerten heldigvis næsten væk, og jeg beder til, at det forbliver sådan - for det er ekstra hårdt at sidde i et lummert klasselokale en hel dag, mens bihulerne bare dunker derudaf.
Så jeg fik taget et bad, lavet nogle lektier og spillet lidt Sims. Og nu vil jeg gøre min dyne selskab, for jeg har til min store skuffelse fundet ud af, at jeg skal møde tidligt i morgen, og ikke sent lige som sidste mandag. Sikke en redelighed.
Viser opslag med etiketten studie. Vis alle opslag

søndag den 25. januar 2015
onsdag den 7. januar 2015
nyt år, nye udfordringer
Jeg er træt, træt, TRÆT af at være arbejdsløs. Det er der tydeligvis ikke særlig meget at gøre ved, så jeg har valgt at foretage et karriereskifte. Jeg har simpelthen meldt mig til HGS.
Nu har jeg søgt job i mere end 2 år uden resultat. Mange af de stillinger, jeg søger, er administrative, hvor der ofte efterspørges kontor-færdigheder. Jeg er godt nok velsignet med et grundlæggende kursus i regnskab, men det er åbenbart ikke et salgstrick, der virker. Så i jagten på et job tager jeg mig da lige en kontoruddannelse.
Jeg havde godt nok ikke troet, at jeg skulle bruge 5 år af mit liv på en universitetsuddannelse og så ende med at skulle uddanne mig yderligere i kampen for at nå ud på jobmarkedet. Jeg ved heller ikke, om det virker, eller om arbejdsgivere stadig vil mistænke mig for at være overkvalificeret til kontorstillinger (hvilket, let's face it, er røv-og-nøgler-undskyldningen for ikke at ansætte folk! Jeg søger et job, fordi jeg vil have det, uafhængig af min uddannelsesmæssige baggrund). Det må tiden vise.
Lige nu har jeg ikke andre våben at trække, så de næste 3 måneder af mit liv bliver på SU. Så får jeg da i det mindste en pause fra Jobnet og a-kassens tunge åndedræt i min nakke.
Jeg har ingen idé om, hvad det er, jeg går ind til, så ønsk mig held og lykke.

søndag den 22. april 2012
hvor er jeg glad!
I går udfordrede jeg jo mig selv på det groveste, da jeg valgte at holde foredrag til Spring Ud. Jeg tog hele vejen til Aarhus og fandt frem til skolen, hvor eventet skulle foregå. Og det viste sig at være en rigtig god oplevelse!
Jeg havde haft megen nervøsitet omkring foretagendet, men det var der absolut ingen grund til. Det forløb fint, deltagerne var meget interesserede, og jeg havde overhovedet ikke tid nok til at gå i dybden med det hele fordi mine spørgsmål satte så megen snak og refleksioner frem hos mit publikum.
Som I kan se i kommentarerne til mit seneste indlæg var de rigtig søde, og har sidenhen givet udtryk for deres tilfredshed med mit oplæg. De var endda dybt interesserede i den del der omhandlede teori - bedre publikum kunne jeg vist ikke finde!
Er glad for at det var så positiv en oplevelse, for nu ved jeg, at jeg rent faktisk er i stand til at stille mig op og snakke foran en fremmed flok mennesker.
Som om oplevelsen ikke var god nok i sig selv, gav de to søde arrangører Marie og Pernille mig endda en lille tak-fordi-du-gad-komme gave bestående af en flaske rødvin, lækre Summerbird-chokolader og en creme fra Body Shop. Lækkert!
![]() |
| Billede taget af Marie under mit foredrag - jeg sværger, at jeg ikke kiggede ned i mine papirer hele tiden! |
Jeg havde haft megen nervøsitet omkring foretagendet, men det var der absolut ingen grund til. Det forløb fint, deltagerne var meget interesserede, og jeg havde overhovedet ikke tid nok til at gå i dybden med det hele fordi mine spørgsmål satte så megen snak og refleksioner frem hos mit publikum.
Som I kan se i kommentarerne til mit seneste indlæg var de rigtig søde, og har sidenhen givet udtryk for deres tilfredshed med mit oplæg. De var endda dybt interesserede i den del der omhandlede teori - bedre publikum kunne jeg vist ikke finde!
Er glad for at det var så positiv en oplevelse, for nu ved jeg, at jeg rent faktisk er i stand til at stille mig op og snakke foran en fremmed flok mennesker.
Som om oplevelsen ikke var god nok i sig selv, gav de to søde arrangører Marie og Pernille mig endda en lille tak-fordi-du-gad-komme gave bestående af en flaske rødvin, lækre Summerbird-chokolader og en creme fra Body Shop. Lækkert!
torsdag den 6. oktober 2011
det er indbringende #2
I skal da ikke snydes for resten af gaverne fra i lørdags...
En stak bøger fra min topnice kæreste - Den Store Julebagebog (meget populær i blogland!) og to Berlin-bøger, da vi skal til Berlin til december. Yay!
En care-package fra Marie til mit liv som arbejdsløs akademiker. En "guide til min personlige finanskrise" (glæder jeg mig til at læse!) og diverse rare ting at pleje min sorg med - og få tiden til at gå med, når jeg sidder i telefonkø til A-kassen, citat Marie. Skønt!
En pakke med tilsyneladende virkelig lækre Valrhona-chokolader samt en Kusmi The (grøn the med rose) fra den kære AK!
En frugtkurv (lidt intern joke) fra Mia og Jeanie. Perfekt når økonomien halter! Og så ser det ud til at være nogle rimelig lækre ting.
En LYNG! Personer tæt på mig vil vide, hvordan jeg evigt og altid snakker om, hvor meget jeg kunne tænke mig en lyng og at "åååh, Fakta havde lyng til 8 kroner i sidste uge, men jeg synes ikke jeg ville bruge penge på andet end mad *klynk*". Så kom min søster og hendes kæreste heldigvis med denne, som en lille bonusgave :D Jeg vaklede mellem om jeg skulle kalde den Lynge (som min sidste lyng også hed) eller Lyngvild, men "Lyngvild lyder grimt", citat min søster. Så Lynge it is.

mandag den 3. oktober 2011
det er indbringende #1
Lad mig indledningsvis sige, at det naturligvis ikke var gaverne, der var den vigtigste del af min fest i lørdags - det var selvfølgelig det gode selskab. Faktisk glemte jeg mange gange op til festen, at jeg jo også kunne forvente at få gaver.
Når det er sagt, vil jeg gerne have lov at vise jer de ting, jeg modtog. For de er virkelig fornemme, og jeg er taknemmelig for hver og en!
Den første (og også den første gave, jeg modtog) var fra Michael, Carina og Ulrik. De har fundet den i Tegalleriet i Herning, som tilsyneladende skulle være en nem butik at købe sig fattig i. Jeg forstår, når jeg ser gaven:
En smørbar chokolade med orange (jeg fik en seriøs duft-orgasme, da jeg åbnede den), en pose kaffe, småkager med hasselnød, en stor dåse Kusmi Te, en Meyers balsamico og jordbærmarmelade og et fint kort. Jeg kan næsten ikke vente med at tage hul på det hele, og samtidig nænner jeg det ikke! Af hjertet tak.
Af Line fik jeg følgende:
En chokolademælk med mint (spændende!), en masse Capri-Sonne, en ispulver og en FANTASTISK fugl som i fremtiden skal bære mine nøgler og bo i sit fuglehus på min væg. Åh den er skøn. Med til pakken hørte også dette yderst interessante sæt af sirupper, blandt andet en med "chocolate cookie"-smag og en med "Gingerbread"-smag.
Af mine snart-medsociologer Josephine og Selma (som faktisk allerede havde givet mig en gave!) fik jeg denne fine pakke fra Fru Ronne, en Kusmi Te og Wilton icing:
Som om det ikke var nok, havde de skrevet mig et meget rørende og sociologisk inspireret digt, aww!
For ikke at gøre indlægget evigt langt, præsenterer jeg resten af min gave-strøm i næste indlæg - stay tuned!

søndag den 2. oktober 2011
man ved det har været en god fest, når...
- gulvet flyder med chips og popcorn
- man stadig ikke kan gå lige, når man vågner efter 4 timers søvn
- man sagtens kunne have spist en menu fra Burger King til morgenmad
- man har blå mærker og ondt alle mulige steder
- ...blandt andet i læben, fordi man er blevet bidt af en veninde under en sær chips-leg
- kameraet er fyldt med videoer, hvor man skriger med på Backstreet Boys-numre
- køkkenet lugter af gammelt værtshus
- nogen(??) har druknet en edderkop i en af mine urtepotteskjulere
- man har fået en masse fantastiske gaver og ærgres over, at alle de fantastiske mennesker ikke besøger én hver eneste dag!
Billeder vil komme - højst sandsynligt bare af gaverne, resten er småpinlige...
tirsdag den 16. august 2011
velfortjent fejring
Som den kvikke måske har opdaget, afleverede jeg speciale i fredags, og i går var det endelig tid til at fejre det. Jeg havde inviteret mine uni-veninder med i byen, hvor vi skulle have drinks til den store guldmedalje. Det var så hyggeligt, og jeg er dybt taknemmelig for, at de havde lyst til at fejre det med mig, selv om et par af dem selv sidder midt i deres eget speciale.
På billedet ses nogle af vores drinks til Happy Hour på Vesterå, hvor vi slog os løs og prøvede lidt af hvert. Det var fantastisk, især når man ikke er den store drinks-kender i forvejen.
Efter vores bytur snuppede jeg en durum (stor taknemmelighed for at have åben en mandag nat!) med en af pigerne, og gik derefter med hende hjem, hvor jeg overnattede, idet alle mine busser var kørt. I formiddags skulle hun hentes af anden veninde, hendes specialepartner, da de skulle ud på uni og skrive speciale. Så efter en rar portion morgenmad og lidt kaffe blev jeg kørt derud af dem, og da min bus lod vente på sig, valgte jeg at gå de 3,2 km hjem i stedet. Det var hyggeligt!
Siden da har jeg absolut intet lavet, men det taler vi ikke om...

fredag den 12. august 2011
moar, jeg er færdig!
Specialet blev afleveret i dag, i stedet for på mandag, som var min oprindelige deadline. Jeg er en glad kvinde!
Det kan være, at nogen af jer kan genkende elementer fra jeres blog på min forside? ;)
Og så et spinkelt indblik i selve rapporten. Dvs. min yderst interessante litteraturliste. Specialet kom i øvrigt op på 85 sider.

tirsdag den 31. maj 2011
begyndende analyse
Sådan her ser min dag primært ud:
Analyse af skønne interviews til mit speciale. En noget omfattende opgave, men også spændende!
Derudover skal jeg gerne nå følgende:

- Gå ned med affald
- Rydde op på badeværelsesreolen
- Støve lidt af rundt omkring
- Besøge min mor i aften.
fredag den 15. april 2011
følg mig alle vegne
Jeg vil forsøge at få blogget jævnligt omkring mit speciale, og da jeg gerne vil holde studie og privatliv relativt adskilt (og ikke belemre jer faste læsere med for megen studiesnak), har jeg oprettet en separat blog til dette formål. Jeg har smidt et link hertil ude i højre side, som interesserede er yderst velkomne til at blive fast læser på.
Samtidig vil jeg gerne opfordre jer til at følge mig på Twitter, fordi jeg er så overdrevet sjov :) Til de dovne forekommer mine tweets også i højre side af bloggen, hvis man scroller lidt ned på siden.

onsdag den 13. april 2011
fokusgruppeinterview overstået
Puha, jeg kan næsten ikke løfte mine fingre hen over tasterne. Jeg har nemlig siddet og transskriberet 1½ times fokusgruppeinterview til mit speciale siden klokken 11 i formiddags, det er skræmmende, så lang tid sådan noget tager.
Jeg fik 3 fine blogpiger på besøg i går (der var desværre en, der måtte melde afbud på grund af sygdom), og det var både hyggeligt og virkelig informativt, så jeg er godt tilfreds. Det var mit første fokusgruppeinterview nogensinde, men det forløb helt uden problemer, og snakken kørte derudaf. Jeg fornemmer en masse guldkorn skjule sig i transskriptionen, men jeg behøver lige en pause fra det, før jeg tager ordentligt fat.
Som opdatering på mit sidste indlæg kan jeg fortælle, at jeg også har været ude at løbe i dag. Men at jeg selvfølgelig indtog kage i går aftes, hvilket dog var medregnet i mine planer. Planlagt kage feder nemlig ikke. Punktum.

søndag den 27. marts 2011
jeg har brug for din hjælp
Som nogen måske har opdaget, er jeg i gang med at skrive mit speciale. Specialet omhandler bloggingkultur, mere specifikt hvad der motiverer individet til at drive personlige blogs. Hvad der gør, at man mistænker andre for at være interesseret i, hvad man har fået til aftensmad, hvilket nyt tøj man har købt eller hvor man tilbragte sin weekend. Ligeledes er jeg interesseret i baggrunden for, hvad man vælger at blogge om, og hvad man ikke offentliggør.
Jeg skal foretage et fokusgruppeinterview (og muligvis nogle individuelle interviews) i denne forbindelse, hvorfor jeg håber, at nogle af jer bloggere har lyst til at være mig behjælpelig.
Har du en personlig blog, hvor du blogger om din hverdag og dine interesser, og har du lyst til at mødes med et par andre bloggere hjemme hos mig til en afslappet samtale om det at skrive offentligt om sin hverdag, så kontakt mig gerne på bittent [snabel-a] hotmail.com.
Skulle der mod forventning være tvivl, byder jeg naturligvis også på en bid kage. Jeg bor i Aalborg, så du skal naturligvis have mulighed for at transportere dig selv hertil. Jeg forestiller mig umiddelbart, at samtalen skal finde sted en hverdagseftermiddag/aften i uge 15 (den 11.-15. april), alt efter hvad folket synes. Dette må du derfor gerne tilkendegive din mening om i mailen, ligesom du meget gerne må oplyse adressen på din blog. Hvis du har mere lyst til at deltage i et individuelt interview på et senere tidspunkt, er du også velkommen til at kontakte mig.
Det skal naturligvis fremhæves, at alle udtalelser i specialerapporten vil være anonyme, med mindre andet ønskes af den enkelte blogger.
Hvis du ikke opfylder ovenstående kriterier, men kender nogen, der gør, må du meget gerne sprede ordet.
Jeg vil være dig evigt taknemmelig for din hjælp.

mandag den 28. februar 2011
alone together
Uhm, jeg har fået (og hentet) en masse post i dag.
En af pakkerne indeholdt bogen "Alone Together - Why we expect more from Technology and less from each other" af Sherry Turkle. Hun er en virkelig fantastisk forfatter indenfor teknologiens påvirkning på identitetsdannelsen, og det er jo lige mig. Jeg faldt tilfældigvis over bogen, som netop er blevet udgivet, da jeg surfede Amazon for relevant litteratur til mit speciale. Jeg kan kun sige, at jeg virkelig glæder mig til at læse den! Og så fik jeg nærmest kuldegysninger af velvære da jeg opdagede, at det er en hardback, det er sjældent man får sådan nogle billigt gennem Amazon.

mandag den 14. februar 2011
specialestart
Så er det næsten officielt! Jeg har i dag indsendt min synopsis til universitetet, på baggrund af hvilken jeg har fået tildelt en vejleder til mit speciale. Min favoritvejleder, vel at mærke. Nu mangler jeg blot at aflevere denne specialekontrakt med min egen og min vejleders underskrift til specialekoordinatoren, hvilket sker i morgen, og så har jeg ellers et halvt år til at blive færdig :O
mandag den 10. januar 2011
eksamensfeber
Jeg tog så den dejlige beslutning at ligge mig syg med influenzalignende tilstand lørdag aften. Det er altid godt, når man skal til eksamen om mandagen og bare ved, at sådan en sygdom ikke går over på en enkelt dag. Hele dagen i går lå jeg bare i sengen, og det var ærlig talt røvkedeligt. Heldigvis manglede jeg ikke rigtig at læse noget til eksamen, og mit oplæg var også klaret. Så den stod på masser af Årgang 0 på dvd'en.
Da jeg vågnede i morges var jeg i en ganske feberpræget tilstand. Jeg tænkte et kort øjeblik, at jeg ikke kunne undvære min dyne, og kiggede derfor på reglerne for sygeeksamen - først eksamen i august. Det orkede jeg alligevel ikke, så jeg dopede mig med piller og begav mig af sted. Det endte da også med at gå, som jeg havde håbet (ikke forventet, mine forventninger var enten at omkomme på vej til universitetet eller at ende blandt ænderne i universitetets vandløb), og jeg fik et fint 7-tal. Jeg vidste godt, at der ikke var noget eksklusivt over dette projekt, fordi det havde været rimelig krævende at skrive 2 projekter samtidig, så jeg er godt tilfreds.
På vej hjem skulle jeg lige forbi Fakta efter nogle kiks. Jeg havde haft lyst til kiks hele dagen i går, fordi de er let spiselige, men ikke haft kræfter til at forlade sengen. I stedet for at vende hjem med en pakke kiks, vendte jeg hjem med: En 3-pak Digestive-kiks, en 3-pak Mariekiks, en pakke kanelknækbrød, en pakke müsli, havregryn, mælk, yoghurt, 3 bananer og en frysepizza. Jeg måtte jo proviantere, da jeg kunne mærke, at min krop bare gerne ville hjem i sengen igen. Og det er den så kommet nu :)

torsdag den 6. januar 2011
eksamenslæsningen skrider fremad... næsten
Lige nu skal jeg læse til eksamen. Men jeg kan finde på mange ting, som jeg hellere vil...
- Spise en flødebolle fra Fru Rønne og drikke en kop kaffe
- Udvælge thebreve til min Simple Tea Swap
- Spille Angry Birds (har jeg lige fået øjnene op for)
- Se Årgang 0 (jeg har købt det på dvd!!!)
- Tørre støv af
- Bage cupcakes og æde dem selv
- Lave dej til koldhævede morgenboller
- Skrive til min gamle klasselærer
- Gå en tur i det kolde vejr
- Stirre ud i luften
- Tænke på død og pinsel
- Plukke alle mine benhår af med en pincet
- Skrue min skabslåge i køkkenet fast
- Lægge en grim make-up
- Tælle Tabithas knurhår
- Skovle tøsne væk fra hele gaden
- Vaske op
... ej ok, den sidste var en løgn! Men, I forstår vel. Med hensyn til flødebollen (højst sandsynligt den med mokka-skum), kaffen og Årgang 0, så bliver det senere på aftenen.

lørdag den 18. december 2010
FERIE
Nej, jeg er ikke død, tro det eller ej! Jeg havde bare lidt for travlt med projekterne til at blogge, men nu er de afleveret, og det føles skønt. Det blev fejret i går, sammen med et par andre piger fra studiet, med lidt god mad og hygge.
Borddækningen - med vanvittigt lækre smoothies!
Min tallerken - og et glas med Asti. Lige hvad vi trængte til!
En juledrink.
Tænk, nu har jeg kun et enkelt projekt tilbage, og det er mit speciale. Jeg glæder mig sådan til at komme i gang med det :D Men en velfortjent ferie inden da er nu også tiltrængt.
fredag den 3. december 2010
motivationsgruppen
I dag havde jeg min motivationsgruppe på besøg, bestående af to piger fra studiet. Vi sidder nogle gange og skriver projekt sammen for at motivere hinanden. Alt for sjældent, desværre. De sidder sammen mere eller mindre hver dag, men fordi jeg arbejder, har jeg kun været med få gange. Sidste gang blev det spoleret af, at min bus ikke kørte grundet snevejr. Det er ellers så hyggeligt, fordi man både er i godt selskab og føler sig motiveret til at skrive. I dag var vi dog lidt mere motiverede til alt muligt andet... Eksempelvis at gå ned til bageren og købe kager. Og drikke kaffe.
onsdag den 1. december 2010
årets kalenderlys
Meget simpel, men (efter min mening) flot. Jeg har ikke tid til at gøre så meget ud af det i år, men er ærlig talt godt tilfreds. Adventsdekoration bliver først fremstillet en af de kommende dage.
Til jer der tænker: "Årrh, stakkels pige at hun har så travlt med de projekter at hun slet ikke har tid til at nyde julen", siger jeg tak, og kan glæde jer med, at jeg i går skrev analysen færdig i det ene projekt, og dermed kun mangler min vejleders input førend jeg skriver en konklusion. Analysen i det andet projekt er jeg først begyndt på i dag, dog. Så det skal nok gå :)

lørdag den 23. oktober 2010
social networking
I mere end en enkelt forstand.
I den første forstand sidder jeg og læser om "Social network sites as virtual communities" i stearinlysets skær med en kop the, clementiner og Lebkuchen. Ja! I den forbindelse vil jeg gerne smide en kæmpe tak til Camille for at nævne dem på Twitter og afsløre, at de kunne fås i Netto. Det er simpelthen et af barndommens sødeste juleminder.
I den anden forstand har jeg tilmeldt mig madbloggertræf i marts 2011! Et arrangement arrangeret af Newyorkerbyheart og LaTascha, og efter min mening et genialt initiativ. Førstnævnte spurgte forleden i en kommentar, om jeg ikke kunne tænke mig at deltage, hvilket faktisk var lidt pudsigt, fordi jeg ikke anser mig selv som madblogger. En madblogger er i mine øjne én der har lidt mere forstand på mad end jeg har - men selvfølgelig, jeg blogger om mad, så den kategori må jeg jo høre ind under. Det bliver virkelig spændende, da jeg allerede nu ved at der kommer et par stykker, hvis blogs jeg dagligt læser, men som jeg aldrig har mødt live. Nu ærgrer jeg mig såmænd bare over, at der er så længe til!

Abonner på:
Opslag (Atom)