For nu at blive ved hotellet vil jeg komme med en lille beretning om et spisested, der var lokaliseret heri, kaldet The George and Dragon.
Der var engang en traditionel engelsk pub kaldet The George and Dragon (hvorfor er ganske uvist), lokaliseret i hjertet af Ibis Hotel Earl's Court i den fornemme by London. Om morgenen husede denne pub en ussel parodi på en "continental breakfast" bestående udelukkende af croissanter og sur yoghurt (vælg "english breakfast" lokaliseret i det tilstødende lokale, for Guds skyld!).
Om aftenen derimod var stedet som forvandlet.
Det rejsende kærestepar Bitten og Daniel endte her første gang grundet et anfald af stor ubeslutsomhed med henblik på deres aftensmåltid. Da de trådte ind i rummet, blev de straks overvældet af stemningen; traditionel, engelsk og pub-agtig. Og for at fuldføre denne var et stort tv placeret midt i rummet, visende diverse sportsgrene. Det rygtes, at Bitten ingenlunde besad interesse for sport, men at hun alligevel fandt denne detalje meget berigende for atmosfæren.
Under dette første visit faldt valget af mad på en delikat omgang ribs med tilbehør i form af coleslaw og salat. Guderne skal vide, at disse pub-englændere ikke er kreative i salatafdelingen, men resten af måltidet gjorde alligevel denne overflødig.
Parret blev så betaget af menukortets øvrige indhold, at de så sig nødsaget til at besøge spisestedet en anden aften. Her havde Bitten nemlig udset sig nogle meget tiltalende kokosbelagte rejer med tilbehør i form af "chips", citronmayonnaise og endnu en salat. Og se nu, hvor fint de prydede den lille tallerken af træ. Hvor rustikt!
Og madguderne sang til den lyse morgen. Det kan kun anbefales at afprøve dette stemningsfyldte, autentiske spisested, såfremt man er gæst på Ibis Hotel Earl's Court.
Viser opslag med etiketten restauranter. Vis alle opslag

søndag den 3. juni 2012
mandag den 23. april 2012
jeg, en dårlig blogger
Som overhovedet ikke har blogget om, da cupcakemafiaen var ude at spise med Birthe! Jeg skammer mig, men undskylder det med, at jeg har haft hovedet fyldt med mit oplæg.
Men nu kan I så få at vide, at det var en helt vildt hyggelig dag, og Birthe var totalt sød, ligesom sidste gang jeg mødte hende.
Vi hev hende med på Penny Lane, hvor jeg heller aldrig havde været før, men Sabina havde talt en hel del om deres Gateau Marcel, som nogle af os derfor blev nødt til at smage. Den var ikke just de 49 kroner værd, men Sabina sagde også, at den ikke helt levede op til sine standarder denne gang. Øv. Deres stempelkaffe var til gengæld en fryd for min (og Kristines) gane. Selv om det var meningen, at Birthe skulle imponeres, brillerede Penny Lane ved hverken at have den drikkevare eller kage, hun ønskede, og hun endte med at få verdens tørreste pæretærte uden spor af pære - de havde nok en dårlig dag.
Efterfølgende slæbte vi hende med på Caféministeriet, hvor der vist var lidt mere held.
Mine erfaringer med Caféministeriet er begrænsede og ikke særlig prangende, jeg har tidligere fået deres burger, som ikke imponerede mig. Denne gang fik jeg en sandwich med naan-brød, som jeg til gengæld var rigtig imponeret af! De syltede rødløg fik mig i himlen, og jeg er nu nødt til at lave sådanne selv. Sådan kan det jo gå...
Og som om vi ikke havde spist nok på utrolig få timer, fik vi også lov at smage en af Birthes cookies, som hun havde bagt til at have med til Ordkraft. Jeg har selv brugt opskriften mange gange, og elsker dem!

søndag den 8. januar 2012
"falsk sushi" fra fandanko
Og her skal falsk bestemt ikke forstås negativ, for skal jeg være ærlig, var det en ret lækker smagsoplevelse. Siden vi 5 blogtøser samarbejdede med Fandanko til Lyserød Lørdag har det været aftalen, at vi fik lov at teste deres nye "sushi"-koncept, som de lancerer her i januar. Konceptet hedder ind til videre "Fan Sussi", men det er langt fra sikkert, at det bliver det endelige navn.
Fandanko skriver selv om konceptet:
"”FAN SUSSI” er en videreudvikling af den traditionelle sushi. Alle råvarerne er tilberedte i mere eller mindre grad. Dvs. man finder hverken rå fisk eller tang i vores bakker. Derimod har vi lavet 10 delikate smagsbomber, som hver især er unikke.
Vi har tilladt os kun at bruge de bedste råvarer, som bl.a. oksemørbrad, Foie Gras terrine, grillede kammuslinger, braiseret kalveskank, frisk trøffelolie m.m."
Således så den portion ud, som vi hver især fik lov at prøvesmage i går:
Det var tydeligt, at det var tilberedt af friske og velsmagende råvarer, og alt i alt var det en lækker oplevelse, som vi var meget glade for at få foræret. For mit vedkommende vakte foie gras og musling ringe begejstring, men det er jo smag og behag, og det var bestemt ikke fordi der var noget galt med produktet. Vi fik udleveret et spørgeskema omkring oplevelsen, og en af de negative elementer, der blev nævnt, var at risene i nogle af rullerne kunne virke en smule tørre. I andre ruller var deres konsistens fint opvejet af indholdets cremethed - eksempelvis var der en virkelig lækker rulle med laksecreme! Jeg kan kun anbefale at afprøve konceptet, når det bliver lanceret snarest.
Som om denne oplevelse ikke var nok (og jeg kan afsløre, at portionen mættede som et godt hovedmåltid) havde Line, som var vores værtinde, kreeret en Cookies & Cream Cheesecake med Oreos. Jeg fristes til at sige, at det er en af de lækreste desserter, jeg i mit liv har fået! Den var så lækker, at jeg i nat rent faktisk drømte, at jeg bad om en ekstra portion. Den kvinde kan virkelig noget i et køkken.

tirsdag den 28. juni 2011
mens vi smelter...
...kan du lige få et billede af den brunch, jeg skovlede indenbords på Friis Modern Steakhouse i dag.
Jeg var i svømmehallen og havde efterfølgende en frokostdate med Daniel. Faktisk fantaserede jeg om et sted, hvor man kunne sidde udendørs, men de steder vi så skulle man sidde og stege i direkte sol, og det havde ingen af os lyst til. Så vi endte i Friis, hvor der heldigvis var køligt.
Sidst forelskede jeg mig i deres burger, og denne var egentlig i tankerne igen i dag. Men så kunne jeg på den anden side ikke overskue en burger i varmen, og valget faldt på en noget mere kølig brunch.
Den inkluderede røræg med cocktailpølser og bacon, vanilleyoghurt med müsli serveret i kær lille Margretheskål, jordbærsmoothie, frisk frugt, noget fisk med radiser, asparges i skinke, rugbrød og valnøddebrød, lille kiks med to slags ost samt en blåbærmuffin. Det var en fin og tilfredsstillende brunch, omend muffinen havde fået en smule for meget, så den var ret tør. Men mit syn på Friis Modern Steakhouse er bestemt stadig positivt.
![]() |
| Rimelig dårligt billede, men Daniel dør næsten af flovhed når jeg skal fotografere min mad offentligt, så jeg måtte jo skynde mig |
Jeg var i svømmehallen og havde efterfølgende en frokostdate med Daniel. Faktisk fantaserede jeg om et sted, hvor man kunne sidde udendørs, men de steder vi så skulle man sidde og stege i direkte sol, og det havde ingen af os lyst til. Så vi endte i Friis, hvor der heldigvis var køligt.
Sidst forelskede jeg mig i deres burger, og denne var egentlig i tankerne igen i dag. Men så kunne jeg på den anden side ikke overskue en burger i varmen, og valget faldt på en noget mere kølig brunch.
Den inkluderede røræg med cocktailpølser og bacon, vanilleyoghurt med müsli serveret i kær lille Margretheskål, jordbærsmoothie, frisk frugt, noget fisk med radiser, asparges i skinke, rugbrød og valnøddebrød, lille kiks med to slags ost samt en blåbærmuffin. Det var en fin og tilfredsstillende brunch, omend muffinen havde fået en smule for meget, så den var ret tør. Men mit syn på Friis Modern Steakhouse er bestemt stadig positivt.
lørdag den 21. maj 2011
brunch på restaurant provence
Jeg har naturligvis tilmeldt mig mails fra downtown.dk, hvilket varmt kan anbefales, de har masser af fristende tilbud! Jeg slog til, da de havde 2 gange brunch på Restaurant Provence i Aalborg for 99,- da jeg før har spist derinde, og det har været rigtig godt.
Brunchen var ganske traditionel, og jeg sneg mig selvfølgelig til at tage et billede.
En pandekage, lidt frisk frugt, æg, bacon, pølse, yoghurt med müsli, croissant, kyllingesalat, salat med tomat, røget laks med dilddressing, ost og noget andet pålæg, samt naturligvis brød, to forskellige slags (ikke med på billedet). Derudover var der the og kaffe ad libitum.
Jeg kunne godt have brugt noget mere frisk frugt, især fordi to af mine blåbær var halvrådne. Derudover kunne jeg sagtens have undværet salaten, men sådan er det hver gang jeg har fået brunch, jeg får det aldrig spist fordi det er ret kedelig salat. Ellers var jeg godt tilfreds, især til tilbudspris.

søndag den 1. maj 2011
PINGVIN
For lidt tid siden spiste jeg med mine yndlings-studie-piger på café PINGVIN. Jeg har været der en gang før sammen med selvsamme piger, men siden da har de skiftet lokaler. Og sikke lokaler! Tidligere sad man klemt op af nabobordet, nu er der god plads i langt større lokaler. Og en dejlig stemning, omend det larmede lidt, når stemningen var for god hos nabobordene.
Vi skulle naturligvis have deres tapas-tallerken med 6 små retter, også kaldet Maxi Tapas, til 218 kroner. Selv om det er 6 ganske små retter, ender man alligevel med at blive seriøst mæt. Og så synes jeg bare det er SÅ lækkert!
Jeg valgte Rejer i Romesco, laksemousse, confit af and, thai karrysuppe, kofta kebab med tzatziki og ravioli. Jeg var mere end tilfreds, omend den der kofta var ret tør, og jeg nok ikke vil vælge den igen.
Der var selvfølgelig betragtelige mængder af brød til, og derudover bestilte vi 2 gange vinmenu for 2 personer, som også inkluderede en valgfri kop kaffe som afslutning - her en cappucino.

tirsdag den 15. marts 2011
menuen på restaurant bedre byggeskik
Til madbloggertræffet indtog vi vores føde på den hyggelige Restaurant Bedre Byggeskik. Huset var overtaget efter en ældre dame, og mange af hendes ting havde fået lov at blive, så der var rigtig mormor-stemning. På den gode måde, altså. Ejeren var i øvrigt rigtig sød, og gjorde meget ud af at fortælle om restaurantens oprindelse og de forskellige vine. Vin siger mig normalt ikke noget, men jeg blev lokket til at købe en såkaldt "kør hjem"-vinmenu, som gav mig mulighed for at smage på alle vinene i beskedne mængder (aka mængder, der passede perfekt til en svagdrikker som mig). Og så var det pludselig interessant nok at høre om dem. Nu til menuen:
Ret nummer 1: Tynde skiver af røget lammeculotte, karsecreme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg, yoghurt/vanilje hvidløgssne.
Kødet smagte som sådan fint nok, men det havde en konsistens så det hurtigt blev for meget for mig, og jeg måtte levne en del. Tilbehøret var spændende.
Ret nummer 2: Pocheret perlehønebryst med kogte porrekul på porretoppe og vinagrette på dansk æbleeddike, friteret kapers, flæskesvær på skindet
Rigtig lækkert kød! Porrerne var også gode, porekullet var dog en lidt besynderlig form for tilbehør, men meget morsomt. De friterede kapers gik vanvittig godt til kødet, og flæskesværene var delikate (omend jeg måtte stjæle fra Line, da jeg ingen havde fået selv).
Ret nummer 3: Rosastegt oksefilet med krydderurt top, lun waldorfsalat‚ 'tærte' af selleri, braiseret bladselleri, foie gras terrin, hjemmelavede rosiner, tyttebær og "brunede kartofler" og okseglacé.
Mmm! Jeg er kun lige ved at lære at spise rødt kød, så også her måtte jeg levne det mest røde i midten (hvilket tjeneren kommenterede...). Tærten af selleri, som ikke fremgår så godt på billedet, var god og hyggelig. Foie gras rører jeg ikke med en ildtang, men de hjemmelavede rosiner var formidable.
Normalt bryder jeg mig ikke om rødvin, men hold nu op den var god, den vi fik til denne ret! Åbenbart en Dom. St.-Pierre Côtes-du-Rhône 2009. Nøj, siger jeg bare.
Ret nummer 4: En skive blåskimmel ost. Romsyltede solbær. Solbærcoulis, pærekugler, pæremarmelade og sprødt rugbrød.
Jeg SMAGTE på osten, lad mig sige det sådan. Så spiste jeg alt tilbehøret og ventede på desserten.
Ret nummer 5: Desserten bestående af 3 forskellige glas med æbletema, hvoraf jeg desværre ikke fik taget et billede af det første.
1. glas: Æblekugler i æblemostsirup, vaniljeyoghurt og sprød nougat.
Meget klistret, men også MEGET godt.
2. glas: Vaniljevodka med æblesorbet og brombær.
Vanvittig god sorbet, og tilbehøret supplerede det perfekt.
3. glas: Æbleshot, iskold hjemmelavet æblemost.
God, iskold og frisk afslutning på en god middag. Serveret i utrolig nuttet flaske.
Faktisk var det dessertvinen, der var det aller bedste ved desserten! En Montecristo Moscatel Blanco Dulce Navarra 2009 (ja, jeg kopierer altså bare direkte fra menuen...). Lækker med en smag af ananas og honning, jeg kunne drikke mig mæt i den.
Alt i alt en dejlig oplevelse, specielt taget det gode selskab i betragtning. Alle retter var måske ikke lige mig, men jeg var helt klart mæt af smagsindtryk bagefter, og jeg elsker at prøve nye ting.

søndag den 31. oktober 2010
friis burger
Jeg er noget af en dårlig blogger for tiden, hva'? Der er bare så mange ting i den virkelige verden, der kræver min opmærksomhed - herunder i høj grad mine projekter. Men selv om jeg sidder og skriver projekt lige nu, føler jeg en vis pligt til at blogge om noget vigtigt. Det er selvfølgelig mad.
Jeg vandt på et tidspunkt to frokostgavekort til Friis Modern Steakhouse ved at invitere mine venner til deres Facebook-gruppe, og de skulle altså bruges på at smage en Friis Burger, som nok er en af deres mest populære retter. Burgeren indeholder en bøf af lokalt oksekød, basilikum-mayonnaise, tomat, ratatouille, kalkunbacon og noget salat. Dertil er hjemmelavede pommes frites og et sødt lille glas med Heinz-ketchup. Og den burger kan altså sagtens anbefales. Til daglig koster den 99 kroner, hvilket jeg synes er relativt meget for en burger. Men når man så tænker på at det er gode, lokale råvarer, og at det hele er hjemmelavet (undtagen ketchuppen), er det sådan set helt fair at kræve den pris. Specielt fordi burgeren smager pænt godt! Bøffen, selv om den var let rød indeni, hvilket jeg ingenlunde er fan af, havde en dejlig, grillet smag og en dejlig saftig konsistens. Burgerbollen, som selvfølgelig også var hjemmelavet, var også dejlig. Og så var det spændende med noget lidt alternativt burger-indhold. Jeg må indrømme, at jeg også var totalt vild med deres pommes frites. Åh hvor er jeg sulten lige nu!

Abonner på:
Opslag (Atom)