måltider bliver aldrig det samme

Den her går ud til jer uden børn. I værdsætter med garanti ikke jeres måltider nok! Får du lov at spise din mad, mens den er varm? Kan du føre en samtale med din eventuelle partner ved bordet? Er det muligt at have fade og skåle med mad stående midt på bordet? Hvis ja, så værdsæt det, for pokker. Pludselig får du børn, og så er det for sent.

Lad mig understrege min pointe med en historie om dagens aftensmåltid:
Jeg er alene hjemme med Dexter, vi skal have rester af kartoffelsuppe, så det er dejlig nemt (indsæt bagklog latter).
Efter det sædvanlige skaberi forårsaget af en sultrelateret nærdødsoplevelse hos den lille herre, mens jeg luner suppen i mikroovnen, er maden serveret. Vi får en skive friskbagt brød til, som jeg serverer på et stykke køkkenrulle ved siden af skålen (hvad tænker jeg dog også på?!).
For det første er min suppe ikke blevet ordentligt varm. Det er ikke Dexters skyld, men det er irriterende, så jeg må ud og varme den igen.
Da jeg endelig slår røven i sædet for at nyde min suppe, går det op for mig, at jeg har glemt noget at drikke til os. Jeg har en overnaturlig evne til at overleve uden væske, så for mit vedkommende går det nok, men den bette skal have "ja" (vand) med det samme. Så det henter jeg da. Da jeg endelig er klar, er Dexter halvvejs gennem sin portion.
Så skal brødet da op i suppen og ligge. Jeg skriger "nej" og tager det op, og aner ikke, hvor jeg skal gøre af det. Så jeg ligger det på køkkenrullen... hvor det sjovt nok hænger fast. Jeg fjerner køkkenrullen. Bordet er alligevel så smattet ind i suppe, fordi han spilder og leger med skeen.
Det opdager han pludselig også, og så skal han selvfølgelig tørre bordet af. Med det ene ark køkkenrulle, der i forvejen er suppe-befængt. Resultatet bliver, at suppen nu dækker bordet i et mere jævnt lag, og at stykket af køkkenrulle er gennemblødt og snasket.
Og meget indbydende, så nu skal det i munden.
Jeg smider køkkenrullen ud.
Plop, så lander resterne af brødet i kruset med vand.
Jeg fjerner kruset med vand.
Det er virkelig begrænset, hvor meget af min suppe, jeg har fået spist. Men Dexters skål er nu tom, og han gør mine til at kravle ned fra bordet. Det betyder hurtig handling med våd klud, for ellers er der suppefingre op og ned af stolen.
Det ender med, at jeg opgiver at spise op, da suppen er kold, og jeg faktisk er for stresset til at nyde den. Og det sker tit.

Jeg er ikke striks omkring bordmanerer hos en 1½-årig, for han skal sgu have lov at udforske maden, og måltider skal ikke være en dårlig oplevelse - men guderne skal vide, at jeg glæder mig til, at jeg engang, langt ude i fremtiden, atter kan nyde mine måltider. På plejehjemmet må der da for pokker være fred.

alenemor, dag 2

Endnu en dag uden far er gået. Endnu en gang er der kun succes at berette om.

Mens Dexter var i vuggestuen var jeg knap så produktiv som i går, men det var okay, min samvittighed er stadig god. Det blev da til 3 tøjvaske (1 almindelig, 1 uld og 1 60-graders), og stuen blev ryddet og støvsuget. Og ikke mindst blev der lavet mad!
I dag oppede jeg mig, for vi var så heldige at få besøg af Line til eftermiddag, og hun blev og spiste. Så jeg lavede kartofler og hokkaido i ovn, crispy kylling (som overhovedet ikke blev crispy, men idéen var da meget god) og rødkålssalat, inspireret af selvsamme kvinde. Dexter var ikke synderlig imponeret, han ville bare have smør. Men salaten var super flot - og mine evner til at tage madbilleder er helt væk. Bare rolig, jeg har søgt rådgivning om at udnytte potentialet i mit spejlreflekskamera.

Det var selvfølgelig rigtig hyggeligt med et besøg, det syntes Dexter også. Han brugte lang tid på at lægge puslespil med "Oui" (sådan siger man Line, når man er 1½ år og lidt dum), imponere ved at løbe rundt med en nissehue i munden og vise hende, at det var "mør" (mørkt) udenfor. Og så læste hun godnathistorie for ham under et tæppe, da han skulle i seng.

Status er, at jeg næsten ikke har tænkt over, at jeg er aleneforælder i disse dage. Tiden, mens Dexter er i vuggestue, flyver som altid forbi. "Bar" er kun blevet nævnt i forbindelse med pauseskærmen på vores Chromecast, hvor han optræder - dette foregik til gengæld også med stor glæde i stemmen. Og pakkeposten har kun været forbi med en enkelt pakke, så vores venskab udvikler sig langsomt, men sikkert.

thanksgiving 2014

Jeg fornemmer, at Thanksgiving er lige op over, og så passer det vel egentlig meget godt, at jeg totalt har glemt at blogge om den fantastiske middag, vi var til hos en af mine uni-veninder sidste måned.
Hun er ikke ligefrem kendt for at holde sig tilbage, når hun er værtinde, faktisk går hun altid helt amok og laver alt for meget mad og kage - det er netop derfor, vi elsker hende så højt (blandt andet)!

Dagen startede med en tøset og velsmagende velkomstdrink med glimmer i.

Der var naturligvis en kalkun, kartoffelmos, lækker sauce, majsbrød, salat og det der mærkelige tranebærklister, man spiser til. Bemærk naturligvis også alle de smukke dekorationer!

Til dessert var der et overdådigt kagebord med æbletærte, pekantærte og en cheesecake med tranebær. Og en hel del slik - deriblandt de sødeste små kalkuner, man næsten ikke kunne nænne at spise (okay, det kunne man sagtens, uhm!).

Som sagt går hun altid all in... og hun havde altså lige afholdt en fed Halloween-fest for sin søns klasse. Hvis I er i tvivl om, præcis hvor langt hun går med den slags, vil jeg lige vise et udsnit af hendes have:

Yderligere var der en mekanisk heks i hendes drivhus, en røgmaskine, et ret cool UV-rum og et julerum med slikbod og snemaskine. Jeg siger det bare. Hun har lovet at invitere mig og Dexter næste Halloween!

min chilifarm

Jeg er meget stolt over at kunne præsentere min egen private chilifarm for jer!

I foråret købte jeg et par forskellige slags chilifrø, og fik nogle frø af min mor fra nogle gamle, indtørrede chilifrugter. Jeg såede dem i min vindueskarm og ventede spændt. Jeg har aldrig rigtig prøvet at så noget "fra bunden" før, så jeg tror ærlig talt ikke, at jeg forventede specielt meget...
Men de små planter spirede op, og jeg pottede dem om et par gange under deres vækst. Så købte jeg et minidrivhus, så de kunne flytte ud i min have, for de fyldte efterhånden en del i mit køkken. Jeg havde jo sået mange, fordi jeg ikke havde regnet med, at de alle sammen blev til noget.
Og nu, tadaa, bærer de fleste af dem frugt!

Denne plante kan jeg faktisk ikke udelukkende tage æren for, da det er en, jeg har fået af min søster. Hun opfostrede den i et drivhus nærmest fra start, så den er lidt foran mine, der først kom i drivhus senere. Som I kan se, er der store, dejlige chilifrugter på den allerede, og der nok omkring 20 kommende frugter i alt. Jeg aner ikke, hvornår de er modne, min søsters fra samme pose frø er blevet røde, men disse viser ingen tegn på farveskift.

Dette er min yndlingsplante, er den ikke bare yndig? Det er en "Fish", og se lige dens små, spraglede frugter...

Og ih, den her! Den er lidt mindre end de andre, da den blev sået senere, ud af en lille rød chili fra min mor. Jeg undrer mig en del over, at der kommer disse mørkelilla frugter ud af det, men I guder, hvor er den smuk!

Jeg har mange flere planter, men disse er mine stoltheder. Glæder mig til at se, hvor mange frugter jeg ender med, og om jeg kan finde noget at bruge dem til - ud over at lege Chili-Klaus.

vores jul og nytår

Vi valgte jo som tidligere nævnt, at juleaften i år skulle foregå hjemme hos os. Mange sagde, at det var modigt, men vi syntes det var det nemmeste. Så slap vi for at transportere Dexter og forsøge at putte ham et sted, han ikke plejede at sove, oveni en masse overstimulering. Det gik såmænd også forrygende, alle hyggede sig, og putningen vakte ikke mere besvær, end den plejer (hvilket heller ikke siger så lidt for tiden, men det er en anden historie...).

Vi købte vores første juletræ - og hold nu op, hvor var jeg forelsket! Vi havde snakket om at købe et lille træ i potte, for såå stor er vores stue heller ikke. Men jeg faldt totalt for Julius her, og så var der altså ingen vej tilbage. Det gik også fint med at have ham boende, og han pyntede smukt!

I anledning af Dexters første jul havde jeg købt ham en julekugle. Og den er naturligvis ikke af glas, for jeg ved at mit hjerte ville forgå, hvis den en dag blev smadret. Jeg købte den i øvrigt hos santashop.dk, og indehaveren var så sød at ringe og informere mig om, at hun altså boede næsten rundt om hjørnet, så Dexter og jeg gik over og hentede den en af dagene. Dejlig service!

Juleaften var vi os 3, min søster, hendes kæreste, mine forældre, Daniels mor og hendes mand. Det var bare skønt at være samlet alle sammen! Maksimal hygge, også for Dexters vedkommende, der nød at have så mange bedsteforældre omkring sig.

Dexter blev puttet efter aftensmaden (hvor han selvfølgelig fik most kartoffel med and og sovs), han var godt træt efter al den hygge med alle de mennesker. Han faldt ikke i søvn med det samme, men lå læææænge og snakkede oppe i sengen, og faldt til sidst i søvn mens vi dansede om juletræet nedenunder. Derfor fik han lov at åbne nogle julegaver dagen efter! Han fik så mange fine ting, bamser, legetøj og tøj. Alt, hvad hans lille babyhjerte begærer (hvilket ikke var særlig meget, da han jo ikke fatter det endnu, men I ved).

1. juledag slængede vi os bare herhjemme og nød freden. Anden juledag bød nemlig på den sædvanlige julefrokost hos mine forældre, hvor denne lille fine herre selvfølgelig også var med. Her fik han lov at smage på lidt af hvert fra det traditionelle julefrokostbord - han er generelt ganske altædende, men især den brunede kartoffel satte gang i brækrefleksen. Sild og rødbede var heller ikke lige livretter, men æg, rejer og tunmousse kørte lige ind.

Nytårsaften valgte vi også at holde herhjemme, bare os tre. Det har jeg egentlig altid haft lyst til at prøve, og nu syntes jeg det virkede oplagt, når Dexter er så lille. Det var jo ikke til at sige, hvordan han ville reagere på al larmen, og om han nogensinde ville falde i søvn. Det viste sig dog, at det ikke var det fjerneste problem, og han vågnede ikke en eneste gang efter at være blevet puttet klokken 20.

Til forret lavede vi nogle chilimarinerede tigerrejer, de var dælme lækre.

Hovedretten var oksemørbrad, hasselbackkartofler og hjemmelavet bearnaisesauce, samt friske bønner svøbt i bacon. Jeg er ikke fan af rødt kød, men det her var fantastisk.

Desserten var pandekager med citroncreme og citronconfit. Heller ikke dårligt! Der skulle endda bruges husblas, som jeg generelt frygter, men ingen problemer dér.

Jeg håber, at jeres jul og nytår har været lige så dejlige som vores!

grove pølsehorn

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg først bringer denne opskrift på bloggen nu, for jeg har mildest talt brugt den i årevis. Det er min favoritopskrift på pølsehorn på grund af grovheden og de uendelige variationsmuligheder, så den kan kun anbefales. Især hvis man er kørt træt i de hvide hvede-pølsehorn, man ellers ofte ser.

Grove pølsehorn
16 stk.

50 g gær
2 tsk salt
2 tsk sukker
5 dl lunken vand
2 spsk olie
1 dl grahamsmel eller anden grov meltype
1 dl havregryn
Hvedemel
8 pølser skåret i halve

Rør gæren ud i vand. Tilsæt salt, sukker, olie, grahamsmel og havregryn og rør godt rundt.Tilsæt hvedemel, til dejen ikke klistrer mere, og ælt godt.
Sæt dejen til hævning 30 minutter. Herefter æltes den igen, hvorefter den deles i to lige store stykker, som hver rulles ud til en cirkel på et meldrysset bord. Hver cirkel skæres i 8 trekanter, og disse rulles om hver sin halve pølse.
Stil pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 15 minutter.
Pensl dem med æg, vand eller mælk, og drys eventuelt med sesamfrø eller andet pynt.
Bages ved 225 grader, til de er gyldne.

Det bedste er, at du kan variere disse pølsehorn efter, hvad du lige har liggende. Du kan tilsætte alt muligt til dejen - en rest havregrød, moste kartofler, frø, kerner, revet gulerod - bare sørg for at gøre det, inden du tilsætter hvedemel. Du kan naturligvis også pensle dejstykkerne med ketchup, før du ruller dem om pølsen, for at tilsætte ekstra smag.

(Undskyld at farverne på billederne spasser lidt ud, det er desværre umuligt at tage ordentlige billeder med det lysstofrør, der sidder i køkkenet).

indflytter-brunch

Det kan vist ikke længere være nogen hemmelighed, at jeg er gravid (hvis du lige nu sidder og tænker 'WTF?!', så følger du for lidt med på bloggen, kig ind noget oftere ;). Derfor var der lidt dilemma omkring den indflytterfest, der naturligvis skulle holdes i anledning af flytningen sidst i november. Jeg havde ærlig talt lidt svært ved tanken om en hytte fyldt med fulde mennesker til langt ud på natten, kombineret med mit faldende energiniveau. Efter at have drøftet det med en del mennesker, besluttede vi os for det mere overskuelige og lige så lækre alternativ: en indflytter-brunch!
Den løb af staben i går, og jeg taler forhåbentlig for alle gæster når jeg siger, at det var et meget vellykket arrangement. Vi var 13 mennesker, og det lykkedes os at lave en passende mængde mad - omend lidt for mange minimuffins, men det er vist typisk mig...

Menuen stod på:

• Scrambled eggs
• Brunchpølser
• Bacon (svin og kalkun)
• Hjemmebagt brød og rugbrød
• Diverse pålæg
• Yoghurt (naturel og pære/banan)
• Müsli
• Pandekager med ahornsirup
• Mini-chokolademuffins
• Diverse frugt
• Juice, kaffe, the og kakao + en velkomstdrink af appelsinjuice og alkoholfri "champagne" + frosne hindbær

Den evigt dygtige Line var en gæst til begivenheden, og heldigvis for det, for hun var så venlig at tage nedenstående billede af sin tallerken:

Og glemsomme mig fik kun taget nogle mobilbilleder efter, at folk allerede var gået til fadene...
Vi havde lavet tag-selv-bord ude i vores køkken, så folk kunne fylde deres tallerkener op efter behov.

Vores gæster var endda så skønne og betænksomme, at de havde medbragt gaver til os!

Vi fik et lækkert, uldent uldtæppe, som er meget værdsat af os, men bestemt også den ene af vores katte, som gik helt amok med at gnubbe sig i det. Og så fik vi en god ladning Zone-håndklæder i skønne, friske farver!

Min søster og hendes kæreste havde været morsomme og kreative i deres valg af gaver til os. Da jeg udsendte vores ønsker skrev jeg, at jeg synes der burde stå chokolade på listen, men at min kæreste ikke tillod det. Han skrev desuden, at vi ønskede os ting med Star Wars, men det var jeg personligt ikke enig i. Så af dem fik vi altså lige præcis det, vi hver især ønskede os!

Den lille tillægsgave på billedet er et par ting, Line havde med til mig. En Ingefærsauce fra Sorgenfri (jeg er tydeligvis kendt som den eneste fra Cupcakemafiaen, der er ingefær-fan, haha) og en neglebånds-pen. Min kæreste må selvfølgelig gerne låne, hvis det er...

asiatisk nudelsalat med kødboller

Lyder det ikke bare interessant?! Det er en af de mest interessante retter, jeg nogensinde har fremstillet.
Jeg faldt over denne opskrift hos Sabina, og da den så relativt sund ud oven på en uge med usunde og uigennemtænkte retter, røg den på min madplan. Og sikke en glæde den gjorde. Både den pågældende aften, men ligeledes næste dag på kursus, hvor jeg havde rester med i madpakken. Gik hele dagen og glædede mig til frokost!
Især kødbollerne blev jeg virkelig imponeret af. De bliver sådan nærmest glaseret i sojadressingen, og den søde og soja-agtige smag er perfekt til dem, med det sprøde knas af sesam.

Asiatisk nudelsalat med (de bedste) kødboller 
til 2 personer + en madpakke

Kødboller:
400 g. hakket svinekød
1 stort fed hvidløg, presset
1 lille bdt. basilikum, finthakket
1 æg
2 spsk. mel
salt
Dressing:
1/4 dl. sukker
½ dl. soja
sesamfrø

Salat:
150 g. nudler
2 håndfulde salatblade (jeg anvendte faktisk spinat, det havde jeg lige liggende)
½ rød peberfrugt i tern
2 forårsløg i ringe (eller almindeligt løg i små, tynde stykker)
2 gulerødder i tern
Dressing:
saft af 1 lime
1 tsk. sukker

Start med at lave kødbollerne. Rør alle ingredienserne til farsen sammen.
Form den til små kødboller på størrelse med en golfbold. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 10-12 minutter eller steg dem på en pande.
Lav herefter dressingen til kødbollerne: kog soja og sukker sammen, til sukkeret er smeltet og det bliver en smule tykt.
Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Når de er færdige skylles de under den kolde hane et øjeblik, så de ikke klistrer sammen. Klip/skær dem eventuelt i mindre stykker.
Rør dressingen til salaten sammen ved at blande limesaft og sukker. Rør til sukkeret er opløst. Vend alle ingredienserne til salaten sammen med dressingen og anret det i dybe skåle eller et stort fad.
Når kødbollerne er færdige vendes de i soja-dressingen og dernæst sesamfrø.
Anret dem ovenpå salaten og spis med det samme.

Note: Er man lige så vild med lime, som jeg er, kan salaten altså sagtens klare noget mere dressing, end opskriften egentlig siger! Noget andet er, at jeg faktisk godt kunne finde på at drysse nogle sesamfrø i selve salaten - det gav sådan et dejligt knas dertil, når sesamfrøene fra kødbollerne fordelte sig deri.

Sådan så det ud i madpakken dagen efter:

en aften i is-himlen

(Lige en indledende kommentar: Hvor er det DEJLIGT at blive modtaget med søde kommentarer, efter man har været sådan relativt inaktiv her på bloggen et stykke tid! Elsker at se, at der stadig er nogle søde læsere derude, at jeg ikke er blevet opgivet helt :)

Jep, is-himlen var det sted, jeg fik lov at befinde mig tirsdag aften.
Det foregik hjemme hos Camilla, som til at starte med lige skal roses for den utrolig lækre mad, hun havde fremstillet til os heldige blogtøser.
Siden jeg har fået min telefon, har jeg faktisk ikke rigtig gidet finde mit digitalkamera frem for at tage billeder (undtagen i går, hvor der skulle tages billede AF telefonen). Så billeder af maden er også telefonbilleder, heldigvis tager den billeder af pænt god kvalitet.

Camilla havde lavet noget fyldt kalkunbryst med alt muligt lækkert indeni, kogte kartofler, en skøn brun sauce, og sidst men ikke mindst, en himmelsk afart af en Waldorf-salat med en form for glaserede valnødder. Vi var helt oppe at køre! Hvis du har fået lyst til dette måltid (og hvem har ikke det?), er opskrifterne naturligvis at finde på hendes egen blog.

Og så til aftenens egentlige omdrejningspunkt - ISEN! Vi skulle lige testsmage alle fire varianter af FANDANKOS nyeste påfund, is fra Italien. Varianterne er blodappelsin-sorbet, appelsin-gulerod-citronsorbet, pistacie-is og lakrids-is. Isen kommer i små praktiske termokasser til 65 kroner stykket, som indeholder nok til i hvert fald to personer. Lige til at tage med på en picnic!

Blodappelsin-sorbet var den første, jeg smagte, og den er absolut lækker og frisk. Den har en sjov sorbet-konsistens med små fine luftbobler, og dens smag er skøn, sommerlig og slet ikke bitter. Den kunne vi li'!

Appelsin-gulerod-citronsorbet havde jeg været meget spændt på, men den skuffede lidt. Gulerod mærkede man ikke noget til, isen smagte primært af noget mild appelsin. Til gengæld havde den en silkeblød konsistens, som behagede munden.

Lakrids-isen var som en bombe i min mund! Jeg blev vitterligt overrasket over den voldsomme smag, men kun på den gode måde. Den smager af rigtig god lakrids, og jeg kan kun anbefale den til alle lakridselskere derude. Det bedste er, at man ikke behøver fråde så meget af isen på én gang, fordi smagsoplevelsen er så intens.

Pistacie-isen smagte af rigtig pistacie, og altså ikke på den syntetiske måde. Rigtig skøn smagsoplevelse. Den var drysset med hakket pistacienød, og konsistensen af isen var perfekt, ligesom lakridsisen.

Alt i alt en dejlig oplevelse, man kan godt smage, at det er kvalitets-is, man har fat i. Konsistensen er næsten det, jeg vil fremhæve mest af alt. Det skal selvfølgelig også gerne være kvalitet til den pris, men samtidig skal man huske på, at man altså også får den smarte termokasse (og to små plastikskeer) med i købet, som holder isen fin i 2-3 timer, så man rent faktisk kan tage den med på tur.

mad-flashbacks #2

mad-flashbacks #1

Jeg besluttede mig lige for at overføre alle mine billeder fra mobiltelefonen til computeren, der lå godt nok en del... Jeg blev pænt lækkersulten af at kigge på billederne, så nu vil jeg også dele nogle af dem med jer, bare for at være irriterende. Enjoy!

hovedrets-tapas - favoritterne

Jeg vil gerne fortælle lidt mere om de tapas, vi fik i fredags. Selv fik jeg ikke taget nogle billeder af retterne hver for sig, så billederne i dette indlæg er venligst udlånt af Camilla.

Af vores retter vil jeg gerne fremhæve Adobokylling med syltede rødløg. Jeg syntes det var rigtig lækkert, dog rimelig stærkt - så hvis man ikke er til at få brændt tungen, kan man passende halvere mængden af den herlige krydderiblanding. Jeg vil gerne lige slå et slag for krydderiblandingen, da jeg er sikker på at den er anvendelig i mange sammenhænge, og samtidig har Santa Maria selv flere tapasopskrifter med den på deres hjemmeside. Mmm.
Den ser sådan her ud, hvis du skal finde den i butikkerne (billede lånt fra santamariaworld.com):

En anden opskrift, som jeg havde været ganske spændt på at smage, var Gratinerede jalapeños. De var nu også rigtig gode, men er bacon og ost ikke altid det? Jeg havde nok forventet, at disse jalapeños ville være stærke i det, men det var ikke mit indtryk. Gode var de dog, og de kan jo fyldes med alt muligt lækkert.

semi-dried tomater

For nogle uger siden var jeg til fødselsdag hos en skøn veninde, som i dagens anledning havde valgt at traktere os med tapas. Det bedste ved anretningen (hvis man nu blev tvunget til at vælge, for det meste var virkelig lækkert) var hendes hjemmelavede semi-dried tomater. Ja, det hedder åbenbart bare "semi-dried tomater" og ikke "semi dried tomatoes" eller "halvtørre tomater" - sidstnævnte lyder i øvrigt også lidet flatterende.
Men men men, de var virkelig gode, og jeg var nødt til omgående at kræve opskriften, eller nok nærmere fremgangsmåden. Og den skal I naturligvis også have glæde af, selv om det ikke er nogen raketvidenskab at fremstille sådan en omgang. Det tager tid, men man skal ikke selv gøre meget.

Semi-dried tomater

Et større glas/to små marmeladeglas

Du skal bruge en bakke cherrytomater.
Tomaterne skæres i halve, eventuelt kvarte, og lægges med skind-siden nedad på en bageplade beklædt med bagepapir, så tomat-snasket ikke løber ud. Du kan vælge at drysse med salt, oregano, basilikum eller hvad der nu falder i din smag.
Herefter er det egentlig bare at lade tomaterne tørre i ovnen ved 80 grader (ikke-varmluft) i 5-6 timer - eller til du kan se, at de er ved at være indtørrede. De skal være godt krøllede. De må endelig ikke få mere varme end nødvendigt, da det er meningen de skal tørre, og ikke bage.
Når tomaterne er færdige og nedkølet, hælder du neutral olie (jeg brugte raps) i dit/dine glas - 1 dl til et stort glas - og eventuelt balsamicoeddike efter smag (cirka 3-4 spsk til et stort glas). Du tilsætter også lige et fed hvidløg skåret i skiver. Derefter lægger du forsigtigt tomaterne i glasset og fylder op med neutral olie, så de er helt dækket. Vend glasset forsigtigt rundt en gang, så marinaden bliver blandet. Herefter burde de kunne holde sig 2 uger.
Marinaden kan varieres efter ønske, eksempelvis tilsatte jeg i glasset på billedet chiliolie og chiliflager.

Hvis du har tænkt dig at bruge tomaterne med det samme, kan du nøjes med at pensle dem med marinaden, inden du kommer dem i ovnen. Lækkert lækkert.

visit hos kristine

I går var Cupcakemafiaen inviteret hjem til Kristine, og jeg behøver vel næsten ikke skrive, at det var hyggeligt? Vi blev trakteret med dejlig mad: fyldt andebryst, birkesdryssede hasselback-kartofler, asparges og en absolut appetitlig basilikumcreme. Bemærk også den flotte borddækning!

Til dessert fik vi en "chokoladesuppe" med sprødt låg, som var så flot anrettet med et chokolademønster ovenpå! Dertil nød vi en særlig kaffe med noget nøddesmag af en art - altså, Kristine og jeg nød det, Line og Sabina tvang det i sig og Camilla tog en kop the.

De andre damer udvekslede alt muligt spændende, de havde købt for hinanden, men da jeg ligesom er klikens fattigrøv, var jeg ekskluderet fra dette. Heldigvis havde Line været så betænksom at bringe mig nogle "falske" kapsler til min Nespresso fra sin nylige ferie på Gran Canaria. Og ikke nok med det, jeg fik også to kogebøger med hjem, fordi Sabina har måtte rydde ud i sin samling. Så gavmildt!

Jeg valgte lidt to bøger, som jeg som udgangspunkt er ret skeptisk over for. Baronessens bog er jeg mildt skeptisk over for, men jeg er sikker på, at der nok skal være nogle idéer deri, og om ikke andet er dens layout fint og tøset. Kernesund Mad er jeg MEGET skeptisk over for (faktisk har jeg joket med, at jeg tog den bare for at brænde den), men jeg er også lidt nysgerrig omkring, hvad den egentlig indeholder. Den familie er lidt for frelst til mig, og jeg forbeholder mig retten til at bruge almindelig, billig mælk i mine opskrifter, men tænk nu hvis man kan blive inspireret på anden vis? Jeg håber.

I dag skal vi faktisk alle sammen ses igen, og endda sammen med Birthe, da hun skal befinde sig som blogger på Ordkraft, og vi har fået æren af at spise med hende inden. Det glæder jeg mig til.
Ind til da overvejer jeg en forårsrengøring, da jeg er alene hjemme, men lad os nu se...

første indtryk af foodexpo

Jeg burde egentlig slet ikke kaste mig ud i skrivning af et indlæg lige nu, da jeg er så træt, at mine tanker knap er sammenhængende (så ved I det, hvis I støder på en dårlig formulering). Men jeg vil alligevel lige knytte et par ord til den dag, jeg har haft til Foodexpo i Messecenter Herning.
Vi tog meget tidligt af sted fra Aalborg, hvilket vil sige at jeg blev hentet på min bopæl klokken 6. Vi skulle nemlig deltage i åbning af messen klokken 8.15, hvor vi blev trakteret med morgenmad og taler. I får her et billede af morgenmaden, da dette var det eneste billede, jeg tog i løbet af dagen - jeg havde nemlig 4 personlige fotografer med ;) Tag den, Piske!

Det var en virkelig inspirerende messe, selv for os, der ikke arbejder eller er uddannet inden for faget. Især den første hal var interessant for os, da denne primært indeholdt fødevarer. Her kom vi også inden messen blev fyldt med mennesker, hvorfor udstillerne havde rigelig tid til at snakke med os. Det var lidt forskelligt, hvordan de reagerede på at man var "madblogger" - nogen virkede knap så interesserede, men de fleste syntes det var rigtig spændende og brugte lang tid på at udspørge os og fortælle om deres produkter. For os er der ingen tvivl om, at det har været en stor oplevelse, som vi er meget glade for at have været en del af. Pressemedarbejderen var sød som bare pokker, og vi blev modtaget med åbne arme. Og så var det også mægtig rart at have et sted, hvor vi kunne sætte os ned og hvile vores trætte ben og få både frokostbuffet, kaffe og kage.
(Og Christian Bitz var også åh så sød ♥ Jeg nævner ingen navne, men nogen af os blev forvandlet til fnisende teenagepiger, når den mand var i nærheden).

foodexpo 2012

Det kan virkelig betale sig at have en listig sjæl som Sabina med i bloggerkliken. Via sine finpudsede forhandlingsevner har hun fået os 5 madbloggertøser inviteret med til Foodexpo i Messecenter Herning i morgen - som presse! Det betyder ganske vist, at vi skal køre her fra Aalborg klokken 6 i morgen tidlig, men også at vi får gratis morgenmad med de andre pressefolk og hører velkomsttale af Christian Bitz. For den mand vil jeg gerne undvære min nattesøvn.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se de forskellige trends inden for madlavning og køkkenhardware. Og så satser jeg selvfølgelig også på, at der vil være en lang række lækre smagsprøver ;)

Som den eneste i kliken uden et gigantisk fancy kamera er jeg blevet udnævnt til den, der tager noter, så vi kan huske det hele bagefter. Derudover har jeg en plan, som afhænger lidt af netværkskvaliteten i MCH - jeg vil nemlig gerne udbyde livetweets omkring vores oplevelser på messen! Hvis I bruger Twitter, kan i følge mig på brugernavnet bittent eller under #foodexpo.
(Hvis telefon eller netværk ikke er samarbejdsvillig, beklager jeg meget, men så vil I naturligvis kunne læse om oplevelsen de efterfølgende dage).

santa maria crispy chicken

Jeg var så heldig, at jeg stadig havde en pose af Santa Maria Crispy Chicken Bites liggende i køkkenskabet, som jeg i går fik lejlighed til at bruge.
Jeg må indrømme, at det er en let måde at gøre noget kylligeinderfilet sprødt og lækkert på. Det eneste der skal til er, at man blander fileterne med olie og posens indhold i en skål, og så skal det ellers bare en tur i ovnen.
Jeg valgte at servere det sammen med en couscous-salat med peberfrugt, agurk, rødløg, balsamico og lidt olie - og tomater ved siden af, da Daniel ikke spiser "den slags". Og ja, så kom der også lige et par købe-falafler fra Nutana på tallerkenen, fordi jeg for nylig har opdaget disse vidundere, og købte en pakke i går. Til at dyppe kylling og falafler i lavede jeg en chilidressing.

I denne Santa Maria-forbindelse vil jeg lige nævne, at Santa Maria virkelig har fået renoveret deres hjemmeside, så den nu er fuldt op to date med anvendelse af sociale medier. Man kan "like" og dele deres nuværende opskrifter, og samtidig har man mulighed for at oprette sig selv som bruger og gemme egne opskrifter derinde. Jeg tror hellere jeg må udforske deres nye univers på et senere tidspunkt. (Til gengæld kan  åbenbart ikke længere linke direkte til produktet på deres hjemmeside, så I må selv ind og se jer omkring, hvis I vil finde det - det er beliggende under deres Tex Mex-afdeling).

lækker rødvinslasagne

Under mit sidste besøg hos Line blev jeg heldigt nok udsat for denne rødvinslasagne, som jeg straks måtte genskabe herhjemme grundet min kærestes store lasagne-kærlighed. Den blev også spist med stor fryd og omtalt pænt over for alle hans venner. For mit vedkommende må jeg også sige, at det er den bedste lasagne, jeg nogensinde har smagt, og jeg glæder mig allerede til at få den igen! Opskriften er naturligvis taget direkte fra Lines blog.
Lasagne har sjældent været nogen fotogen ret, men jeg har alligevel taget billeder... Som I også kan se, serverede jeg den med en meget simpel salat på grund af det begrænsede indhold af køleskabet, men en anden gang vil jeg være mere kreativ!

Lasagne med rødvin og bacon

1 lille bradepande fuld

450 g. tørre lasagneplader
115 g revet parmesan
25 g smør
4 spsk olie
1 løg, finthakket
200 g. bacon i tern
1 stor gulerod, hakket meget fint
1 stilk bladselleri, hakket fint
2 fed hvidløg, knust
500 g. oksekød
3 1/2 dl rødvin
400 g. hakkede tomater fra dåse
1 laurbærblad

Varm olien i en tykbundet gryde, tilsæt løg og lad det simre i 5 minutter. Tilsæt herefter bacon, gulerod, bladselleri, hvidløg og lad det hele simre i yderligere 5 minutter.
Tilsæt oksekødet og brun det godt. Tilsæt vin, tomater, laurbærblad samt salt og peber. Lad saucen småsimre i 45-60 minutter.

Bechamelsauce
7 1/2 dl mælk
1 laurbærblad
lidt revet muskatnød
115 g smør
75 g mel
salt og friskkværnet peber

Varm mælken op med laurbærbladet og muskatnød til lige under kogepunktet.
Lad blandingen stå på et koldt blus i 15 minutter.
Smelt smørret i en gryde, rør melet i og lad det koge i 1 minutter.
Tag laurbærbladet fra og rør mælken i mel/smørblandingen mens der piskes.
Bring saucen i kog under piskning og lad den koge til den er blevet tyk. Smag til med salt og peber.
Find et firkantet fad frem og fordel et lag kødsauce deri. Læg pastaplader ovenpå, endnu et lag kødsauce, pastaplader og bechamelsauce. drys med lidt parmesan, gentag lagene og drys med parmesan til sidst.
Læg små smørklatter på lasagnens overflade og bag den ved 200 grader i 30 minutter. Tag den ud og lad den hvile i 5 minutter før servering.